Kultur

Kinas nye kulturelle revolution

Graffiti er ikke særligt udbredt i Kina. Ytringer som Garfields her er det heller ikke: "Fuck School!!" Kinesisk ungdoms-kultur kan være svær at lodde, men måske er der noget i gære. Beijing, 2010. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)

Kinesisk kultur er ikke kun pagoder, 
meditation og pekingopera. Det er også arkitektur, skønhed, reklame-tv, kulturudveksling mellem Danmark og Kina, pop-, rock- og propagandamusik.

Og så er der en lille smule graffiti. Ikke meget. Jeg har kun set en smule, som kan kaldes egentlig graffiti. Se mere ved at klikke på billedet her til højre.

Alt dette – med undtagelse lige af graffitien – er blot nogle af de mange kulturelle emner, som jeg har behandlet, mens jeg lavede radio i Kina for Danmarks Radio. Gå på opdagelse her nedenfor på siden og oplev Kina fra kulturelle sider, som du måske ikke tidligere kendte til.

I rullemenuen ‘Kultur’ herover kan du desuden finde læsestof om det kinesiske sprog. Du finder også en kronologisk oversigt over årstal for vigtige begivenheder i kinesisk historie, og du finder meget mere kultur under bøger, film & musik – i form af omtale og anmeldelser af en række spændende bøger om Kina samt omtale af nogle af de bedste kinesiske spillefilm og dokumentarfilm om Kina plus tegnefilm og tegneserier.

Også de kinesiske børn er ellevilde med Sigurd. Her jubler eleverne på Zhongde-skolen. Beijing, 2005. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)

Sigurd i Beijing. Varighed: 7:25
De kinesiske børn jublede og lo, da de fik besøg af Sigurd Barrett og bjørnen Bjørn. De to var med på tur med Radioens Symfoniorkester, som i maj og juni 2005 var i Østen for første gang - nærmere bestemt i Kina og Sydkorea.

Sigurd rejste og optrådte med symfo-nikerne, mens de var i Kina, hvor han introducerede vestlig klassisk musik til de kinesiske børn, som han har gjort det så ofte før overfor danske børn. Sproget viste sig ikke at være noget problem overhovedet. Sigurd havde lært en masse kinesisk udenad, og hvor det ikke rakte, kunne han uden besvær nå med musikken.

Der blev også tid til en lille improviseret koncert på en kinesisk skole, og børnenes jubelråb var næsten ikke til at stoppe igen.
Indslaget blev bragt i Refleks på P1 den 4. juni 2005.

Cui Jian var oprindelig trompetist i Beijings Symfoniorkester. (Foto: CuiJian.com)

Rockmusik med kinesiske særtræk
Varighed: 16:35
Der gik en rockbølge over Kina i sidste halvdel af 1980′erne. Allerede i 1986 begejstrede Cui Jian den kulturelt udsultede ungdom, og da han slog igennem med sit første rockalbum i februar 1989, forskrækkede han lederne af Kinas Kommunistparti.

Hans musik var noget helt nyt og uprøvet, det var vildt og ukontrolleret. Det var en lækkerbisken for de unges glubende appetit på al udenlandsk kultur, som Kina for første gang i næsten 40 år nu var ved at åbne op imod. Og det var en udfordring for Kinas autoritære styre.

Læs om Cui Jian og kinesisk minoritetsrock
i disse artikler fra Kinabladet 2012

Cui Jian tog nemlig rockens provokerende image alvorligt, så han var blandt de musikere, der optrådte på Den Himmelske Freds Plads under studenterdemonstraitonerne samme sommer. Det var medvirkende til, at myndighederne i mange år efter i den grad havde mistro til denne musikform. Man var bange for, at den ville kunne starte et nyt oprør.

Men Cui Jian har ikke kun brugt musikken til at konfrontere Kinas Kommunistparti. Han har kritiseret samfundet og ikke mindst sine egne landsmænd. Samtidig har han også udfordret musikken, som han har eksperimenteret med i alle årene. Læs mere om Cui Jian på hans hjemmeside.
Indslaget blev sendt i et særligt kulturtema om Kina på P2 den 13. juni 2005.

Det var denne sang, der startede det hele for Cui Jian. Her optræder han med Yi Wu Suo You i 1992, mens hans samfundskritiske musik endnu blæste som en frisk vind over den politiske mødding efter massakren i Beijing i 1989. Det var det her, som de kinesiske myndigheder var bange for. Liu Yuan ses spille på kinesisk fløjte og suona.

Til den moderne kultur hører også moderne versioner af gamle folkemelodier og endog nye versioner af de gamle hyldestsange til Kinas Kommunistparti og formand Mao. Neden for kan du få A Bao at høre; et helt særligt talent inden for den folkesangtradition, som stammer fra den nordlige provins Shaanxi. Han steg til berømmelse omkring 2007.

A Bao i en indspilning fra 2008 af en traditionel folkesang fra Shaanxi. Hans helt
unikke evne til at komme op i de høje toner og blive der gjorde ham berømt i hele
Kina i løbet af ganske kort tid. Det er sådan, sangen skal synges, men A Bao tager
den så lige lidt længere (beklager billedkvaliteten – lyden er ok).

Rock in Berlin, 1993.

 

“Wo ai ni, Zhongguo” sunget af Ye Peiying, 1979.





“Formand Mao er den røde sol i vore hjerter”, ca. 1969.





“Østen er rød”, 1964.


Langlang, Den Gule Flod


“En god dag”, 2007.

Tilbage til toppen

Hjem

Der er lukket for kommentarer.