Faglitteratur om Kina

Kina i læselampens skær

Her følger en liste over bøger om Kina hovedsageligt skrevet på eller oversat til dansk. De fleste er fagbøger i den lette ende. Enkelte bøger på listen findes kun på engelsk, men de få af dem, som har fundet vej til listen er så specielle, at der bør gøres særligt opmærksom på dem. De fleste fås kun antikvarisk i dag.

Læs og bliv inspireret. Og husk lige som sædvanligt når du besøger Kinakontoret.com at køre musen hen over illustrationerne. Måske gemmer der sig et link, måske et citat.


Kinesisk 1-3 er blevet det danske standardværk i kinesiskundervisning for begyndere i Danmark.

Lene Sønderby Bech & Christian Nielsen
Kinesisk 1-3 – kinesisk sprog for begyndere
Systime, 2006-2010
Indtil omkring 2004 måtte alle kinesiskstuderende i Danmark ty til engelsksprogede undervisnings-materialer for at lære kinesisk.

Men så udgav Bech & Nielsen trebindsværket Kinesisk 1-3, som nu er blevet standard på alle de gymnasier, handelsskoler, folkeskoler og ungdomsskoler, som udbyder faget.

Kinesisk blev førhen anset for at være et eksotisk sprog, som det ikke havde nogen indlysende nytte at lære.

Nu opfatter mange de som helt nødvendigt sprog at lære, hvis man skal stå rustet til en fremtid, hvor Kina efter alle stjernetegn at dømme står til at få stor indflydelse. Kinesisk er ikke et verdenssprog, men det er et sprog, som tales af en af verdens nye stormagter, der huser knap en femtedel af jordens befolkning.

Derfor er værket blevet taget imod med kyshånd af uddannelsesinstitutionerne. Det faldt på et tørt sted – eller som man siger i Kina: ”Regn i rette tid”.

Hele vejen igennem er bøgerne bygget op med tekster og dialoger, som man meget hurtigt vil kunne komme ud for i Kina. Teksterne er meget hverdagsagtige og realistiske med et persongalleri, som mange danskere vil støde ind i Kina.

Tilmed er alt materiale i bogen indtalt på særskilte cd’er, som kan købes ved siden af. Det må klart tilrådes, at man gør det, for det er kinesere, som har indtalt teksterne, så her har man altså muligheden for at høre, hvordan kinesisk udtales.

Det er vigtigt, for noget af det, som man helt fra starten skal koncentrere sig om, når man læser kinesisk, er netop udtalen. Det kan ikke understreges ofte nok. Dels har kinesisk nogle lyde, som kan være svære for os i Vesten at skelne fra hinanden, dels er sproget et fonetisk sprog. Det sidste betyder, at intonationen af de enkelte stavelser i sig selv giver det enkelte ord en betydning.

Og endelig findes der også en hjemmeside i tilknytning til hver bog. Adgang til netindholdet til hver bog koster desværre næsten det samme som selve den enkelte bog. Og så har man tilmed kun adgang til indholdet i et år. Men bruger man sin adgang flittigt, er der ingen tvivl om, at det er et rigtigt godt værktøj.

Det største problem med bogserien er i virkeligheden ambitionen bag den. Tre bind til hver af gymnasietidens tre årgange. Realiteten er, at ingen gymnasiestuderende når til bind tre. De når kun knap til midten af bind to. Målet er sat for højt.

Tilbage til toppen

Med bogen her kan man få lagt et solidt grundlag for at forstå de kinesiske skrifttegn.

Lene Sønderby Bech & Christian Nielsen
Kinesiske Skrifttegn – for begyndere
Systime, 2011
Bech & Nielsen har med denne bog suppleret deres danske standardværk for danske kinesiskstuderende med en grundig gennemgang og forklaring af 300 udvalgte, grundlæggende tegn.

Alene det, at der nu foreligger et komplet værk på dansk for nye kinesiskstuderende, gør, at der for rigtigt mange er fjernet en sten på vejen at lære et i forvejen temmelig kompliceret sprog. Det er væsentligt. Og det er netop med bogen her, at værket gøres komplet.

