Kinesisk i folkeskolen?

Kinesiskundervisning skal på
skemaet i den svenske folkeskole

Kina buldrer frem - også på uddannelsesområdet. Det får flere til at argumentere for, at vi må lære vores børn kinesisk. Beijing, 2009. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)

Ligesom herhjemme dukker debatten naturligvis også jævnligt op i Sverige: Vores børn skal lære kinesisk i skolen.

- Jeg ønsker at se Sverige blive det første land i Europa, der tilbyder kinesisk som fremmedsprog i alle folkeskoler, siger Jan Björklund, der er undervisnings-minister i Sverige. Han holder på, at kinesiskundervisningen er vigtig, hvis
konkurrenceevnen skal øges.

Og det er ikke helt forkert. Kina har i den grad satset på uddannelse, og i snesevis af millioner af børn lærer hver dag engelsk. Vi må også sørge for, at nogle af vores børn lærer kinesisk. Når debatten om kinesisk-undervisningen dukker op, er det imidlertid sjældent, at man hører nogen diskutere, hvordan man skal få en ordentlig undervisning op at stå.

Særlige udfordringer ved at lære kinesisk
Der er ingen tvivl om, at der kan være rigtig god ræson i at lære de unge mennesker kinesisk, når nu alt tyder på, at den historiske udvikling, som Kina har været inde i de seneste godt og vel tre årtier, ikke ser ud til at stoppe. Kina bliver et betydningsfuldt land, som det er vigtigt at forstå og kende. Derfor er sproget naturligvis også vigtigt.

Men hvordan? Der knytter sig nogle helt specielle udfordringer til kinesisk. Det er udfordringer, som skal tages alvorligt fra starten, hvis vi ikke vil gøre vores unger en bjørnetjeneste.

Kinesisk er et fonetisk sprog. Det vil sige, at det er et sprog, hvor tonen den enkelte stavelse er betydningsbærende i sig selv. Derfor er det ekstremt vigtigt, at eleverne fra starten lærer at udtale og at skelne imellem disse toner. Lærer man ikke det, så kan man ikke gøre sig forståelig overfor en kineser. Udover tonerne er den almindelige udtale i øvrigt svær nok i sig selv.

Med andre ord: Kinesisk er en udfordring at lære. For at det skal lykkes, kræver det for det første, at man har en lærer, som selv mester sproget.

Særligt vigtigt med gode lærere
Dårlig udtale blandt kinesisktalende vesterlændinge er udbredt, men det er vigtigt, at skolerne finder lærere, som ikke giver disse dårlige sprogvaner videre. Ellers risikerer vi reelt at ødelægge de unges muligheder for at lære at tale et sprog, som kan blive at stor betydning for dem i fremtiden.

At lære kinesisk er ikke bare at lære et nyt sprog, som det at lære tysk eller fransk er det. Det må man være bevidst om fra starten, og det kræver i virkeligheden også en særlig målrettet indstilling fra eleverne selv.

Realiteterne bag det hele kan ses i statistikken. I 2010 begyndte 131 studerende at læse kinesisk på universitetsniveau i Danmark. Det var en stigning på 30 procent i forhold til 2008. Og i 2010 var der i alt indskrevet 540 kinesiskstuderende på de danske universiteter. Men hvor mange falder fra? Jeg kender ikke det aktuelle tal, men min erfaring er, at frafaldet er rigtigt højt.

Gert Holmgaard Nielsen

Læs også i Information:
Urealistisk med kinesisk i folkeskolen

Tilbage til toppen

Om Gert Holmgaard Nielsen

Jeg er uddannet journalist samt exam.art. i østasiatiske studier. I dag underviser jeg i kinesisk på gymnasieniveau. I årene fra 2003 til 2009 var jeg korrespondent i Beijing for bl.a. DR Nyheder. Fra 1994 til 1996 studerede jeg kinesisk i Beijing, samtidig med at jeg arbejdede som freelancejournalist. Læs mere under menuerne "Kontakt og CV" samt "Om Kinakontoret" ovenfor til højre.
Dette indlæg blev udgivet i Samfund. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.