Indenrigs

Fra sars til OL

De godt og vel seks, år hvor jeg arbejdede som korrespondent i Kina, blev rammet ind af to større indenrigspolitiske begivenheder, som berørte hele verden: Sars-krisen i 2003 og De Olympiske Lege i Beijing i 2008. Her følger et kort rids over de enkelte år.

En af de mest bemærkelsesværdige begivenheder i 2009 var dommen over Liu Xiaobo, den senere nobelfredspristager. Den 25. december blev han idømt 11 års fængsel, fordi han havde været medforfatter til Charter ’08. På det tidspunkt var jeg allerede vendt tilbage til Danmark, men jeg nævner begivenheden, fordi den nok er den mest bemærkelsesværdige det år.

Charter ’08 opfordrede den kinesiske regering til blandt andet at indføre flerpartistyre, uafhængige domstole m.m. Liu Xiaobo var blevet anholdt året før.

Da først OL var skudt i gang i Beijing, var der almindelig beundring over værtens håndtering - ikke kun blandt kineserne. Beijing, 2008. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)

OL i hele verdens påsyn
De Olympiske Lege blev afholdt i Beijing i 2008. Forud havde der været megen debat i Vesten og altså også i Danmark om, hvorvidt legene i et eller andet omfang skulle boykottes på grund af Kinas forhold til menneskerettighederne. I sidste ende skete der intet i den retning. Legene var overdådige, men naturligvis var der beretninger om undertrykkelse i de vestlige medier.

I 2007 generhvervede Kinas højesteret retten til at gennemgå alle landets afsagte dødsdomme til godkendelse eller afvisning. Ordningen sagdes at kunne nedbringe antallet af henrettelser med op til 30 procent.

Udviklingen af socialistiske landdistrikter (社会注意农村,shehui zhuyi nongcun) blev regeringens nye slogan i 2006. Efter i 20 år i stadig stigende grad at have set sig distanceret af byboerne blev folk på landet endelig igen en centralpolitisk topprioritet. Der skulle investeres kraftigt i landbrug og infrastruktur, og bønderne skulle tjene mere på det hårde arbejde.

Forholdet til Taiwan
Kina kom på forsiderne af aviserne verden over i 2005, da parlamentet, Den Nationale Folkekongres, i marts vedtog antiløsrivelsesloven. Den nye lov fastslog det lovlige i en eventuel taiwansk erklæring af selvstændighed.

Forholdet mellem Folkerepublikken Kina og Republikken Kina var i årtier anspændt. En af de få ting, Folke-republikkens fader Mao Zedong fortrød, var, at han ikke fik Taiwan med i sit rige. (Plakat fra Maopost.com)

Baggrunden er naturligvis, at Kinas Kommunistparti altid har anset Taiwan for at være en del af Folkerepublikken Kina. Loven skulle give det et skær af legitimitet, hvis taiwanerne stemmer for at erklære Taiwan selvstændigt, og Kina dermed – som centralregeringen altid har truet med – skulle blive nødt til at gøre alvor af at invadere den tidligere ø-provins militært.

I januar samme år døde den tidligere formand for Kinas Kommunistparti og tidligere premierminister, Zhao Ziyang, i stuearrest. Her havde han siddet siden juni 1989, efter at han måneden før havde udtrykt en vis sympati for studenterne på Den Himmelske Freds Plads. Vestlige eksperter forventede, at hans død kunne medføre uroligheder, men der skete stort set ingenting. Massakren i Beijing i 1989 er effektivt blevet tiet ihjel i Kina.

Flere rettigheder
2004 var året, hvor den kinesiske grundlov fik nogle bemærkelsesværdige tilføjelser. Den private ejendomsret og magten menneskerettighederne blev skrevet ind, men gjorde det nogen forskel? Implementeringen kan komme til at tage lang tid.

I Beijing blev den fungerende borgmester, Wang Qishan, formelt valgt til borgmester. Han havde været fungerende på posten siden sidst i april året før, hvor hans forgænger, Meng Xuenong, blev fyret for sin håndtering af sars-krisen (mere om det under menupunktet Sundhed).

Fredeligt magtskifte
Året 2003 skrev sig først og fremmest ind i historien som det år, hvor Kina for første gang siden oprettelsen af Folkerepublikken i 1949 kunne indlede en fredelig og institutionaliseret magtoverdragelse. Ja, endda siden længe før. Før Folkerepublikkens tid var der decideret borgerkrig i landet om magten, efter at den kinesiske barnekejser Pu Yi var blevet tvunget af tronen i 1911.

Cixi var oprindeligt kun kejserens konkubine, men efter hans død kunne hun overtage magten, fordi hun var den eneste, der havde født en dreng, som senere kunne overtage kejsertronen.

Enkekejserinden, Cixi, var i 1861 den sidste, som havde overtaget magten under (rimeligt) institutionaliserede forhold, da hendes mand sank hen i depression, druk og siden døde. Han var ikke i stand til at håndtere nederlaget i Den Anden Opiumskrig mod de vestlige kolonisatorer. Cixi besad kun magten som værge for en umyndig tronarving, hendes søn Tongzhi, som lige nåede at blive kejser, inden han døde som 19-årig i 1873.

Tongzhis mor formåede at beholde magten som værge for sin nevø, Guangxu, som hun satte i husarrest i 1898, da han forsøgte sig med reformer, som skulle modernisere kejserriget. Hun lod ham sandsynligvis også forgive dagen før, hun selv døde i 1908, i frygt for at han skulle fortsætte med sine reformer. I stedet indsatte hun en anden nevø som tronfølger. Pu Yi overtog kejsertronen som toårig i 1908, dagen før Cixi selv døde. Tre år senere faldt Qing-dynastiet.

Jiang Zemins overdragelse af magten til Hu Jintao i 2003 var dog ikke fuldendt bare ved at give præsidentposten videre. Den blev indledt i efteråret året før, da Hu Jintao blev formand for Kinas Kommunistparti, og den var først gennemført to et halvt år senere, da Jiang også gik af som formand for Den Centrale Militærkommission.

Inden Hu Jintao trådte til som præsident i 2003, blev han i Vesten anset som reformist. Her ses han i midten med Hu Yaobang til venstre, en fortaler for politiske reformer i 1980'erne. (Officielt foto via Richard Wertz)

Hvem er Hu?
I eftertiden vil overdragelsen af den øverste magt i Folkerepublikken følge netop det mønster: Først overdrages posten som formand for Kinas kommunistparti, siden posten som præsident for Folkerepublikken og til sidst formandsposten i Den Centrale Militærkommission.

Den nye præsident, Hu Jintao, havde hidtil mest gjort sig bemærket ved sin anonymitet, og han afslørede ikke meget af sin personlighed i løbet af resten af året eller i de følgende år for den sags skyld. Men efterhånden konkluderer flere eksperter, at eksempelvis pressefriheden har fået vanskeligere kår under Hu. Her er for eksempel en liste over kinesiske journalister, der i 2005 blev chikaneret, anholdt eller dømt for at gøre deres arbejde i 2005.

Til gengæld har Hu Jintao og hans regering sat større fokus på de svage i samfundet og på de mindre udviklede egne af landet. Den nævnte sars-krise var også startskuddet til oprettelsen af et sygesikringssystem, som indbefatter hele befolkningen. Det er fortsat undervejs.

GHN 2011

Tilbage til toppen

Hjem

Der er lukket for kommentarer.