Den indledes med en gennemgang af det kinesiske skriftsprogs historie, tegnenes opbygning og sammensætning, og på et meget mundret dansk forklares de logiske principper, som ligger bag dem. Andre gange er principperne ikke så logiske … og det må vi så bare acceptere.

Når alt kommer til alt, er vi for en meget stor del overladt til udenadslære, når det gælder kinesisk.

For hvert eneste af de 300 tegn er der angivet en tydelig stregrækkefølge. De streger, som tegnet består af, skal nemlig skrives i en bestemt rækkefølge. Det er vigtigt at kende denne rækkefølge, når man senere skal lære at slå op i en ordbog. Tegnets komponenter beskrives, og dermed gives der også – i det omfang, det er muligt – en forklaring på, hvorfor tegnet har fået den betydning, det har.

Og endelig gives der også eksempler på ord, hvor tegnet indgår i. Eller der gives eksempler på sætninger, hvor tegnet bruges. Alt i alt en meget praktisk og overskuelig tilgang til noget så eksotisk og alligevel påtrængende, som de kinesiske tegn er blevet.

Denne bog kan man få mange gode timer til at gå med. ”Gode”, fordi bogen stort set på forhånd søger at give svar på alle de spørgsmål, som den studerende umiddelbart kan have til det enkelte tegn. Det betyder færre frustrationer og dermed et større overskud til at koncentrere sig om det væsentlige: At lære.

Tilbage til toppen

Man kan undre sig over, at en dansk førstehåndskilde til Kultur-revolutionens kaos i den grad er blevet overset herhjemme.

Kurt Boelsgaard
Østen er rød
Vendelkær, 1967
Boelsgaard var kun  32 år, da han som medarbejder på Aarhus Stiftstidendes udenrigsredaktion fik mulighed for at rejse til det dengang næsten hermetisk lukkede Kina.

Han landede midt i Mao Zedongs vanvittige Kultur-revolution på et tidspunkt, hvor volden eskalerede kraftigt, og han endte personligt i en slem klemme, da han uforvarende kom til at ytre sig tvetydigt om Mao.

Dagen efter blev han anholdt, og han oplevede derefter på egen krop, hvordan det var at blive udsat for massekritik og uafbrudte forhør, som det var normalt på den tid. Han blev truet på livet for en enkelt udtalelse, men blev til sidst løsladt.

Umiddelbart derefter skrev Boelsgaard bogen her om sine voldsomme oplevelser. Her udstiller han sin vantro over det, som Mao havde sat i gang. Den unge journalist kunne ikke forestille sig, at denne såkaldte revolution kunne bære andet end kaos med sig.

Bogen er dermed interessant, for selvom den bærer et unikt og personligt vidnesbyrd frem, så var man i Vesten som sådan – og altså også i Danmark – fra 1970 og knap ti år frem generelt imponeret over Maos nye revolution. Det gjaldt naturligvis specielt for venstrefløjen, men også mange i det øvrige politiske spektrum virkede betagede.

Problemet var, at al information, som denne betagethed byggede på, var officiel kinesisk propaganda samt bøger og artikler fra vestlige skribenter, som enten lod sig forføre i Kina, eller i forvejen var så overbeviste tilhængere af det kommunistiske Kina, at de ikke så de problemer, der lå bag den kulisse af smil og optimisme, som kineserne var mestre i at stille op (læs mere her om Vestens fascination af Maos Kina her). En overset og meget spændende bog illustreret af Boelsgaards egne billeder fra turen.

Tian Zhuangzhuangs film fra 1993, The Blue Kite, er den modigste af de
få kinesiske spillefilm, der findes om Kulturrevolutionen. Filmens afslutning,
som du kan se her, må minde meget om de tilstande, som Kurt Boelsgaard
oplevede i Kina i 1966, og som han beskriver i sin bog.

Tilbage til toppen

"Sweet & Sour" er en populær indføring i udfordringerne ved at satse på at lave forretning i Kina.

Christina Boutrup
Kina Sweet & Sour – Erfaringer fra
danskere, der tør satse på Kina

Gyldendal Business, 2011

Jeg ved ikke af, at der findes andre bøger på dansk om at lave forretning i Kina. Og denne er for begyndere. Så vil man som dansker starte et sted, er det her stedet.

