Anbefalelsesværdige ordbøger
Herunder finder du et udvalg af kinesiskordbøger, som jeg har igennem årene har fundet nyttige. Der er flere måder at rubricere de kinesiske ord på, og derfor også flere typer af ordbøger. De nedenfor nævnte er alle nogle, som jeg selv har erfaring med. Husk at klikke på illustrationerne for mere information – blandt andet om køb.
ABC Chinese-English Comprehensive Dictionary
John DeFrancis (ed.)
University of Hawaii, 2003
Dette er en utroligt nyttig ordbog i dagligdagen for den, som arbejder seriøst på at udvide sit aktive ordforråd i det talte kinesisk.
Det særlige ved ordbogen er dens måde at sortere ordene alfabetisk. Det var nyt, da den udkom. I andre kinesiske ordbøger vil et ord som dìtiě (地铁) komme før for eksempel diànnǎo (电脑), da der i indekseringen fokuseres på stavelser. Stavelsen og tegnet “di” (地) kommer altså før stavelsen og tegnet “dian” (电).
Men i denne ordbog sorteres ordene efter rene alfabetiske principper. Diànnǎo vil altså komme før dìtiě, fordi a kommer før t. Logisk, hurtigt og bekvemt for os vesterlændinge at slå op.
Når man hører første stavelse i et ord, som man vil slå op, skal man altså ikke først finde ud af, hvilket tegn “di” eller “dian” er for derefter at finde ordet under dette tegn. Man behøver kun at tænke på, hvordan ordet staves i transskriptionssystemet pinyin – helt som i almindelige ordbøger, som vi kender dem herhjemme.
De enkelte ord anføres både med en engelsk oversættelse samt med tegn – og dette endda både med de simplificerede og de usimplificerede tegn. Ordbogen findes også i en lommeformatudgave, som er meget praktisk at have ved hånden, når man hører et ord ude i felten og vil tjekke det på stedet.
A Chinese-English Dictionary (Revised Edition)
汉英词典（修订版）
Wei Dongya (ed.) 危东亚主编
Foreign Language Teaching and Research Press
外语教学与研究出版社, 1995
Jeg ventede med spænding på, at denne ordbog skulle udkomme i 1995. Den skulle udgives af Beijing Foreign Studies University (北京外国语大学), som jeg læste på på det tidspunkt.
Samme universitet havde udgivet de to foregående ordbøger, som var gængse blandt udenlandske studerende (den sorte og tidligere endnu den grønne).
Jeg brugte den sorte ordbog (som reelt bare var et genoptryk af den grønne), men jeg var spændt på, hvad denne allernyeste version ville bringe af nyt, for det var tydeligt, at der var brug for en revision. Mange af de sproglige eksempler på brug af opslagsord var ulideligt politisk korrekt revolutionære og samtidig ufrivilligt morsomme. Hele indholdet stammede fra 1970′erne.
Så i den sorte ordbog kunne man støde på lærerige eksempler på brugen af særlige ord som for eksempel: “残酷, cánkù, barsk, brutal, ond: Vi lærte af klassekampens barske realiteter.” Eller: “沿, Yán, ad: Gå frem ad vejen udlagt af Partiet.”
Denne nye version viste sig mere eller mindre at være et genoptryk af de to foregående. Grunden til at sidetallet blev væsentligt større syntes at være, at den blev trykt med lidt større font. Som ordbog er den ok, men hvis man er særligt interesseret i at finde politisk korrekte, røde sentenser, så er den fuld af guldkorn spredt her og der.
A Reverse Chinese-English Dictionary
汉英逆引词典
The Commercial Press, 1993
商务印馆, 1993
Her er en speciel type ordbog, en “omvendt” ordbog, som man kun kan lave på kinesisk.
Det sker, at man leder efter et ord sammensat af flere tegn, men man kan kun huske de sidste, som danner en endelse, der er ens for flere beslægtede ord.
Hvad gør man så? Hvordan slår man det op? Man kan jo ikke slå et ord op bagfra!
Jo, man kan. Man finder bare sin “omvendte” ordbog, hvor opslagsordene står skrevet bagfra. Fremgangsmåden er så, at man slår det sidste tegn i ordet op, og alle ord, som ender med dette tegn, står så ordnet i alfabetisk rækkefølge skrevet bagfra.
Det kan faktisk være ganske nyttigt. Det er ikke hver dag, jeg har haft brug for den, men når man står i situationen, lærer man at sætte pris på dette omvendte princip. Det giver endnu en indgang til at finde det, man leder efter.
Longman English-Chinese Photo Dictionary
郎文英华（汉语拼音）图片词典
Marilyn S. Rosenthal & Daniel B. Freeman (eds.)
Longman (郎文), 1994
Jeg faldt over denne billedordbog i en boghandel på Kinas fornemste universitet, Beijing Universitet, i 1995.
