Hong Kong-kineserne glemmer ikke
Hvert år mindes demonstranter i Hong Kong ofrene for massakren i Beijing i 1989. Her i 2009. (Wikipedia)
Som jeg skrev i mit foregående blog-indlæg, så er det min oplevelse, at massakren i Beijing i 1989 er på vej i glemmebogen. Det er der flere årsager til.
En årsag er, at det er en begivenhed, som de unge mennesker – både herhjemme og i Kina – ikke rigtigt ved noget om.
En anden årsag er, at der er en udbredt vigende politisk interesse her i hele den vestlige verden for at træde et stadigt økonomisk stærkere Kina over tæerne – især når vi står midt i en historisk økonomisk krise.
Men i Hong Kong glemmer de ikke. Borgerne i Hong Kong nyder godt af en større grad af frihed – blandt andet friheden til at demonstrere – og den har de i høj grad benyttet sig af hvert år på årsdagen. I år blev årsdagen markeret med det største antal demonstranter siden 1989. Estimater lyder på mellem 80.000 og op til så mange som 185.000 demonstranter.
Det er selv med et konservativt skøn markant flere end sidste år. Hong Kong-borgernes solidaritet med Fastlandskineserne har altid været udtalt. Dagen efter massakren, den 5. juni 1989, var der også massive demonstrationer.
I øvrigt skrev Jyllands-Posten i går om et lille museum, som åbnede i Hong Kong på årsdagen. Det er et museum, som oplyser om, hvad der skete dengang, og det var ikke kun Hong Kong-kinesere, som stod i kø for at komme ind på åbningsdagen.
Besøgende fra Fastlandskina var også nysgerrige. “Jeg har altid været interesseret i dette, så jeg syntes, at jeg ville udnytte muligheden og lære lidt mere, når jeg nu alligevel var i byen,” har en Fastlandskineser, der hedder Yong til efternavn, sagt til Jyllands-Postens korrespondent.
Og Yong tilføjede: “Jeg føler for ofrene og for de studerende. Disse mennesker har været udsat for en enorm uretfærdighed.”
Gert Holmgaard Nielsen
