Billedbøger

Kinesernes liv fortalt i billeder

Jeg har selv taget billeder i Kina i snart 20 år. Her betragter kinesiske studerende et maleri på Kinas Nationalmuseum; en historisk fantasi med Mao Zedong og de øvrige ledere af revolutionen. Beijing, 2011. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)

Her finder du en række bøger, som i billeder fortæller om Kina i stort og småt.

Jeg har altid selv været glad for at fotografere – især i Kina – fordi jeg er grundlæggende fascineret af, hvordan billeder kan fortælle en historie ved at fastfryse et udvalgt splitsekund af virkeligheden, så eftertiden for altid vil kunne betragte og grunde over det.

Her vil du kunne finde værker af vesterlandske fotografer. De er som oftest kendetegnet ved at være fagligt dygtige og nysgerrige over for detaljer i det kinesiske samfund, som kineserne på det givne tidspunkt i deres historie ikke selv har skænket mange tanker – måske har de slet ikke turdet.

Du vil dog også finde bøger med værker af kinesiske fotografer. De har nemlig også taget mange interessante billeder af deres hjemlands utrolige udvikling og ikke udelukkende propagandabilleder. Dertil kommer bøger med andre typer af billeder, for eksempel propagandaplakater. Husk i øvrigt, at i Kina anføres efternavnet før fornavnet.

De fleste af bøgerne – dog ikke alle – vil du skulle findes antikvarisk. Husk som altid at klikke på illustrationerne nedenfor. Måske gemmer der sig flere informationer bag dem. Hvis du ser underlige tegn på siden, er det fordi, din computer ikke er indstillet til at vise kinesiske tegn.

Tilbage til toppen

Furio Colombos er amatørfotograf, men hans billeder taget med den rette nysgerrighed for omgivelserne.

Furio Colombo
The Chinese
Grossman Publishers, 1972

I 1971 var Kina stadig et lukket land for Vesten. Men døren var åbnet på klem, og flere journalister og fotografer fik lov at kigge indenfor.

Kina har altid draget os vesterlændinge, men det, at Kina i mere end 20 år havde været de facto lukket land for os, gjorde naturligvis kun nysgerrigheden og fascinationen større.

Furio Colombo var en italiensk journalist, som benyttede lejligheden i Kina til også at tage en lang række sort/hvide billeder.

Man kan bestemt godt se på hans billeder, at han ikke var uddannet fotograf, men de er interessante alligevel – alene af den grund, at et kig ind i Kina på det tidspunkt var en sjældenhed. Og Furio Colombo benyttede tilsyneladende enhver lejlighed, han fik, når han var udendørs.

Bogen leverer i hvert fald billede efter billede af hverdagssituationer på kinesisk gadeplan anno 1971. Dertil skriver han om sine oplevelser i forbindelse med billederne. Blandt andet overværer han et gadeskænderi efter et cykelsammenstød og beskriver i billeder og tekst for læseren, hvordan han oplever det. Der er intet prætentiøst over bogen – og det er det fine ved den.

Tilbage til toppen

En fremragende bog med plakater i stor størrelse, cirka 25x36 cm.

Stuart E. Fraser
100 Kina Plakater
Suenson, 1978

Der findes ikke mange bøger på dansk om de gamle kinesiske propagandaplakater, som blev trykt i millionoplag op igennem 1950′erne, 1960′erne og 1970′erne – og i øvrigt også i 1980′erne og et godt stykke op i 1990′erne.

Men her er en flot bog i coffee table-format og med kun en enkelt plakat på hver side. Langt de fleste er trykt i farver og i en kvalitet, så alle detaljer er tydelige.

Formatet svarer vel til omkring halvdelen af originalerne, men det er stort nok til at få indtryk af den enkelte plakats indvirkning på tilskueren. Et mindre antal plakater er kun trykt i sort/hvid, og det er en skam, for alle originalerne er i farver. Men for en plakatentusiast er bogen ikke desto mindre en fremragende guide.

