Kinas historie som tegneserie – bind 2
Den selvbiografiske tegneserieroman af Li Kunwu udkommer i i alt tre bind.
Forlaget Alvilda har udsendt bind nummer to af den lille perle af en graphic novel – tegneserieroman – om Kinas historie fra 1949 til i dag: “Et Kinesisk Liv”.
Jeg har endnu ikke selv haft bind to i hånden, men det bliver bestilt fluks i morgen. Bind nummer ét var så stilsikkert og så medrivende, at jeg ikke tvivler på kvaliteten i de følgende to bind.
På forlagets egen hjemmeside kan man finde en smagsprøve på bind to, som har fået undertitlen “Partiets Tid”. Her kan man forvisse sig om, at forfatteren Li Kunwu stadig har greb om at fortælle en meget detaljeret og politisk historie enkelt og oplysende.
Historien er Li Kunwus selvbiografi. Bind ét sluttede med den strenge landsfader Mao Zedongs død i 1976 og med opsplittelsen af Li Kunwus familie. Faren er i internt eksil, datteren er sendt på landet for at lære af bønderne (et slags internet eksil for de unge), moren er alene, mens Li Kunwu tjener sit fædreland i hæren i en øde afegn af Kina.
Her får han nyheden om at Firebanden er arresteret. “Hvad er ‘Firebanden’ for noget,” spørger den unge Li og hans medrekrutter. De ved ingenting.
Politiske syndebukke
Firebanden var fire højtstående politikere, som førte Mao Zedongs sidste katastrofale kampagne, Kulturrevolutionen, igennem på Maos vegne. Det var i årene 1966 til 1976. Blandt de fire var Maos egen kone, Jiang Qing. Disse fire fik nu skylden for alt, hvad der var gået galt under den ti år lange kampagne, som i sine første år mere lignede et opbud af lokale borgerkrige, og som først sluttede rigtigt med Maos død.
Kinas hårdt prøvede masser oplever en ny og veder-kvægende velstand i 1980'erne under Deng Xiaoping. Den medfølgende optimisme - men også alle problemerne - beskrives i bind to af "Et Kinesisk Liv".
Der er fundet en syndebuk, og Li Kunwu hader Firebanden akkurat, som han får besked på. Nu har han nemlig endelig nogen at give skylden for opsplitningen af sin familie.
Han giver sig til at tegne nedsættende propagandaplakater om de fire. Det er det, der er hans job i hæren.
I starten bliver han dog advaret af en, som har lidt mere erfaring, og som ved, at vinden kan vende. Jiang Qing var trods alt Maos kone, og i disse usikre tider ved man aldrig. Det kan gå hen at blive farligt at have kritiseret hende.
Men den unge Li er optændt af had, så han fortsætter. Og som vi ved i dag, så forblev Jiang Qing i fængsel. Hun blev løsladt i 1991 for at kunne modtage lægehjælp, og i den forbindelse begik hun angiveligt selvmord.
Deng Xiaoping overtog magten i 1978, og med ham kom velstanden og håbet. Det er Li Kunwus oplevelse af disse skelsættende år, som jeg skal læse om, når jeg får bogen i hånden. Jeg kan dårligt vente.
Læs på bloggen her om bind ét af “Et Kinesisk Liv”, og læs min korte anmeldelse under “Tegneserier“.
Gert Holmgaard Nielsen
