EU’s menneskeretlige kattepine
I Vesten som sådan er den førhen så fremtrædende kritik af Kinas forhold til menneskerettighederne efterhånden afløst af et mere pragmatisk, realistisk eller forretningsmæssigt syn på Riget i Midten – alt efter synsvinkel.
Et centralt eksempel på denne udvikling er EU’s våbenembargo, som de seneste år i flere omgange har været forsøgt ophævet. Den blev indført i 1989 som en protest mod, at den kinesiske regering satte militæret ind for at stoppe demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads. I dag betragter flere af EU’s store lande – først og fremmest Frankrig og Tyskland – embargoen som en sten i skoen i forholdet til Kina. Den debat bølgede frem og tilbage i midten af det nye århundredes første årti.
EU's våbenembargo var tit til debat i årene 2003-2005. Ingen EU-repræsentanter var glade for at tale om den. Heller ikke Waldner. Beijing, 2005. (Foto: Li Meiying)
Den besværlige våbenembargo. Varighed:
Førhen drejede både USA’s og EU’s forhold til Kina sig omkring 1989, hvor Folkets Befrielseshær skød og dræbte et ukendt antal civile borgere for at stoppe studenterdemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads.
Nu ønsker en række lande i EU, at våbenembargoen skal ophæves. Den blev egentlig indført som en politisk straf af Kina, men ikke desto mindre kom udenrigskommissær Benita Ferrero-Waldner til Kina og arbejdede for at ophæve dem uden overhovedet at nævne 1989 og uden overhovedet at knytte nogen konkrete krav menneskerettighederne forud for en eventuel ophævelse.
Indslaget blev sendt første gang i Refleks den 11. juni 2005.
Våbenembargo på retur (ikke uploaded). Varighed:
Når repræsentanter for den kinesiske regering bliver presset til at tale om dengang, da Folkets Befrielseshær stoppede studenterdemonstrationerne i 1989 med skarpe skud, så taler de om „i sidste århundrede, i slutningen af 80’erne”. Er det nu så længe siden, at kinesiske soldater skød og dræbte ubevæbnede civile, at det ikke har nogen betydning mere hverken internt i Kina eller eksternt i Kinas forhold til den øvrige verden?
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 25. januar 2005.
Chirac besøger Hu. Varighed:
Frankrig lancerede i 2004 en storstilet og intensiv charmeoffensiv mod Kina. En massiv kulturudveksling fandt sted mellem de to lande, og præsident Jacques Chirac gjorde sit til, at gøre kineserne glade.
Han stod i spidsen for den gruppe af EU lande, som ønskede at afblæse våbenembargoen mod Kina. Våbenembargoen blev indført af EU i 1989 som en protest imod, at Kina den 4. juni det år satte hæren ind for at stoppe demonstrationerne i på Den Himmelske Freds Plads. Hør en nærmere diskussion om betydningen i dag af det, der skete den 4. juni 1989 i indslaget “Våbenembargo på retur” ovenfor.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 12 den 9. oktober 2004.
Tilbage til toppen
Prodi og våbenembargoen (ikke oploaded). Varighed:
Den daværende formand for Europakommissionen, Romano Prodi, gik ind for at ophæve EU’s våbenembargo mod Kina. Men han ønskede under sit besøg i Kina ikke at kommentere, hvad EU’s krav skulle være for en ophævelse. Det var ventet, at våbenembargoen ville blive ophævet senere på måneden, men det skete alligevel ikke i denne omgang. Året efter kom det frem, at stærke kræfter i EU faktisk ikke ønsker at knytte nogen krav til en ophævelse. Hør mere om det i indslaget “Den besværlige våbenembargo” ovenfor.
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 16. april 2004.
Argumenter mod en embargo (Ikke uploaded). Varighed:
Kina taler i øst og EU i vest. Men de taler om det samme og har samme mål. En række større EU-lande vil gerne ophæve EU’s våbenembargo, som blev indført i 1989 som protest mod, at demonstrationerne i Beijing blev stoppet med geværild. Kina vil også gerne have den ophævet, men nævner aldrig 1989 i den forbindelse. I den kinesiske retorik hedder det, at våbenembargoen er et levn fra den kolde krigs tid.
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 23. marts 2004.
Kineserne kommer. Varighed:
Verden åbner sig for kineserne i disse år. Den 12. februar 2004 indgik EU og Kina en aftale, der betyder, at kinesiske turister nu også kan rejse til EU. Danmark var ikke inkluderet i aftalen, eftersom turistaftalen falder ind under et af de fire forbehold for Maastricht-aftalen. Men Danmark og Kina underskrev få uger senere en bilateral aftale fuldstændig magen til. Det skete under statsminister Anders Fogh Rasmussens officielle besøg i Kina.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 12 den 12. februar 2004.
Tilbage til toppen