Førsteoplaget blev udsolgt, hvilket i sig selv tyder på et behov. Forfatteren var en kort overgang – et års tid eller halvandet – erhvervskorrespondent for Berlingske Tidende. Efter at have skrevet bogen har hun slået sig ned som foredragsholder og taler om netop business i Kina (se hendes hjemmeside).

Skrivestilen er løs og springende. Især det indledende kapitel bruger mange ord på at fortælle en lang række almindeligheder. Men herefter bruger Boutrup masser af tid på at give læseren konkrete eksempler på både de gode og de dårlige erfaringer, som danske forretningsfolk har haft med at forsøge sig med at bryde koden til det kinesiske marked.

Hun skriver også om eventyrets personlige omkostninger for de, der rejser ud og bliver i Kina i en årrække. Det kan man læse om i bogens kapitel 13, som lader til at være landet som en bombe midt i danskerkolonien i Shanghai. Det handler om de familiekriser, som kan opstå i kølvandet på eventyret – med eksempler på mænds utroskab og koners ensomhed med børnene derhjemme. Læs mere om det her.

Tilbage til toppen

Dråber i Havet er en bog om almindelige kineseres muligheder og trængsler i dagligdagen.

Vera Bundgaard
Dråber i Havet – Møde med
Kinesere i en Brydningstid

Lindhardt og Ringhof, 2003
Interviews med almindelige mennesker kan, når de er lavet rigtigt, være gode snapshots af en tid. Dråber i Havet er et samlet snapshot af Kina lige efter årtusindskiftet.

Bundgaard præsenterer os for et velvalgt lille udvalg af kinesere – den succesfulde forretningsmand, arbejderen, den unge studerende, den arbejdsløse, bøssen, den enlige mor og andre – som tilsammen giver et levende billede af den almindelige borger i Folkerepublikken Kina anno 2002.

Læseren får gennem disse personlige beretninger en række gode illustrationer af de muligheder, som nogle havde, og nogle af de problemer, som andre tumlede med umiddelbart efter årtusindskiftet. En dansk pendant til bogen “Kineserliv” (se nedenfor).

Dråber i Havet udkom netop, som Hu Jintao overtog præsidentposten efter Jiang Zemin. Bogen bliver derfor et bud på en status over det Kina, som Jiang gav videre til sin efterfølger. Og når man giver et bud, foregiver man ikke at have den fulde indsigt eller det endelige svar, hvilket forfatteren da heller aldrig prøver på. Men på sin egen stille facon kommer hun tæt på dem, hun interviewer, og leverer en velskrevet, let læst bog fuld af indsigt.

Vera Bundgaard var i Kina første gang i 1983. Da bogen udkom, havde hun allerede været på flere reportagerejser for både Information og Weekendavisen. Som ekstra ballast havde hun en bifagseksamen i østasiatiske studier fra Aarhus Universitet. Efterfølgende var hun i årene fra 2004 til 2010 korrespondent, først i Shanghai for Børsen og siden i Beijing for Kristeligt Folkeblad.

Tilbage til toppen

Vilde Svaner er for mange blevet grundbogen i Kinas historie.

Jung Chang
Vilde Svaner
Rosinante, 1993
Klassikeren. Kinesisk historieskrivning illustreret med konkrete menneskeskæbner. Tre kvinder, forfatteren, hendes mor og mormor gennemlever Kina i republikkens og folkerepublikkens urolige og voldelige tider fra omkring 1920 og frem til 1978, startåret for Kinas rivende modernisering, der har ført landet frem til en position i dag som regional stormagt og verdens næststørste økonomi.

Forfatteren er datter af et forholdsvist højtstående embedsmandspar, som deltager i Mao Zedongs revolution, der ender med sejr i 1949 og oprettelsen af Folkerepublikken Kina.

Men som så mange andre får familien problemer med Mao under hans efterfølgende evindelige kampagner - især under Kulturrevolutionen i årene fra 1966 og frem til Maos død i 1976, hvor Kina en overgang var på randen af en borgerkrig.

