Jiang Zemin

Jiang Zemin (1926- )

"Fremad mod det 21. århundrede". Og Jiang Zemin viser vejen. Plakat fra 1999 i anledning af Folkerepublikken Kinas 50-års jubilæum. (ChinesePosters.net)

Deng Xiaoping valgte Jiang Zemin som sit bedste bud på sin egen efterfølger, efter at studenterdemonstrationerne i 1986 og 1989 havde gjort det umuligt for ham at fremme hans to foretrukne kandidater.

Jiang Zemin blev siden præsident i to perioder fra 1993 til 2003. Det blev et tiår med en historisk hidtil uset økonomisk vækst.

Under Jiangs politiske ledelse voksede de udenlandske investeringer, eksporten og middelklassen kraftigt. Det samme gjorde kløften mellem rig og fattig, og han er (i Vesten) blevet kritiseret for at have taget sig for lidt af denne skæve udvikling, og i stedet holde for meget fokus på de områder, som det i forvejen gik godt for.

Historisk fredeligt magtskifte
Da han videregav magten til Hu Jintao, var det første gang i mere end 100 år, at Kina oplevede et fredeligt og institutionaliseret magtskifte. Det var i virkeligheden et vigtigt resultat af Deng Xiaopings reformer i 1980’erne. Deng havde lært af det forkludrede magtskifte efter Mao Zedongs død.

Jiang Zemin og Bill Clinton kom til magten som præsidenter nogenlunde samtidigt. De udviklede et funktionelt samarbejde. (Foto: William Vasta)

Da Deng Xiaoping udpegede Jiang Zemin som formand for Kinas Kommunistparti i november 1989, og da han blev præsident i marts 1993, blev han i Vesten anset for at være en overgangsfigur.

Ganske vist kom han fra en ikke ubetydelig post som borgmester i Shanghai og lokal generalsekretær for Partiet, men han havde for eksempel ingen militære forbindelser, som Deng havde haft. Disse forbindelser, som Deng havde oparbejdet i løbet af borgerkrigen mod nationalisterne og krigen mod den japanske besættelesmagt, havde været afgørende for hans politiske virke. På samme måde blev det i Vesten anset for at være en essentiel svaghed, at Jiang ikke havde samme sikre adgang opbakning fra militæret.

Alligevel blev han siddende som præsident i to fulde perioder à fem år. Han blev dog aldrig nogen egentlig elsket præsident, selvom han som nævnt ledte Kina under en periode med historisk stor vækst, og det siger i virkeligheden en del om ham som politiker. Mange har anset ham for at være forfængelig og arrogant (se et Youtube-eksempel på Jiang Zemins arrogance under menupunktet Ytringsfrihed).

Besat af sit eftermæle
Forfængeligheden er blandt andet kommet til udtryk i hans såkaldte doktrin om De Tre Repræsenterede (Three Represents, 三个代表). Det er en doktrin, som ingen almindelig kineser forstår, men som ikke desto mindre er skrevet ind i forfatningen som en del af Folkerepublikkens fundament ved siden af Mao Zedong-tænkningen og Deng Xiaopings teorier. Og netop det er der mange, som direkte mistænker Jiang for at have haft som formål med doktrinen.

Det mest praktiske resultat af den synes at være, at den gjorde det muligt for Kinas Kommunistparti at optage private forretningsfolk som medlemmer. I øvrigt ikke noget irrelevant resultat. Nu kunne den entreprenante del af befolkningen – hvoraf mange havde beriget sig på statens bekostning ved for eksempel at sælge jord konfiskeret fra bønderne – gå ind i politik og være med til at lovliggøre deres nyvundne status og rigdom.

Hu tager roret. Varighed: 4:22 min.
Den forhenværende præsident, Jiang Zemin, gik af som formand for den centrale militær-kommission den 19. september 2004. Præsident Hu Jintao overtog hvervet. Jiang Zemin beholdt dog posten som formand for Kinas Kommunistpartis militærkommission, som er den mest magtfulde post af dem alle. Den detalje kom desværre ikke frem i indslaget. Posten overtog Hu Jintao først i 2005.
Indslaget blev bragt i Morgenmagasinet den 20. september 2004.

Mao Zedong var landsfader. Deng Xiaoping var det til dels. Jiang Zemin var "bare" præsident. Huangshan, 2010. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)

Jiang igen militærformand.
Varighed: 2:14 min.

Den 15. marts 2003 fik Folkerepublikken Kina ny præsident. Men forgængeren, Jiang Zemin, fik det, som han ønskede, og træder ikke helt tilbage i kinesisk politik. Han bliver siddende som formand for den centrale militærkommission, og har der-med en solid snor i sin efterfølger.

Indslaget er et miniportræt af den mand, som i ti år ledede verdens mest folkerige og økonomisk mest dynamiske nation. I indslaget nævner jeg til slut Kinas “private entreprenører ” – en dårlig oversættelse af det engelske “private entrepreneurs”. Den korrekte oversættelse er naturligvis “private forretningsfolk” eller “private erhvervs-drivende”. Eller “kapitalister”, om man vil.
Indslaget blev sendt i Radioavisen den 15. marts 2003.

1999 – Folkerepublikkens første 50 år
I begyndelsen af Jiang Zemins anden præsidentperiode skulle Folkerepublikkens 50-årsdag fejres. To år før var Deng Xiaoping død, og man kunne nu se præsident Jiang køre i åben limusine og inspicere tropperne, akkurat som Deng havde gjort det 15 år tidligere.

“Goddag, kammerater”, råber han i filmklippet herunder. “Goddag, general”, svarer soldaterne i kor. “I arbejder hårdt, kammerater!” “Til tjeneste for folket!” Det sidste svar er Mao Zedongs gamle sentens om selve formålet med Kinas Kommunistpartis arbejde.

To år senere kunne Jiang Zemin fejre den store triumf, det var, at Beijing vandt OL-værts-skabet for 2008, samt at Kina blev medlem af Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Jiang Zemin blev den første præsident efter Mao Zedong, som havde egentlig magt
bag sin titel. Dog ikke i kraft af selve titlen, derimod i kraft af titlerne som formand for
Kinas Kommunistparti og formand for den centrale militærkomission.

Tilbage til toppen

Tilbage til Kinas ledere

Der er lukket for kommentarer.