Kina & Danmark

Kejseren af Kina og Den Lille Havfrue

Den Lille Havfrue tog rejsen fra Danmark til Kina for at indtage ærespladsen i den danske pavillon. Kineserne strømmede til for at se hende - men de så ikke så meget andet. Shanghai 2010. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)

Den Lille Havfrue var helt central i den danske pavillon på Verdensudstillingen i Shanghai i 2010 (Expo 2010), for H.C. Andersen er ikke til at komme udenom, når man falder i snak med kineserne om Danmark.

Vi har altid været en lille spiller i forhold til Kina, men vi har til gengæld spillet med på store hold. Og Kina har på sin side altid har næret interesse for vores lille eventyrland. H.C. Andersen kender de alle deromme. De læser et lille udvalg af hans eventyr som en fast del af folkeskolens pensum. Og de gamle eventyr gør altså tilsyneladende stadig et varigt indtryk på dem.

Scroll længere ned og find mine 
radioindslag om Danmark og Kina

De kender Den Lille Pige med Svovlstikkerne; de ved, at vi har en dronning; de kender brødrene Laudrup; de ved, at vi var europamestre i fodbold engang i sidste århundrede; og de ved at København er hovedstaden. Slet ikke dårligt, når vi betænker, at vi er så lille et land. Og, nå ja, de kender naturligvis også Den Lille Havfrue!

Andersen igen! Hvad skulle vi dog gøre uden ham? Det var virkelig ham, der trak læsset for os ved verdensudstillingen i Shanghai. Det var faktisk Den Lille Havfrue, som reddede den danske pavillon fra total fiasko. Det lyder drastisk, men jeg uddyber hjertens gerne (læs min kronik om havfruen i Politiken og hør min kritik i P1 Debat).

Bjarke Ingels Group havde lavet et dygtigt oplæg til den danske pavillon på Verdensudstillingen i Shanghai. Det var meningen, at den skulle fortælle fem involverende historier om Danmark. Kun historien om Havfruen lykkedes.

Sjovt nok kender kineserne ikke eventyret om Nattergalen, som jo faktisk handler om kejseren af Kina. De eventyr, de kender, er dem, som blev udvalgt til skolernes undervisning under Maos dogmatiske styre. Det var de eventyr, som understøttede den socialistiske tanke; eventyr som netop Den Lille Pige med Svovlstikkerne eller Kejserens Nye Klæder.

Historier til skåltalerne
Folkerepublikken Kina var en realitet fra den 1. oktober 1949. Allerede den 9. januar 1950 blev Danmark det andet vestlige land, som anerkendte den nye republik. Sverige var et par dage tidligere ude. Det havde stor symbolsk betydning for den kinesiske ledelse dengang, at der nu var vestlige lande, som ønskede at etablere diplomatiske forbindelser.

Disse forbindelser blev formelt oprettet den 11. maj samme år, og de forblev intakte gennem Folkerepublikkens turbulente år fra sidst i 50′erne til først i 70′erne, omend de til tider kun fungerede på vågeblus.

Det har uden tvivl også haft stor betydning for kineserne, da Dronning Margrethe II sammen med prins Henrik rejste på officielt besøg i Kina i 1979. Hun var den første vestlige monark, som besøgte Folkerepublikken.

Netop på tidspunktet for det royale besøg var Deng Xiaoping som de facto leder endnu kun lige startet på sit projekt med at åbne Kina mod omverdenen. Signalværdien var af stor betydning for både de kinesiske værter og de danske gæster.

Det er dog en symboleffekt, som har fortaget sag. I dag, hvor kineserne har vænnet sig til at være ombejlede af alverdens ledere, har de lært at vægte realpolitik højere end symbolpolitik.

Marionetten Hartling
I dag taler man ikke så meget om mødet i 1974 mellem daværende statsminister Poul Hartling (V) og Kinas alderssvækkede men stadig enerådende hersker, formand Mao. Hartling vidste det ikke, men han blev brugt i et spil mellem USA og Kina, hvor de “bløde” europæiske lande skulle forskrækkes til at indse, at Sovjet-unionen var en farlig fjende, som måtte bekæmpes med alle midler.