Forfatteren, Stuart. E Fraser, giver over et par sider en gennemgang af plakaternes historie og funktion samt en opgørelse over forskellige typer af plakater. Dertil kommer oversættelse af teksterne på hver enkelt plakat samt en mere eller mindre udførlig forklaring om baggrunden for den enkelte plakat.

Frasers udlægning af plakaternes funktion og betydning imødegås delvist af en efterfølgende dansk kommentar. Kommentaren er formentlig skrevet af oversætteren. Læst med nutidige øjne vil begge skribenter dog fremstå som smurt ind i tidens politiske retorik. Vi kan se på plakaterne på afstand og dermed nyde fordelen af det større overblik.

Tilbage til toppen

Kineserne står i gæld til fotografen Li Zhensheng for hans mod til ikke bare at tage kontroversielle billeder, men også for hans mod til at gemme dem for eftertiden.

Li Zhensheng
Red-Color News Soldier,
Phaidon, 2003

Dette er en af mine yndlingsbøger. Den er delt i tre dele. Først en kort del af Jonathan D. Spence (læs om Spence og hans bøger nedenfor), der forklarer kort om kulturrevolutionen.

Anden del handler om Li Zhensheng selv. Han blev uddannet nyhedsfotograf før kulturrevolutionen (1966-1976) og sidenhen ansat på Heilongjiang Ribao (Heilongjiang Dagblad; Heilongjiang er en provins i Nordøstkina).

Her fik han adgang til alle mulige kampagner for at tage billeder. Hurtigt og alligevel ikke helt bevidst skiftede han syn på kulturrevolutionen og begyndte også at tage billeder, som han vidste aldrig ville blive bragt i aviserne, fordi de ville være voldsomt kompromitterende for styret. Og det er billederne, der udgør den tredje og mest fascinerende del af bogen, hoveddelen.

Mellem cirka 1965 og 1980 gemte Li Zhensheng med fare for sig selv og sin familie omkring 100.000 negativer trods ordre om at indlevere dem til destruktion. Og det er nogle helt fantastiske billeder, som det lykkedes ham at tage og derefter gemme for eftertiden.

Li Zhensheng var en knalddygtig fotograf, og i bogen findes billeder, der viser os udsnit af den stærkt pinagtige sandhed om kulturrevolutionen, som myndighederne trods en vis åbenhed udadtil omkring emnet i dag helst vil lade gå i den største historiebog af dem alle: Glemmebogen. Kineserne har meget at takke denne mand for.

Tilbage til toppen

Her får Kinas moderne historie virkelig lov at udfolde sig. Stort og tykt format med billeder af fantastiske fotografer.

Liu Heung Shing (ed.)
China – Portrait of a Country
Taschen, 2008

En moppedreng af en coffee table-bog på mere end 400 sider, med forklarende tekster på engelsk, fransk og tysk og et væld af billeder taget af 88 kinesiske fotografer over en periode på 60 år.

Med andre ord: En guldgrube af fotografier, som fører dig ind i Kinas moderne historie.

Liu Heung Shing, født i Hongkong, er selv en habil professionel fotograf. Han blev uddannet i USA i begyndelsen af 1970′erne og har blandt andet arbejdet for de amerikanske medier Time Magazine og nyhedsbureauet Associated Press i Kina.

Han har selv flere billeder med i bogen (blandt andet forsidebilledet), og han viser gang på gang sin evne til at være på rette sted til rette tid; for eksempel det kendte billede fra den 5. juni 1989, dagen efter at demonstranterne på Den Himmelske Freds Plads var fjernet: En ung mand holder på sin cykel med en ung kvinde på bagagebæreren under en bro. Begge holder opmærksomt øje. Oven over dem holder to kampvogne fra Folkets Befrielseshær.

Men der er altså 87 andre fantastiske kinesiske fotografer, som bidrager til bogen. Vi ser både propagandabilleder og reportagefotos fra hele perioden. Og propagandabillederne har bestemt deres berettigelse, for de var nærmest enerådende på den tid, hvor de blev taget. De var en del af tiden.

Det hele sættes i sammenhæng med fyldige billedtekster og indledende præsentationer af de perioder som de 60 år, bogen dækker, er delt op i.

