Prag vrimler med kinesiske turister
For bare ti år siden ville man formentlig stadig ikke helt have kunnet forestille sig det. I dag er det derimod en realitet: Der er et væld af kinesiske turister overalt i verden. Jeg er netop hjemvendt fra en lille påskeferie i Prag, og noget af det, der overraskede mig mest, var netop, at der var så mange kinesere på gaden i byens centrum.
De var over det hele. Ikke at de var dominerende eller generende, men fysisk er de jo nemme at genkende. Jeg kan ikke sige præcist hvordan, men jeg kan fint skelne dem fra koreanere og japanere, og om ikke andet kan jeg høre, hvor de kommer fra, når de taler.
Som alle andre turister i “Det lille Paris” var de behørigt iklædt det mest moderne it- og fotoudstyr, så alle oplevelserne i det fremmede kunne fragtes med hjem. På den måde adskilte de sig ikke fra den øvrige turistflok.
Der var unge, der var midaldrende, og der var såmænd også voksne med børn. Nogle var turister, som kom rejsende helt fra Kina. Den slags turister tager gerne en “europakke”, hvor de skal besøge flere lande i løbet af få dage. Der var også studerende. Jeg talte blandt andet med et par unge kvinder, som studerede i London. Påskeferien valgte de så at tilbringe i Prag.
En Youtube-video lagt på nettet i 2010 af to unge kvindelige kinesiske
turister i Prag. De får sig blandt andet en gang gullasch på restaurant
De Tre Violiner. Mange af deres landsmænd har sidenhen besøgt Prag,
for kineserne vil ud i verden, og netop Prag et et populært mål lige nu.
Og så er der uden tvivl også udstationerede kinesere, der ligesom de studerende har let ved lige at tage et smut til et andet europæisk land end det, som de opholder sig i.
Under alle omstændigheder var det temmelig bemærkelsesværdigt, at den kinesiske tilstedeværelse var så massiv. Og hvorfor så lige Prag? Prag er kendt i Kina, og byen er forholdsvis billig for en kinesisk pengepung.
Spørgsmålet er så, hvornår København for alvor og på samme måde som Prag kommer på den kinesiske turists liste over europæiske byer, som absolut bør besøges?
Gert Holmgaard Nielsen
