Protester

Kampen for at holde låget på

Kinas regering opgav selv antallet af protester med over 100 mennesker involveret til mere end 50.000 i 2003. I 2004 var tallet steget til over 70.000. Nogle af disse opstande var meget store, nogle var så voldelige, at de kostede menneskeliv.

Sky News med en rapport fra 2006 om virkeligheden for mange mennesker
i bunden af det kinesiske samfund. Kinas modernisering har vindere og tabere.

Alle disse protester er spredte og usammenhængende. Hvis de blev koordineret, ville de formentlig udgøre en direkte trussel mod regeringen. Men myndighederne investerer rigtigt meget i at kontrollere informationsteknologien og pressen, så de enkelte, lokale konflikter ikke kobles sammen.

Mange kilder til uro
Årsagerne til protesterne er ofte lokale stridigheder med de lokale myndigheder. Men de kan samtidig også være et nationalt anliggende, for eksempel ved protester imod forurening af drikkevand som ved forureningen af Songhua-floden i 2005, protester mod arbejdsløshed, manglende sikkerhed i minerne, ulovlige skatter og så videre.

De kan også bunde i etniske konflikter såsom opstanden i Lhasa i marts 2008 og opstanden i Xinjiang-provinsen i 2009. Begge disse var usædvanligt store, og fik intensiv opmærksomhed fra medierne i både ind- og udland.

Historisk protest i 1989
Den største protest i nyere tid var studenterdemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Trods studenternes blodige nederlag til militæret, var det en protest, som fik en sjældent stor politisk betydning (nedenfor kan du scrolle igennem en række links til radioindslag, hvoraf flere handler om eftervirkningerne fra 1989).

En anden stor, men mere spredt protest i tid og rum bredte sig i årene efter 1999 fra udøverne af Falun Gong, som er en halvreligiøs form for kinesisk qigong (en blanding af åndedrætsøvelser og meditation med mere). Falun gong-udøvere i Danmark protesterer hver dag en times tid foran den kinesiske ambassade i Hellerup ved at sidde overfor ambassaden og meditere, som det kan ses af videoen herunder.

Hver dag, mandag til fredag, demonstrerer danske falun gong-udøvere i fem kvarter foran Kinas ambassade i Hellerup. Hr. Pang er 50 år, og kommer oprindeligt fra Hongkong. I dag har han vagten. “Falun Gong er god,” siger han til ambassadens forbipasserende personale, og han opfordrer dem til at melde sig ud af Partiet, “inden det er for sent”. Hellerup, maj 2010. (Kamera & redigering: Gert Holmgaard Nielsen)

Tilbage til toppen

Ny ansvarlighed. Varighed: 2:25
I det sydlige Kina er en tjenestemand blevet arresteret for at have givet politi ordre til at skyde direkte mod en række demonstranter i tirsdags. Selvom der stadig er forskelle mellem myndighedernes og de lokales version af, hvad der skete, så er arrestationen i sig selv et tegn på, at de, der har et ansvar i Kina i stigende grad også bliver stillet til ansvar.
Indslaget blev bragt i Radioavisen klokken 12 den 12. december 2005.

Damage Control i Harbin. Varighed: 4:24
Vandforureningskatastrofen i den kinesiske millionby Harbin er kun et lille eksempel på den massive forurening, som Kina lider under efter et kvart århundredes rivende økonomisk udvikling. Midt i ræset for at tjene penge og udvikle samfundet, har man sparet hensynet til miljøet væk, og det er kun langsomt på vej ind på den politiske dagsorden igen.
Indslaget blev bragt i Morgenmagasinet første gang den 25. november 2005.

Det harmoniske samfund. Varighed: 5:57
Et af de politiske mål, som Kinas regering gang på gang promoverer i de kinesiske medier, er dannelsen af et harmonisk samfund. I det udtryk ligger en erkendelse af, at det kinesiske samfund i dag netop ikke er harmonisk. Verdens største uland er et samfund præget af stærke økonomiske uligheder både mellem personer, mellem by og land og mellem hele regioner. Men hvad dækker udtrykket ”et harmonisk samfund over”? Er det udtryk for en konkret politik, eller er det bare et vagt slogan, der skal lægge låg over problemerne?

På et hotel i centrum af Beijing talte Gert Holmgaard Nielsen forleden med Clemens Stubbe Østergaard, der er lektor i international politik på Aarhus Universitet.
Indslaget blev bragt i Morgenmagasinet første gang den 31. oktober 2005.

Tilbage til toppen

Med til demonstration mod Japan. Varighed: 4:29
Mindst en snes tusinde unge kinesere – mange af dem studerende – gik i dag på gaden i Beijing for at demonstrere mod Japan. Store demonstrationer er ikke unormale i Kina, tværtimod er det normalt at de er forbudte og bliver opløst med magt. Denne gang tillod myndighederne demonstrationen – endda i Beijing – for de har en storpolitisk bagtanke. Det gik dog ikke fuldstændigt efter myndighedernes manuskript.
Indslaget blev bragt i Refleks første gang den 9. april 2005.