Denne Maos sidste og katastrofale kampagne underminerer for alvor kinesernes tro på ham og hans kommunistparti. Jung Chang ender med at forlade Kina, da hun som en af de første efter Maos æra i 1978 får chancen for at rejse ud og studere i England. Hun vendte aldrig hjem igen.

Dette er bogen, som de fleste danskere bygger deres viden om moderne kinesisk historie på, og den er et glimrende grundlag at gå ud fra. Det, som de fleste finder sværest, er at holde rede i alle de for os vesterlændinge meget abstrakte kinesiske sted- og personnavne. Læs den alligevel. Det er sliddet værd.

Tilbage til toppen

En kombineret novellesamling og biografi, som giver et samlet overblik over en modig kinesisk forfatter.

Ding Ling
Noveller & biografi
ved Hatla Thelle
Tiderne Skifter, 1987

Hun hed Jiang Bingzhi (蒋冰之) (1904-1986), men hun huskes som Ding Ling (丁玲) – et forfatterpseudonym, der blev synonym med en af det kommunistiske Kinas mest fremtrædende forfattere.

Foruden et udvalg af nogle af Ding Lings bedste noveller fra årene 1928 til 1941, udvalgt og oversat af Hatla Thelle, får læseren en grundig indføring i Ding Lings omtumlede liv i en kaotisk periode af Kinas historie.

Ding Ling mistede sin far allerede som treårig, og moren, stolt og ambitiøs som hun var, besluttede, at hun ikke ville leve af almisser. Som en del af sin protest mod det bestående, kvindeundertrykkende samfund bandt hun sine indsnørrede fødder op – en modig handling dengang. Sammen med sin lille datter forlod hun familien for at finde arbejde.

Morens mod og stædighed påvirkede Ding Ling stærkt. Senere vendte moren og Ding Ling tilbage til familien for en kort bemærkning, og dér endte den da kun 15-årige Ding Ling i et voldsomt skænderi med sin onkel, fordi hun ikke ville giftes med sin fætter, som hun ellers tidligt var blevet lovet til. Det var et så eklatant brud på de kongfuzianske regler, som Kina havde været underlagt i 2.000 år, at mor og datter måtte flygte over hals og hoved. De var bange for, at onklen ville slå dem ihjel.

Ding Ling ville have en uddannelse, og mere eller mindre tilfældigt endte hun som forfatter. Hun opdagede, at hun kunne bruge mange af sine egne oplevelser til at sige noget om de samfundsmæssige skævheder som Kina på den tid led under. Særligt havde hun meget at sige om kvindernes forhold.

Hun meldte sig ind i Kinas Kommunistparti, og hun tog til Yan’an, hvor Mao Zedong gennem Den Lange March havde ført resterne af den kommunistiske bevægelse til midt i 1930′erne. Herefter løb hun selv ind i stigende vanskeligheder i sit forfatterskab, for den kommunistiske ledelse havde nogle helt klare skabeloner, som al kommunistisk kunst skulle passes ind i. Det passede ikke Ding Ling, men hun måtte mere eller mindre rette ind.

I 1957 blev hun et af hundredtusindvis af politiske ofre for Mao Zedongs anti-højre-kampagne, som endte med 20 år i internt eksil, herunder en række år i fængsel under Kulturrevolutionen. Først to år efter Maos død, i 1978, blev hun renset, og hendes værker blev genudgivet.

Hatla Thelle har til bogen udvalgt nogle af de bedste af Ding Lings noveller, som blev skrevet, inden hun helt måtte underkaste sig de kommunistiske skabeloner (læs mere om disse under Skønlitteratur om Kina). Og som prikken over i’et indeholder bogen et kort kapitel om Thelles eget møde med Ding Ling i 1985, året før Ding Ling døde.

Dette møde viser tydeligt, at den gamle dame er blevet afrettet. Hun har oplevet mange svære ting, men hun ønsker ikke at tale alt for meget om det. Hun ved af bitter erfaring, at det kan give problemer. Sporene skræmmer. Men samlet set formår Hatla Thelle at give et godt billede af et dramatisk kinesisk kvindeliv levet midt i det moderne Kinas mest kaostiske periode.