Tilbage til toppen

Peter Moss' billeder fra Maos Kina er en udsøgt nydelse.

Peter Moss
The Long March Back
FormAsia, 2003

I denne lille bog i lommebogsformat ser Peter Moss tilbage på sin tur til Kina i 1971, da en række amerikanske pingpong-spillere blev inviteret til Kina for at spille mod kineserne.

Invitationen var et politisk signal. Den var begyndelsen til en optøning af det bundfrosne amerikansk-kinesiske forhold. Mao Zedong så en interesse i at blive venner med USA, så han bedre kunne holde Sovjetunionen i skak.

Moss tog nogle fabelagtige farvebilleder af Kina, som det tog sig ud på gadeplan. Det var dengang alle kinesere var ens.

De gik – mand såvel som kvinde – i det samme slidte uniformsagtige arbejdstøj med et mao-emblem på venstre side af brystet, de svarede det samme på udenlandske gæsters nysgerrige spørgsmål uanset hvem og hvor i landet, man spurgte, og de udviste i det hele taget en flokmentalitet, som på én og samme gang skræmte og fascinerede Vesten.

Jeg har ikke læst bogen. Men jeg har kigget på billederne. De er fantastiske. Min eneste anke er, at bogen er udkommet i lommeformat. Den burde være udkommet som en coffee table-bog. Under alle omstændigheder er den en påmindelse om et Kina, som for ikke så længe siden var meget tilbagestående – et Kina, som nu for alvor udfordrer os.

Tilbage til toppen

En interessant lille bog om propagandaplakatens endeligt og reklameplakatens indtog i Kina.

Franc Palaia
Great Walls of China
Eastview Editions, 1984

Dette er knapt nok en bog. Det er nærmere et hæfte, og det kan betragtes som et supplement til Stuart E. Frasers bog om kinesiske propagandaplakater (se ovenfor).

Men modsat plakaterne i Frasers bog er der ikke meget propaganda over disse plakater.

Mao-æraen var definitivt ovre, efter at Deng Xiaoping havde overtaget magten i december 1978, og det kunne allerede tydeligt ses i gadebilledet i 1981, hvor billederne til bogen her blev taget.

Væk er de politiske gudebilleder. Væk er de radikale og absolutte politiske slogans. Væk er det udtalte krav om total ensformighed. Væk er det politiske dogme, at kun den rene socialisme er vejen frem for Kina.

Faktisk er bogen fuld af billeder af håndmalede reklameplakater i gadebilledet – reklamer for Marlboro-cigaretter, TDK-kassettebånd, ternede strømper, fjernsyn og vaskemaskiner. En sådan ublu kommercialisme havde været utænkelig, ja strafbar, bare to år tidligere.

De mest politiske plakater handler om fremtidsdrømmene. Kineserne så fremad efter halvandet årtis mismod og mistro til systemet. Nu skulle der endelig moderniseres. Nu skulle Kina endelig indtage sin fortjente plads i verdenssamfundet. Og se, om det ikke gik lige sådan.

Desværre har Franc Palaia ikke gjort sig umage med at lave flotte billeder af plakaterne i det omgivende miljø. Han registrerer først og fremmest plakaterne selv. Det andet havde været en større nydelse at se på. Bogen er derimod interessant som et lille historisk dokument.

Tilbage til toppen

Marc Ribouds professionalisme stråler ud af hvert billede i bogen. Han kommer virkelig tæt på mennesker, som helst holder afstand.

Mark Riboud
Kina på vej
Hassing, 1968

Mark Riboud er en af Frankrigs store fotografer. Han var på længere ophold i Kina i både 1957 og 1965 – altså lige før Mao Zedongs katastrofale kampagner Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen – og det kom der denne bog ud af, der er oversat fra den engelske version “The Three Banners of China”.

Riboud viser her sit store talent ved både at bringe os tæt på den enkelte kineser og at give os overblik. Det gør han på trods af, at han hele tiden er i selskab med repræsentanter for det officielle Kina, som havde til opgave at holde øje med ham.

Naturligvis? Ja, dengang var kineserne stadig meget mistænksomme over for vesterlændinge – dels på grund af deres bitre historiske erfaringer med vestlig imperialisme, dels af politiske grunde.

