Statsminister Lars Løkke Rasmussen
efterlyser den danske dynamik
Kineserne lægger sig i selen for at få en uddannelse. Konkurrencen er knivskarp, men de har også forholdsvist meget mere at vinde end danske studerende. Baotou, 2009. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)
Kina buldrer fortsat frem på den kinesiske motor-vej. Var der nogen i Vesten, som grinede af kine-serne for 15 år siden (og det var der), og måske
stadig slog dem hen for ti år siden, så er smilene nu stivnet, og det er os selv, som er blevet slået hen og ud til højre.
Danmarks konkurrenceevne halter voldsomt, og vi ligger i bunden, når det handler om vækst. Og for første gang ser det ud til, at den nye genera-tion af unge mennesker lukkes ud i samfundet med en ringere uddannelse end den, deres for-ældre havde. Hvad er det, vi kan lære af kineser-ne? Det spørgsmål tog Deadline fat på mandag aften, og til den ende havde man fået selveste statsminister Lars Løkke Rasmussen i studiet. Han efterlyste blandt andet mere engagement
og dynamik fra især de unge under uddannelse.
Men det kneb med konkrete bud på, hvordan man skaber engagementet. Hovedmidlet skal være vækst i den private sektor som sådan, mener statsministeren. Blandt andet skal der åbnes for megastorcentre via ændringer i planloven. Og så kan vi måske eksportere vores ekspertise i pasning af ældre på plejehjem. Og Lars Løkke Rasmussen håber stadig på, at kineserne med tiden vil komme til at efterspørge skandinavisk design.
Forskel i udgangspunktet
Efter statsminiteren talte aftenens vært, Adam Holm, med Nille Juul-Sørensen, under-direktør i rådgivningsfirmaet ARUP. Juul-Sørensen pegede på Kinas og Danmarks for-skellige udgangspunkter. Kina har for det første et helt konkret mål, som der stræbes efter. Det må Danmark også have.
Dernæst er udgangspunktet i velfærd anderledes. En ung kinesisk studerende oplever, at han eller hun har mere på spil end en dansk studerende, og det afspejler sig med det samme i motivationen for at klare sig godt på sin uddannelse. Ved hårdt arbejde kan den kinesiske studerende skabe sig en betragteligt bedre tilværelse, og det skaber en voldsom dynamik i sig selv.
Been there, done that
Hvis det er dér, dynamikken bliver skabt – og det er det sandsynligvis – så står vi over for en stor udfordring i Danmark. Helt grundlæggende er problemet, at det mål, som kine-serne er samlet om, er skabelsen af et velfærdssamfund, og sådan et har vi allerede skabt. Hvad skal det næste samlende mål være for os?
Et samlende mål? Det vil i øvrigt kræve, at vi begynder at opføre os lidt mindre individua-listisk, end vi gør nu. Vi plejer at bryste os af, at vi har vores frihed til at dyrke os selv, men med den indstilling er det snart sagt umuligt at samles om et mål for Danmark som helhed, som nation. På trods af den voldsomme økonomiske vækst og den frihed, som denne vækst har givet millioner af kinesere, så er de fortsat præget af konfuzuanismen, der – på godt og ondt – lægger alle ind i et fastlagt hierarki.
Derudover er kineserne, som Nille Juul-Sørensen peger på i Deadline, generelt meget mere opmærksomme på, hvad der sker i verden, og derfor er de meget mere forberedte på, hvad der er brug for. Det er ikke første gang, at Juul-Sørensen opfordrer os til at se ud og studere verden.
Gert Holmgaard Nielsen
