Kina & USA

Kina på vej til at matche USA

Smil og faste håndtryk. Hu på lige fod med Bush. Beijing, 2005. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)

Under præsident George Bush var der ofte småkonflikter mellem USA og Kina. Bush ville gerne vise, at han bestemmer, hvor skabet skal stå, men det stod allerede fra starten af hans embedsperiode klart, at kineserne ikke er til at bide skeer med. Kritik af menneskerettighederne er for eksempel stilnet kraftigt af.

Dog pressede USA kraftigt på for at få EU til at fastholde sin våbenembargo imod Kina. Våbenembargoen blev indført efter studenterdemonstrationerne i Beijing i 1989, som blev opløst med hjælp fra Folkets Befrielseshær. Embargoen blev indført for at få Kina til at rehabilitere demonstranterne.

USA’s enorme underskud på handelsbalancen i forhold til Kina og den kinesiske yuans værdi i forhold til dollaren blev også temaer, som begyndte at dukke op med regelmæssige mellemrum.

Bush appellerer til Hu. Varighed:
USA’s præsident, George Bush, var på officielt besøg i Kina i november 2005, og han ville gerne ville gerne fremstå som den, der havde bukserne på. Men al hans kritik af Kina blev fyret af, allerede inden han ankom, og hans tale til præsident Hu Jintao blev jabbet af i en fart og var uden egentligt bid. Hele besøget bar præg af at være en ren høflighedsvisit. Det var der meget kritik af hjemme i USA.
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 21. november 2005.

Præsident George Bush fik kraftig kritik derhjemme for et udbyttefattigt besøg i Kina. Beijing, 2005. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)

Bush besøger Hu. Varighed:
Under sit officielle besøg i Kina pressede USA’s præsident, George Bush, igen på for at få Kina til at mindske sit handelsoverskud over for USA. Det skulle ske blandt andet ved at gøre den kinesiske valuta, renminbi, mere frit omsættelig. Præsident Hu Jintao lyttede høfligt og lovede ingenting.
Indslaget blev sendt første gang i Radioavisen 20. november 2005.

Energikrigen. Varighed:
Kinas statsejede olie- og gasproducent, CNOOC, overbød med to milliarder dollars for at sikre sig det amerikanske niende største producent af olie og gas, Unocal, i Californien. Handelen blev forpurret efter en hed debat i USA. En debat, der med al tydelighed viste, at stabil energiforsyning i stigende grad er et spørgsmål om national sikkerhed.
Indslaget blev sendt første gang i
Morgenmagasinet den 27. juni 2005.

Tilbage til toppen

Udenrigsminister Li Zhaoxing ønskede ikke at kommentere EU's mulige stop for våbenembargoen imod Kina. Beijing, 2005. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)

Slaget om våbenembargoen (Ej uploaded). Varighed:
USA’s udenrigsminister, Condoleezza Rice, talte i Kina i 2005 for, at EU fastholder våbenembargoen mod Kina. Og den kinesiske udenrigsminister, Li Zhaoxing, prøvede at lade være med at påvirke debatten mellem EU og USA ved at virke ligeglad.
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 23. marts 2005.

Qian Qiqian vs. USA. Varighed:
Uro i partitoppen. Tidligere udenrigsminister, Qian Qiqian, kritiserede USA i stærke vendinger i et indlæg i den nationale og engelsksprogede avis China Daily. Regeringen lagde straks låg på.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 18 den 2. november 2004.

Condoleezza Rice i Kina (Ikke uploaded). Varighed:
USA’s daværende sikkerhedsrådgiver, Condoleeza Rice, var i Kina for at forberede den fjerde runde af sekspartsforhandlinger, der skal eliminere Nordkoreas militære atomprogram. Forhandlingernes vært, den kinesiske regering, lod intet slippe ud om forhandlingerne før forhandlingerne. Den stod også i en vanskelig balancegang, hvor også den kommunistiske allierede, Nordkorea, skulle tilfredsstilles. Rice diskuterede også Taiwan med Kina.
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 9. juli 2004.

Tilbage til toppen

Tilbage til Kina & udland

Der er lukket for kommentarer.