Tilbage til toppen

En bog fuld af personligt oplevede eksempler på kinesisk hverdagskultur i 1970'erne og 1980'erne.

Göran Leijuohufvud og Agneta Engqvist
Kineserne
Det Schønbergske Forlag, 1986
Svenske
Leijunhufvud var i Kina første gang under Kulturrevolutionen i 1966, og han var i 1971 med til at oprette Dagens Nyheters redaktion i Beijing.

Han og hustruen beskriver fra hver deres vinkler deres liv i Beijing sammen med deres lille dreng. Med Leijunhufvuds tilbageblik til sine tidligere oplevelser, får man altså et billede på de forandringer, der skete i Kina fra Maos sidste og politisk kaotiske år og indtil midten af 1980′erne, hvor Deng Xiaoping var i fuld gang med at smide al dogmatisk kommunisme – og dermed nærmest hele arven efter Mao – overbord.

Kina har forandret sig meget på de mere end to årtier, der er gået siden bogen først udkom, men ikke desto mindre er den god at blive klog af. Den indeholder mange detaljerede beskrivelser om kinesernes måde at omgås på, og selvom heller ikke omgangsformerne kan undslå sig forandring, så udgør det, som Leijunhufvud og Engqvist observerede dengang, selve fundamentet for det at være kineser den dag i dag.

Tilbage til toppen

Kina i dag og Kina i begyndelsen af 1980'erne er så vidt forskellige, at det kan være svært at fatte. Derfor er bogen her god at blive klog af.

Liang Heng og Judith Shapiro
Efter Mareridtet
Hovedland, 1986
Liang Heng er som studerende involveret i politiske diskussioner på sit universitet i Beijing i begyndelsen af 1980′erne. Deng Xiaoping er ved magten, og hans åbne dørs politik giver nye muligheder.

Men det politiske klima er nervøst, og der bliver slået hårdt ned på mange af de førende debattører. Liang Heng slipper, for han er gift med en amerikansk gæstelærer på universitetet, Judith Shapiro, og de flytter til USA, da klimaet bliver for skrapt.

Tre år senere, i 1984, vender de tilbage, og de forbavses over, at alle tilsyneladende har glemt de trængsler, som de tålte kun få år tidligere. Ægteparret rejser rundt i Kina og samler historier om folk, der har taget imod systemets politiske tæsk, og alligevel formår at holde sig på benene. En god bog, der illustrerer kinesernes hårdhudethed og evne til at holde sig på benene og bide tænderne sammen, mens de har den bidende politiske modvind lige i ansigtet.

Der er masser af muligheder her på Kinakontoret.com for at bedømme, hvordan
Beijing tager sig ud i dag. Se her, hvordan den kinesiske hovedstad tog sig ud i
1984, netop det år hvor materialet til bogen “Efter Mareridtet” blev samlet.

Tilbage til toppen

Mette Holm tager læseren med til studenterdemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

Mette Holm
Dagbog fra Beijing
Gad, 1989

Danmarks Radio havde sendt Mette Holm til Beijing for at dække en historisk begivenhed: Sovjetunionens præsident Michail Gorbatjov kom på officielt besøg i Kina for at ende 30 års fjendtlighed mellem de to kommunistiske nabolande.

Hun var ikke alene. Hele verdenspressen dukkede op for at forevige den store historie. Men snart fokuserede de udenlandske journalister mere på en endnu større historie. En million mennesker demonstrerede på Den Himmelske Freds Plads imod korruption, nepotisme, inflation og for demokrati og frie fagforeninger.

Det startede som en studenterdemonstration, men studenterne fik efterhånden alle andre samfundsgruppers sympati. Det hjalp naturligvis også, at det gik op for folk, at der overraskende nok ikke blev slået hårdt ned på demonstrationerne. Flere og flere turde stå frem og sige deres mening.

For i Kommunistpartiet var der to fløje, som ikke kunne blive enige om, hvordan man skulle reagere. Der gik hele syv uger, før den konservative fløj fik overbevist landsfader Deng Xiaoping om, at det var nødvendigt at sætte hæren ind. Demonstrationerne havde taget overhånd, de havde bredt sig ud over landet og truede med at sende Kina ud et et katastrofalt kaos som under Kulturrevolutionen. Det var det, man frygtede, og derfor blev hæren sat ind.