Men Riboud viser sig at være en mand, som forstår at begå sig. Foruden billederne skriver Riboud om sin rejse og de arbejdsforhold, han blev givet på turen. Af teksten forstår man, at den franske fotograf tog til Kina med et åbent sind, som i sig selv har været med til at åbne hans kinesiske overvågere og dermed give ham muligheder for at tage billeder, som andre vesterlændinge ikke ville have mulighed for.

Han er på besøg hos høj og lav, i byerne og på landet, på fabrikkerne og i hjemmene, i skolerne og på universiteterne. Og han tager fantastiske billeder, som man kan dvæle ved længe.

Tilbage til toppen

Kinas 20. århundrede i billeder og en koncentreret tekst. En levende indføring i det, der formede det Kina, vi kender i dag.

Jonathan D. Spence & Annping Chin
Kinesiske billeder
Gyldendal, 1996

Kinas historie kort fortalt via en masse flotte fotografier fra tiden omkring slutningen af 1800-tallet og frem til slutningen af 1900-tallet.

Bogen er et rigtigt fornemt supplement til Spences historiebog (Kina – Historien om de seneste 400 år). Men den kan også stå alene, for de mange billeder suppleres med en tekst, der fører læseren godt ind i kinesernes tumultariske historie op til starten af den moderne udvikling, som først for alvor blev indledt efter Mao Zedongs død i 1976.

Igen viser Jonathan D. Spence sit overlegne overblik over Kina. Teksterne er koncentrerede men alligevel detaljerede. Dertil kommer så billederne, som er intet mindre end fantastiske. En virkelig dejlig bog, som er god at blive klog af på den afslappede måde.

Tilbage til toppen

En meget interessant og grænseover-skridende fotobog fra 1980'erne, da Kina flirtede med tanken om politiske reformer.

张光, 徐行 (主编) (Zhang Guan & Xu Hang, ed.)
中国摄影四十年 (Kinesisk fotografi gennem 40 år)
陕西人民美术出版社, 1988
Det er kun få rent kinesiske bøger, som finder vej til mine boglister, men denne her bliver jeg nødt til at tage med. I og med at det er en fotobog, kan de fleste trods alt være med.

Det, der gør denne bog interessant, er en række forholdsvis kontroversielle fotografier, som er med til at understrege den politiske opblødning, som vandt frem i Kina i 1980′erne, indtil militæret blev beordret til at opløse demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989.

Her bliver nogle af Li Zhenshengs billeder fra Kulturrevolutionen (se omtale af hans bog ovenfor) vist, men også kontroversielle billeder af en række andre kinesiske fotografer er med. Blandt andet ser vi billeder af Cheng Weidong fra et tibetansk oprør i Lhasa i marts 1988. Et af dem viser politi iført gasmasker anholde tre munke. Oprøret blev brutalt nedkæmpet efter ordre fra Tibets daværende guvernør og senere præsident, Hu Jintao.

Der er også eksempler på den omfattende brug af fotomanipulation fra 1950′erne og helt op i 1980′erne. Det var før Photoshop, så det foregik med klister, saks, viskelæder og blyant. Personer, som pludselig blev politiske persona non grata, blev retucheret væk, som om de aldrig havde været der. Eller andre blev retoucheret ind, fordi det lige passede med den politiske situation på det pågældende tidspunkt (klik på forsiden ovenfor).

Der er en sektion mod slutningen af bogen, som viser moderne fotokunst, som den tog sig ud på tidspunktet for bogens udgivelse sidst i 1980′erne. Her er der blandt andet eksempler på nøgenfotos, hvilket var ekstremt grænseoverskridende dengang – hvad det for så vidt fortsat er den dag i dag.

Alt i alt en meget interessant kinesisk udgivelse, som jeg med sikkerhed kan sige ikke blev allemandseje. Den kostede nemlig 95 yuan. Det var en formue dengang. Jeg vil gætte på, at det ville svare til en fjerdedel af en universitetslektors månedsløn.

Tilbage til toppen

Der er lukket for kommentarer.