Demonstration mod Japan. Varighed: 2:11
Tusindvis af kinesere gik i dag i demonstrationsoptog i Beijing for at fordømme Japan. I Japan har myndighederne netop godkendt et nyt sæt historiebøger for folkeskolen, og igen får de japanske elever intet at vide om de krigsforbrydelser, som japanske soldater begik under Anden Verdenskrig – blandt andet i Kina.
Indslaget blev bragt i Radioavisen klokken 12 første gang den 9. april 2005.

Xinjiang og international terrorisme. Varighed: 8:09 (not yet added as MP3)
I Kinas vestligste provins, Xinjiang, er den oprindelige tyrkiskfunderede kultur i fare for at blive udryddet. Den kinesiske regering har behændigt gjort USA’s krig mod den internationale terrorisme til sin egen, og med den som skalkeskjul slås der nu generelt ned på den muslimske minoritet, uighurerne, og deres kultur. I dag betragtes uighursk musik og kunst nemlig også som terrorisme.
Indslaget blev bragt i Refleks første gang den 20. nov. 2004.

Tilbage til toppen

Kina i oprør. Varighed: 4:59
Antallet af rapporter om lokale oprør i Kina stiger. Det drejer sig om titusindvis af større og mindre konflikter hvert år, men indtil nu har de været spredte og adskilte. Derfor kan  udbredelsen af moderne teknologi som computere og mobiltelefoner udgøre en fare for Kinas Kommunistparti. For teknologien kan bruges til at samle de utilfredse kræfter.
Indslaget blev bragt i Morgenmagasinet første gang den 19. november 2004.

Tiananmen 15 år efter. Varighed: 10:14
For Kinas politikere er den 4. juni den dag i dag en dato, som de absolut ikke ønsker at tale offentligt om. På den dag for nu snart 15 år siden satte de punktum for halvanden måneds demonstrationer på Den Himmelske Freds Plads i Beijing ved at sætte Folkets Befrielseshær ind – imod folket. Topledelsen lærte, at den menige kineser havde en grænse for hvor korrupt, myndighedspersoner kunne tillade sig at være. Og den menige kineser lærte, at topledelsen ikke er bange for at dræbe, hvis den føler sig truet på sin position.
Indslaget blev bragt i Refleks første gang den 29. maj 2004.

Som et supplement til radioindslaget om 15-året for massakren i Beijing
i 1989 samt indslaget nedenfor om ofrenes efterladte (Tiananmen-mødrene)
kan du se denne BBC-reportage, som blev optaget på stedet natten til
den 4. juni det år. Dramatiske billeder.

Tilbage til toppen

Zhao Ziyangs tale. Varighed: 7:27
Et sted i Kina ligger en 84-årig mand i husarrest antageligt for døden. Han var engang generalsekretær for Kinas Kommunistparti og før det premierminister, og han var Deng Xiaopings bud på landets næste præsident. Men netop for 15 år siden gik generalsekre-tæren ned på Den Himmelske Freds Plads og sagde undskyld til demonstranterne dér. “Vi er kommet for sent,” sagde han. Det, som Kinas Kommunistparti formentlig frygter mest fra hans side i dag, er, hvis hans død skulle give startskuddet til nye uroligheder.

Indslaget blev bragt første gang i Morgenmagasinet den 18. maj 2004.

Herover kan du se, da Zhao Ziyang taler til studenterne i en kinesisk videoptagelse (her tekstet på engelsk), som blev bragt i de landsdækkende nyheder på CCTV. Læg mærke til, at den senere premierminister, Wen Jiabao, står umiddelbart til højre for ham i blå mao-uniform (nogle gange dækket af den unge mand med briller og rød trøje). Premierminister Li Peng var også til stede i bussen, hvor de sultestrejkende studenter blev overvåget af læger. Tidspunktet for talen var natten til den 19. maj.

Tilbage til toppen

Tiananmen-mødrene. Varighed: 7:47
Tiananmen-mødrene er navnet på en gruppe af pårørende til dræbte eller savnede fra massakren i Beijing den 4. juni 1989. Nu snart 15 år efter massakren presser de fortsat på, for at få regeringen til at revurdere begivenhederne dengang. Særligt er det vigtigt for dem, at deres døde eller forsvundne slægtninge ikke længere officielt stemples som kontrarevolutionære. Interviewene i indslaget er stillet til rådighed via Human Rights Watch.
Indslaget blev bragt i Refleks første gang den 8. maj 2004.

Interviewbidderne med Tiananmen-mødrene er hentet fra en VCD, som blev distribueret af Human Rights Watch i Hongkong forud for 15-året for begivenheden. Her fortæller en række pårørende om, hvordan de mistede deres kære, og hvordan de har levet med tabet - ikke mindst tabet af retten til at sørge offentligt. Ovenfor kan du se lederen af Tiananmen-mødrene, Ding Zilin, fortælle sin historie, og på Youtube kan du se de øvrige beretninger, som er blevet lagt ud på 21-årsdagen, den 4. juni 2010.

Tilbage til toppen

Tilbage til Diverse

En Kommentar til Protester

  1. Pingback: 1989? 4. juni?