Mette Holm oplevede det meste af forløbet. Hun måtte forlade Beijing kun få dage, før demonstrationerne blev opløst med magt. Hun var derfor et øjenvidne, som i kraft af sin profession havde fulgt udviklingen tæt. Hun bliver til tider meget følelsesladet i sin beskrivelse i dagbogen, og det var pressen i det hele taget i dækningen dengang. Det blev hurtigt til en historie om de unge studenter mod den onde overmagt.

Det skulle senere vise sig, at så enkel var historien ikke. Men Mette Holms bog brillerer ved sin umiddelbarhed. Den udkom få måneder efter det, som fejlagtigt i den vestlige presse blev døbt “massakren på Den Himmelske Freds Plads” (der var ingen massakre på selve pladsen). Bogen er derfor god, hvis man vil prøve at forstå, hvordan hele forløbet blev oplevet herhjemme dengang.

Tilbage til toppen

"Balancegang" fokuserer på, hvad kineserne selv formår at gøre for menneskerettighederne i deres land.

Gert Holmgaard Nielsen
Balancegang – Ti Historier om Kina
og Menneskerettighederne
Frydenlund 2010
Her er mit personlige bud på en ny og relevant vinkel på et emne, som vi alle har en mening om: Kina og menneskerettighederne. Desværre hører vi sjældent om de initiativer, som kineserne selv sætter i søen for at skabe fremskridt.

I bogen fortæller 12 kinesere om dette arbejde, som vel at mærke udføres inden for den kinesiske lovs rammer og inden for det kinesiske systems institutioner. Alligevel er de medvirkende ude i en daglig balancegang, hvor de søger at få systemet til at lytte i stedet for at slå igen.

Bogen er skrevet på opfordring af Institut for Menneskerettigheder, og alle de medvirkende er personer, som instituttet har samarbejdet med siden 1998. Den henvender sig til alle, som interesserer sig for det moderne Kina, og for mange vil den formentlig være en øjenåbner: Menneskerettigheder er nemlig ikke længere i sig selv et tabuord. De bliver diskuteret i regeringen, på universiteterne, i medierne og ikke mindst på gaden.

Dermed ikke være sagt, at der ikke er problemer med menneskerettighederne Kina. Det er der i høj grad. For det er en følsom debat, som myndighederne ikke ønsker skal løbe ud af kontrol. Bogen sørger hele tiden for inden for sine egne rammer at holde en troværdig balancegang i fremstillingen af situationen anno 2010. Rigt illustreret med billeder, som jeg har taget igennem mine mange år i Kina.

Tilbage til toppen

Plums dom over den radikale venstrefløj er letlæst og lærerig i et uakademisk sprog og med masser af konkrete eksempler.

Mikkel Plum
Bombardér hovedkvarteret!
Gyldendal, 1998

Mikkel Plum hørte selv fra 1960′erne til 1980′erne til blandt den mest radikale del af den politiske venstrefløj.
I 1990′erne var han kommet på bedre tanker og skrev denne bog om, hvordan så mange så veluddannede mennesker kunne lade sig forføre af en ekstrem idé.

Den slagfærdige titel er hentet fra overskriften til Mao Zedongs kampråb ved indledningen til hans sidste og største politiske fadæse, Kulturrevolutionen (1966-1976).

“Bogen er et nødvendigt dokument om politisk dårskab”, hedder det i forordet, som forfatteren ikke selv har skrevet.

Som andre har gjort det før ham, fremfører Plum det paradoksale i, at så mange på venstrefløjen langt op i 1970′erne roste Mao Zedong for alle hans politiske initiativer. Men man skal huske, at det var der også mange folk – og politikere – på højrefløjen, der gjorde. Man anede ganske enkelt ikke omfanget af de forfærdeligheder, som var foregået, før engang i løbet af 1980′erne.

Men der er stadig meget kød på Plums kritik. Den venstreorienterede retorik fremstår naiv og selvretfærdig, når man læser den i dag, og der er mange malende detaljer at dykke ned i.

