Det åbne Kina
Det var Deng Xiaoping, der åbnede Kina op igen efter netop afdøde Mao Zedongs næsten tre årtier lange selvvalgte isolation fra omverdenen. Han indledte sin åbne dørs politik i december 1978, og allerede i januar 1979 var han på officielt besøg i USA.
Vesten modtog den nye politik med åbne arme, og Deng Xiaoping blev anset som en sand reformist, lige indtil han satte hæren ind for at opløse demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Det rystede Vesten, og forholdet til Kina var mærket i mere end et årti.
Forgæves kritik
Efter 1989 udviklede der sig i FN et årligt ritual, hvor en række vestlige lande med USA i spidsen forsøgte at få vedtaget en kritik af Kinas forhold til menneskerettighederne. Hvert år lykkedes det Kina at samle allierede nok til at stemme imod, at emnet overhovedet kom til afstemning. Få år inde i det nye årtusinde opgav USA at fortsætte dette spil.
EU har koncentreret sin kritik af menneskerettighederne i en mere formaliseret form via de halvårlige topmøder med Kina, hvilket Kina accepterer. USA har fortsat et mere uforløst forhold til problemet, hvilket blandt andet sås af præsident Georges Bushs officielle besøg i Kina i november 2005. Han kritiserede Kina, men han gjorde det, mens han endnu var i Japan. Da han ankom til Kina, var tonen mere forsonende.
Ny tilgang til Kina
I dag er man i Vesten ved at ryste “1989-spøgelset” af sig. Nu er der gået så lang tid, og Kinas økonomi har vokset sig så stor, at de færreste lande har råd til at være på politisk kant med kineserne. Dels mener mange, at den aggressive kritik af Kina har vist sig frugtesløs, men dertil kommer, at andre og mere lokalt presserende problemer trænger sig på i Vesten; blandt andet spørgsmålet om arbejdspladserne, som flytter til Kina.
GHN 2006
Globaliseringen set fra Kina. Varighed: 5:50
Er globaliseringen et spøgelse, der går gennem verden, eller en ny række muligheder, som vi skal lære at bruge? Hvis man ser det som en udfordring, så kommer en stor del af denne udfordring fra Kina. Det er nemlig et af de ulande, som mange af de arbejdsintensive arbejdspladser flytter til. Men det kinesiske perspektiv på globaliseringen handler om meget mere end bare at skaffe nye arbejdspladser.
Indslaget blev bragt i Refleks på P1 den 27. august 2005.
Q&A, kinesisk tekstileksport. Varighed: 4:05
Tekstilkrisen mellem på den ene side Kina og på den anden EU og USA udviklede sig i begyndelsen af 2005. I august var den endnu ikke løst. I dette telefoninterview mellem mig og Morgenmagasinets vært kan man høre om sagen set fra kinesernes side.
Indslaget blev bragt i Morgenmagasinet den 25. august 2005.
Kinesisk tekstilbølge. Varighed: 2:05
Allerede tidligt i 2005 begyndte der at udvikle sig en krise mellem Kina på den ene side og USA og EU på den anden. En mangeårig international tekstilaftale, der begrænsede blandt andre Kinas tekstileksport, udløb ved indgangen til 2005, og lynhurtigt blev markedet oversvømmet med kinesiske tekstiler. EU og USA bad om nye, midlertidige kvoter.
Indslaget blev bragt i Radioavisen klokken 12 den 12. maj 2005.
Kinas udenrigspolitiske profil. Varighed: 6:00
Kinas udenrigspolitik er ved at blive mere markant i takt med, at det kinesiske samfund øger sin styrke, og landet har langsomt men sikkert udviklet sig til en regional magtfaktor. I Deng Xiaopings tid ved magten var kodeordet usynlighed i internationale spørgsmål. I dag tager Kina ansvar under konkrete internationale kriser, og svarer nu igen, når USA’s årlige rituelle kritik af menneskerettighedssituationen bliver sendt over Stillehavet.
Indslaget blev sendt i Morgenmagasinet den 30. juli 2004.
Fogh om EU-våbenembargo II. Varighed: 2:30
Tekst, tekst, tekst.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 18.30 den 26. februar 2004.
Kina, EU og USA. Varighed: 5:40
I februar 2004 var den kinesiske presse hovedsageligt optaget af den anden runde af sekspartsforhandlinger med Nordkorea omkring dets atomprogram. Statsminister Anders Fogh Rasmussens officielle besøg i Beijing gled derfor noget i baggrunden. Det betød dog ikke, at Foghs besøg var underprioriteret af Kinas topledelse, for Kina er generelt overordentligt interesseret i at styrke forbindelsen til hele EU. EU er blandt andet mere interesseret i dialog med Kina, end USA er.
Indslaget blev sendt i Refleks den 26. februar 2004.
Kina – året, der gik. Varighed: 4:45
2003 var et begivenhedsrigt år for Kina. Ny præsident, ny regering, sars-epidemi, en kineser i kredsløb om jorden og – interessant nok – et førerskab i det aktive internationale diplomati for at få overtalt Nordkorea til at opgive sit militære atomprogram. Folkerepublikken markerer sig i stigende grad som en international medspiller, som den øvrige verden ikke længere har råd til at lukke øjenene for. Men Kina har heller ikke råd til at lukke øjenene for den øvrige verden.
Indslaget blev sendt i Refleks den 27. december 2003.