Mao talte henkastet om, at en atomkrig mod Sovjet ikke var til at undgå, men at det heller ikke var noget at bekymre sig om. Hartling var rystet. Kinas vicepremierminister Deng Xiaoping og USA’s udenrigsminister Henry Kissinger enedes om, at det var et rigtigt godt resultat af mødet.

Skyggen efter 1989
Generelt har forholdet mellem Danmark og Folkerepublikken været uproblematisk. En undtagelse var, da USA i 1997 bad Danmark om en tjeneste, nemlig at føre an ved det årlige forsøg i FN på at få vedtaget en kritik af Kinas forhold til menneskerettighederne.

Det var blevet forsøgt hvert år, siden demonstrationerne i Beijing i 1989 var blevet slået ned af kinesisk militær, men hver gang var det lykkedes Kina at samle lande nok til at stemme imod, at kritikken overhovedet skulle fremføres – så hver gang var initiative strandet.

Det skete også i 1997, og i en tid derefter blev Danmark rutinemæssigt lagt på is af kineserne, der betragtede det årlige menneskerettighedsritual i FN som politisk chikane. Dansk erhvervsliv kritiserede den socialdemokratiske regering hårdt og vedvarende for overhovedet at have gjort forsøget.

Prisen for forsøget er svær at gøre op, men der var en pris. Mistede kontrakter, mistede forretningsmuligheder, mistede politiske muligheder. Det tog et par år, inden kineserne tøede op igen. Men forholdet mellem Danmark og Kina blev normaliseret. Forsøgene i FN på at få kritiseret Kina officielt fortsatte nogle år endnu, men blev opgivet af USA og dermed det øvrige Vesten kort efter indgangen i det nye årtusinde.

I min tid som DR-reporter i Kina lavede jeg en række radioindslag om den politiske betydning af 1989, som du kan lytte igennem, hvis du vil have en grundlæggende forståelse for, hvad der i grunden skete.

Nedenfor finder du en række andre radioindslag om forskellige aspekter af forholdet mellem Danmark og Kina – fra dansk arkitektur til Dalai Lama:

Dansk arkitektur i Kina. Varighed: 6:40
Danske arkitekter og designere har være sene til at etablere sig i Kina. Det er først nu så småt ved at ske – designerne har været en smule hurtigere end arkitekterne. Men det er også på høje tid at komme ud af starthullerne, for kinesiske designere og arkitekter ved, at de er bagud i forhold til Vesten, og de kæmper hårdt for at nå op på international standard.
Indslaget blev sendt første gang i Refleks den 24. september 2005.

Andersen Culture Centre. Varighed: 6:10
Det Danske Kulturinstitut i Beijing blev lanceret som Andersen Culture Centre (i Kina måtte det dengang af politiske grunde ikke hedde et kulturinstitut – nogle år senere blev det alligevel omdøbt til Danish Cultural Institute), og det har til opgave at promovere dansk kultur som mere end bare H.C. Andersen. Alle Kinesere forbinder Danmark med den gamle eventyrdigter og med fodbold. De fleste husker endnu Laudrup’erne, og de er klar over, at Danmark er et velfærdsland, og at det ligger i Nordeuropa. Men så er det også slut med den kinesiske paratviden om os. Nu skal lederen af kulturinstituttets nye afdeling, Erik Messerschmidt, skærpe kinesernes interesse for den lille nordeuropæiske velfærdsplet.
Indslaget blev sendt første gang i Refleks den 17. september 2005.

Dansk Kulturinstitut. Varighed: 2:15
Under sit officielle besøg i Kina i december 2003 besluttede kulturminister Brian Mikkelsen (K) sig pludseligt for, at Danmark skulle have et kulturinstitut i Beijing. I september 2005 blev det indviet af prins Henrik. Men kulturinstituttet var allerede fra starten viklet ind i problemer med de kinesiske myndigheder.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 18 den 16. september 2005.