Et enkelt kort eksempel ud af mange: Hudegrundens Byggelegeplads fik i 1971-72 en ny målsætning, der lød: “Det er byggelegepladsens mål at fremme børnenes klasse-bevidsthed og styrke dem i kampen mod det kapitalistiske samfund med henblik på folkets endelige overtagelse af produktionsmidlerne.”

Den slags detaljer, som hensætter en i undren over, hvordan mennesker kunne tænke, tro og handle sådan, som de gjorde.

Plum undrer sig også, og han undrer sig ikke mindst over sin egen opførsel. Blandt andet skriver han om sine egne oplevelser på Tvinds Højskole, hvor det rendyrkede diktatur herskede under dække af fællesbeslutninger. Det er meget interessant læsning.

Styrken ved bogen er, at den dokumenterer det ideologiske vanvid på venstrefløjen på den tid ved at finde citater fra hele perioden, som bogen tager under behandling, nemlig fra Stalins død og til efter Berlinmurens fald – det vil sige fra 1953 til engang først i 1990′erne.

Tilbage til toppen

"Kineserliv" var en anderledes bog om Kina. For første gang følte man virkelig, at almindelige kinesere åbnede op og sagde, hvad de tænkte og følte.

Sang Ye og Zhang Xinxin
Kineserliv
Forlaget Tiden, 1990
To kinesere, en journalist og en forfatter, påtog sig i midten af 1980′erne at rejse rundt i hele Kina for at interviewe almindelige kinesere om deres almindelige liv. Det var uhørt og helt nyt dengang, og myndighederne så til ikke uden bekymring. Men historierne udkom i artikelform og siden som bog.

Har har man virkelig muligheden for at komme tæt på, hvad kineserne tænkte og følte i midten af 1980′erne. Forfatterne formåede at vinde de medvirkendes tillid i en forbløffende grad. Ytringsfrihed havde indtil da været en by i Rusland, men nu var der tøbrud i det politiske klima.

Deng Xiaopings åbne dørs politik, som blev indledt i 1978, satte nemlig stærke kræfter fri, som først blev stækket rigtigt igen efter studenterurolighederne i Beijing i 1989. Læs her om enlige kvinder, nyrige bønder, en ansat i et krematorium, mønsterpartimedlemmet, mønsterpartimedlemmet, den gamle kone, som var prostitueret i 1930′enes Shanghai, koner med bundne fødder, forfattere, der blev mishandlet under kulturrevolutionen, og rødgardister, der var med til at mishandle dem. En letlæst bog, fuld af tankevækkende detaljer.

Tilbage til toppen

Jonathan D. Spence er en formidabel formidler. Her får du overblikket over Kinas historie fra slutningen af 1500-tallet og frem til 1990.

Jonathan D. Spence
Kina – Historien om de seneste 400 år
Politiken, 1991
To bind. Med bogen her når vi lige at få begivenhederne i 1989 med. Det er vigtigt, for 1989 er et politisk nøgleår. Spence er professor i Storbritannien og en meget velset kinaekspert.

Han har udgivet adskillige bøger, og har stort talent for at beskrive indviklede emner på en meget overskuelig måde. Han ser på historien fra alle tænkelige vinkler: Politisk, økonomisk, kulturelt.

Ønsker man overblik over Kinas moderne historie fra den første opiumskrig (1839-1842) og frem til demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989, så er det her bogen.

Men den starter i virkeligheden helt tilbage i slutningen af Ming-dynastiet i slutningen af 1500-tallet, så selvom bogen er ved at være en smule bedaget, så giver den stadig et solidt grundlag for læseren til at forstå det fremmedartede Kina.

Hvis man i øvrigt lader sig henføre af forfatterens formidable fortællerevner og gerne vil vide, hvad der skete efter 1989, så findes bogen på engelsk i en opdateret udgave fra 1999.

På dansk findes i øvrigt også en fotobog, “Kinesiske Billeder“, af samme forfatter, som koncentrerer sig om Kina i det 20. århundrede illustreret med en masse fantastiske fotos.

Tilbage til toppen

Der er lukket for kommentarer.