Se en god bid af den kommende dokumentarfilm om Ai Weiwei
Der er blevet lagt et langt og – virker det til – meget færdigt udsnit af Alison Klay-mans kommende dokumentarfilm om Ai Weiwei ud på internettet.
Jeg har indlejret knap ti minutter nedenfor. Mere er det tilsyneladende ikke muligt at indlejre ad gangen. Men du kan også se knap 20 minutter her.
Dokumentaren er stadig under produktion. Alison Klayman fulgte Ai Weiwei tæt i årene fra 2008 til 2010.
Mens Klayman klipper dokumentaren færdig, fortsætter myndighederne med at anholde dissidenter, skribenter og alle andre personer, der kan opfattes som en trussel imod den siddende regering. Det allerseneste nyt er, at to personer med tilknytning til Ai Weiwei er blevet arresteret: En advokat samt en af Ai Weiweis medarbejdere.
Myndighederne hævder nu, at Ai Weiwei er “begyndt at tilstå.”
Who’s Afraid of Ai Weiwei, del 1:
Første del af dokumentaren om Ai Weiwei, hvor vi ser, hvad der sætter ham i
gang som politisk kunstner: Jordskælvet i Sichuan-provinsen og de tusinder af
omkomne børn, som myndighederne ikke vil offentliggøre navnene på.
Se et endnu længere afsnit her.
Gert Holmgaard Nielsen