Kina i læselampens skær II
Her er det meningen, at der med tiden skal vokse en buket omtaler af skønlitteratur
om Kina frem. Det kan være litteratur skrevet af såvel kinesiske som ikke-kinesiske forfattere.
Du finder ikke en altomfattende liste her. Den er kun til inspiration og til yderligere oplysning om de mange kulturelle facetter, der er ved Kina. Flere af bøgerne findes i forskellige oplag på forskellige forlag. Husk at klikke på billederne. Måske gemmer
der sig mere information der.
Læs denne bog, hvis du vil forstå det gamle Kina.
Pearl S. Buck, Den Gode Jord,
Jespersen og Pios Forlag, 1969
Det er tiden lige før Qing-dynestiets fald, altså omkring 1911. Wang Lung er en fattig bonde, som ikke ser meget håb for fremtiden.
Han kan ikke stille fordringer om noget som helst, kun håber han, at hans fremtidige kone ikke vil være koparret. Siden bliver han gift med O-lan, en slave fra en lokal og meget magtfuld rigmandsfamilie, Hwang. Hun er ikke køn, men dog heller ikke koparret.
Til gengæld forstår O-lan at arbejde, og hun og Wang Lung får sammen opbygget et hjem, og de er tilmed i stand til at spare penge op. Anderledes med Huset Hwang, hvor familien er blevet hovmodig og forfalden til nydelse, især af opium. Hwuang sælger ud af jorden, og Wang Lung er i stand til at købe.
Vi følger nu Wang Lung på vej op ad den sociale rangstige. Det er ikke en lige vej, den er fyldt med forhindringer og tilbageslag, men Wang Lung er fokuseret. Med den stigende velstand følger stigende anseelse, og den tidligere fattigbonde begynder at give sig selv de privilegier, som tilkommer en mand i hans nyvundne position.
Pearl S. Buck (1892-1973) var amerikaner, men hun boede i Kina det meste af tiden i første halvdel af sit liv, mere præcist i 44 år. Hun havde en for en vesterlænding helt unik forståelse for den almindelige kinesers situation i den svære tid omkring Qing-dynastiets fald og videre ind i tiden med borgerkrigen mellem kommunisterne og nationalisterne.
Det er en forståelse og indsigt, som flyder ud af hver eneste linje i bogen. Vi læser om bundne fødder, kvindesyn i Kina anno begyndelsen af 1900-tallet, patriarkalsk husførelse, spædbarnsdrab, konkubiner og penges magt, sådan som den almindelige kineser må have set på disse forhold dengang. Bogen er et katalog af holdninger, som vi vender os imod i Vesten, men som Buck præsenterer gennem Wang Lung, så vi ser på dem med hans kinesiske øjne – og dermed helt uden fordomme af nogen slags. Det er fænomenalt.
Pearl S. Buck fik Pulizer-prisen for denne roman, da den udkom i 1931, og den var en væsentlig grund til, at hun fik Nobelprisen i litteratur i 1938. Læs den!
En kombineret novellesamling og biografi, som giver et samlet overblik over en modig kinesisk forfatter.
Ding Ling: Noveller & biografi,
ved Hatla Thelle,
Tiderne Skifter, 1987
Egentlig hed hun Jiang Bingzhi (蒋冰之) (1904-1986), men hun blev kendt under pseudonymet Ding Ling (丁玲) som en af det kommunistiske Kinas mest fremtrædende forfattere.
Hun fik sin debut som forfatter i 1927 med novellen “Meng Ke” om en ung kvinde, som prøver kræfter med Shanghais menneskefornedrende filmindustri. Som megen af hendes senere produktion byggede novellen på hendes egne oplevelser.
Helt fra start gjorde Ding Ling sig bemærket ved at skrive meget direkte om kvinders forhold og følelser. I novellen “Frøken Sofies Dagbog” fra 1928 beskriver hun en ung kvindes følelser for en mand i – for de herskende kongfuzianske forhold – upassende direkte vendinger: “Jeg fristes af disse læber som et barn af et bolsje.” Næsten 20 år senere blev hun med baggrund i denne novelle anklaget for at udbrede pornografi.
Det interessante ved Ding Lings noveller er ikke kun hendes direkte sprog, som vi i Vesten i dag må huske os selv på virkelig var nyt og provokerende i Kina dengang. Det særligt interessante er hendes kritiske holdning til hendes partifæller i Kinas Kommunistparti, som hun tidligt blev medlem af. Hun kom helt tæt på Kinas kommunistiske indercirkel, da hun tog til Yan’an i midten af 1930′erne, hvor hun udfordrede Mao Zedong og andre toplederes syn på ægte socialistisk litteratur.
Hendes åbenlyse kritik, som hun ikke bare fremførte via sine noveller, men også i kronikker og direkte diskusioner, var ikke gratis. Den blev henover årene kilde til gentagen kritik, forfølgelser, eksilering og fængsling.
Novellen “Fra Skumring til Daggry” fra 1933 er den mest interessante i samlingen her. Det er en kort, selvbiografisk novelle om en kvinde og mor, som kæmper for at leve videre som forfatter, efter at hendes samlever og barnets far er blevet henrettet af kommunisternes fjende i borgerkrigen, nationalisterne. Dramatisk og kaotisk, akkurat som Ding Lings eget liv var det.
Halvdelen af denne samling består af en indgående beskrivelse af Ding Lings omtumlede liv skrevet af Hatla Thelle. Hun runder af med beskrivelsen af sit eget møde med Ding Ling året før, Ding Ling dør. Mere om dette under Faglitteratur om Kina.
Hvis man ønsker at komme inden for i Gaos univers, er bogen her et godt sted at starte.
Gao Xingjian,
Dengang jeg købte en
Fiskestang til min Bedstefar,
Gyldendal, 2005
Gao Xingjian (高行健) (1940-) fik Nobels Litteraturpris i 2000, primært for sin bog Det Hellige Bjerg (灵山, Soul Mountain), som endnu ikke er oversat til dansk. Der findes kun to værker af Gao oversat til dansk. Denne novellesamling er den ene af dem, og den er klart den letteste vej til at lære forfatteren lidt at kende.
Novellerne foregår alle i Kina i 1980′erne og kredser om mange menneskerlige følelser. Nogle er triste, andre er mere håbefulde. Typisk for Gaos historier er, at individet er i fokus, mens fællesskabet er uopnåeligt.
Titel-novellen kredser omkring det indre røre, som store sociale forandringer kan skabe i den enkeltes sjæleliv. Her prøver fortælleren at finde tilbage til sit barndomshjem, men byen har forandret sig totalt. Det lader til, at han føler, at hvis han havde kunnet finde barndomshjemmet, ville han have kunnet fastholde sin identitet, som ellers er ved at smuldre for ham midt i det forandringskaos, han er omgivet af.
Gao Xingjian besøgte Danmark i maj 2011, hvor Kinakontoret talte med ham
om nationalitet, Nobelprisens betydning, og om dissidenter i Kina. Gao har været
fransk statsborger siden 1998 og interesserer sig ikke for Kina mere.
(Mandarin, ikke tekstet) (Kamera & interview: Gert Holmgaard Nielsen)