BB i Kina. Varighed: 2:00
Erhvervsminister Bendt Bendtsen kom også til Kina som Danmarks vice-statsminister. Noget af det, han især gerne ville tale med Kinas handelsminister Bo Xilai om, var den omfattende piratkopiering af produkter og produktnavne. Han var her også for at promovere dansk fjernvarmeteknologi. Hør mere om det under Erhverv.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 18 den 27. juni 2005.

Kinesiske immigranter II. Varighed: 2:00
Selvom Kinas økonomi stormer frem med mere end ni procents vækst om året, så er der tusindvis af kinesere, som kigger efter arbejde uden for landets grænser. Vesten repræsenterer for mange kinesere stadig drømmen om hurtig rigdom, og er man først sluppet ind i ét EU-land, er der nærmest fri adgang til alle de andre. Mange af de kinesiske drømmere ender dog med at friste en trist tilværelse som illegale immigranter i vestlige lande, hvor de kommer til at bruge adskillige år på at betale gælden tilbage til den mafiaorganisation, som hjalp dem med udrejsen.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 12 den 21. maj 2005.

Kampen om Kinas studerende. Varighed: 6:10
I Kina var en uddannelsesmesse på tourné landet rundt i feberuar 2005. Mere end 350 udenlandske uddannelsesinstitutioner fra 27 lande konkurrerede intensivt for at lokke kinesiske studerende til. Og Danmark var ikke med i front. Hverken Københavns eller Aarhus Universitet var til stede. De rød-hvide farver var repræsenteret med to små stande, der deltes med Norge, Belgien og Finland. Faktisk mente den kinesiske organisator, at Danmark med sit moderne uddannelsessystem kunne promovere sig meget mere effektivt over for de kinesiske studerende.
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 28. februar 2005.

Eksport af arbejdspladser. Varighed: 3:40
Erhvervsfolk får blanke øjne, når de taler om mulighederne på det kinesiske marked. Kina er samtidigt et af de lande, som Danmark mister arbejdspladser til, når danske virksomheder flytter produktionen ud for at klare sig i den internationale konkurrence. Det problem blev diskuteret intensivt i Danmark i 2004. I februar kom statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på officielt besøg i Kina. Sven Riskær, der er direktør for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, IFU, var med og gav i den anledning sit besyv med i debatten.
Indslaget blev sendt første gang i Magasinet Penge den 24. februar 2004.

Brian i Kina. Varighed: 2:10
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) ville ikke blande sig i Dansk Kulturinstituts prioriteringer. Hvis instituttet ville have en afdeling i Beijing, så måtte man finde pengene inden for det eksisterende budget. Men så kom han til Kina, talte med sin kinesiske kollega og vendte på en tallerken.
Indslaget blev sendt i Radioavisen den 4. december 2003.

Kinesiske højskoledrømme. Varighed: 1:35
De danske folkehøjskoler er ikke et springbræt for kinesiske studerende til en gratis universitetsuddannelse. I november 2003 advarede Kinas undervisningsministerium via medierne mod at tro på alt, hvad mellemmænd fortæller om folkehøjskolerne for at lokke penge ud af dem. En “Højskole” er nemlig overhovedet ikke det samme som en “High School”.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 12 den 28. november 2003.

Dalai Lama, Danmark og Kina. Varighed: 3:55
Danmark gjorde klar til at modtage Tibets landflygtige religiøse leder, Dalai Lama. Reaktionen fra Kina kom prompte, men den virkede ikke til at være så kraftig, som man kunne have ventet. Samtale med Danmarks ambassadør i Kina, Ole Lønsmann Poulsen.
Indslaget blev sendt første gang i Refleks den 7. juni 2003.

Tilbage til toppen

Tilbage til Kina & Udlandet

Der er lukket for kommentarer.