Min tanke var, at det var godt at sætte billeder på de nye kinesiske ord, som man prøvede at lære sig.
Det sjove ved den er, at på opslaget side 7-8 er der et verdenskort, hvor alle verdens lande er markeret og nævnt ved navn. Også Taiwan.
Eller det vil sige: Taiwan var oprindeligt også nævnt, men hvordan er det nu? Er Taiwan et land? Under alle omstændigheder: Der, hvor Taiwans navn havde stået, havde nogen med en nål ridset det væk. Jeg tog flere bind ned fra hylderne og slog op på side 7 og 8, og ganske rigtigt. I hvert eneste eksemplar var navnet Taiwan skrabet væk.
I Folkerepublikken Kina er Taiwan nemlig ikke et land. Det betragtes i stedet som en provins, der midlertidigt er uden for Folkerepublikkens styring. Derfor kan man heller ikke fra en boghandel på Kinas fornemste universitet sælge ordbøger, som antyder det modsatte!
Men bortset fra det er det en udmærket ordbog til udenadslære af navne på ting og sager og de fleste lande i verden.
Oxford Chinese Dictionary
Julie Klemann & Harry Wu (eds.)
Oxford University Press, 2010
Dette er tæt på at være kinesiskordbogen over dem alle – i hvert fald, hvis man er vesterlænding.
Gennem årene har Oxford University Press udgivet en række forskellige versioner af engelsk-kinesiske- og kinesisk-engelske ordbøger. Ordbogen her er er tæt på at kunne dække ethvert behov. Men også kun tæt på.
Det er både en engelsk-kinesisk og kinesisk engelsk ordbog, og den indeholder flere end 300.000 ord og vendinger. Eftersom den er så ny, som den er, finder du også de mest moderne udtryk her, blandt andet inden for it. Derudover behandler ordbogen også forskellige kulturelle aspekter af det kinesiske sprog, som det ellers kan være meget svært selv at gennemskue.
Men i den engelsk-kinesiske del slår man et engelsk ord op og finder den kinesiske oversættelse skrevet kun med tegn og ikke med pinyin. Det ville have været en stor hjælp for mange, hvis der fouden tegn også havde været brugt pinyin. Det er med andre ord ikke en ordbog for begyndere.
Standard Mandarin
Joel Hansen
Standard.Mandarin.com, 2011
Hvis man vil lære kinesisk, er det vigtigt, at man gør sig stor umage med udtalen.
Når det er særligt vigtigt i tilfældet netop med kinesisk, er det fordi kinesisk er et fonetisk sprog, hvor tonen, som man udtaler en stavelse i, er helt afgørende for betydningen. Det er også et sprog, hvor mange stavelser i vestlige øren lyder ens, men hvor der dog er en – for den urutinerede – mindre forskel, som altså igen viser sig at være afgørende for betydningen.
Pinyin er en metode til at transskribere de kinesiske tegn til latinske bogstaver, så vi i Vesten kan få en idé om, hvordan de udtales. Læs mere om pinyin under Kinakontorets menupunkt Sproget.
Jeg har selv prøvet alle de misforståelser, som kan komme ud af en forkert udtale, og jeg kan derfor på det varmeste anbefale, at man investerer i Standard Mandarin lige så snart man slår op på side et i sin kinesiske lærebog. For har man først fået en dårlig udtale, er den svær at rette. Men bruger man fra starten dette lille stykke it-værktøj, har man gode chancer for at undgå mange ærgerlige misforståelser i fremtiden.
Standard Mandarin tilbyder flere tilgange til at få lært udtalen. Den første er en menu med et skema, hvor alle pinyin-variation er skrevet op (Pinyin Chart). De løber op i godt og vel 400. Trykker man på den enkelte stavelse, tænder man for en lydfil, som med det samme udtaler stavelsen i alle fire toner. Man kan fravælge de toner, som man ikke er interesseret i at høre.
En anden tilgang er menu med øvelser (Drills). Her kan man øve sig i at høre forskel på de forskellige stavelser. Det er vel at mærke ikke tonerne, som der her fokuseres på, men derimod selve udtalen af for eksempel “zhe” versus “zhi”.
Blandt andre menupunkter er der endelig også et med en animeret grafisk illustration af tonerne i de stavelser, som man selv vælger at ville høre. Det er en meget enkel, men illustrativ animation af de tonemarkeringer, som bruges i pinyin til at skelne mellem første, anden, tredje og fjerde tone. Ved siden af står en kort præsentation af de undtagelsestilfælde, hvor bestemte stavelser skifter tone.
Alt i alt en god vejledning og støtte til den, som kaster sig ud i at lære kinesisk. Når man ikke befinder sig i Kina og derfor ikke har et kinesisk miljø omkring sig, så må man skabe sig et. En del af dette miljø kan bygges op ved hjælp af Standard Mandarin.
