Historier om Kina i flotte streger
Den kinesiske udgave af Anders And-bladet udkom første gang i 1993. Her tegner Mickey sig selv på forsiden af et nummer fra 2003.
I Kina udgives amerikanske Anders And og Mickey Mouse af danske Egmont, og sådan har det været tilfældet, siden bladet begyndte at udkomme i sommeren 1993.
Det tog noget tid for den arrige and og den artige mus at indtage det kinesiske marked, men i dag lader det til, at de sidder solidt på det.
Tegneserier har været udgivet i Kina … længe. Hvor længe er et spørgmsål om, hvordan man definerer tegneserier. Men de såkaldte manhua, som kan sammenlignes med vores vestlige tegneserietradition, begyndte at udkomme for knap 100 år siden, og de er udkommet i kæmpe oplag lige siden – blandt andet som politisk propaganda i årene under Mao Zedong.
Manhua er det samme, som japanerne kalder for manga, og kan ganske enkelt oversættes til tegneserie. I den del af verden hentyder ordet ikke til en bestemt tegnestil, sådan som det gør her i Vesten.
Jeg er i alle de år, jeg har beskæftiget mig med Kina, aldrig stødt på kinesiske tegneserier, som kunne leve op til de vestlige kvalitetskrav – lige indtil jeg så Li Kunwus “Et Kinesisk Liv”. Men denne bog, som du kan læse mere om nedenfor, er fortsat en undtagelse for reglen.
Traditionel manhua udgives fortsat i Kina - i dag ofte som historiske fortællinger. Denne er fra 2009.
I Kina er tegneseriemediet nemlig ikke et medie, som har været dyrket på samme måde som i Vesten. Man kan måske sige, at der de seneste år kommet nogle comic-striber, som har rene, professionelle kvaliteter. Men foreløbig må du på siden her hovedsageligt nøjes med vestlige tegneserier om Kina. Dem er der til gengæld nogle stykker af.
Når jeg her taler om tegneserier, så mener jeg det i en udvidet forstand. Hovedsagen er, at de tegnede billeder spiller en hovedrolle i fortællingerne, hvad enten det så er fortællinger for voksne eller for børn. Det vil sige, at almindelige tegneserier, billedbøger og tegneserieromaner (graphic novels) bliver omtalt her. Jeg koncentrerer mig om danske udgivelser.
Når det er interessant at kaste et blik på vestlige tegneserier om Kina, er det fordi, at den vestlige interesse for kinesisk kultur også har sat sig spor i vestlig tegneseriekunst.
Gert Holmgaard Nielsen
Yves H & Hermann
Zhong Guo
Carlsen Comics, 2004
Zhongguo er kinesernes eget navn for deres eget land, Kina. Det betyder bogstaveligt talt Riget i Midten. Og det er her, historien foregår.
I et fremtidigt Peking (selvom det er en historie om fremtiden, bruger forfatterne dette arkaiske navn for Beijing) bliver dobbeltagenten Wang hovedpersonen i et speget magtspil, hvor både CIA, den amerikanske ambassade, den kinesiske mafia og det kinesiske politi er involveret.
Kina er ved at indgå en handelsaftale med USA, men kinesiske agenter anholder Wang som en formodet spion. Den amerikanske ambassade sætter alt ind for at få ham tilbage, og til det formål gør de brug af en helt særlig type brug-og-smid-væk-agenter.
Dette er en ren fantasihistorie, som man ikke skal tage for andet, end hvad den er. Men som sædvanligt når det er Hermann, som tegner historien, er den godt fortalt – også i selve billederne.
Bortset fra den arkaiske brug af stednavnet Peking er det sjovt at se, at agenterne er på jagt efter en diskette, som i virkelighedens verden allerede var på vej ud af brug, da historien udkom. Derudover er det kinesiske samfund tegnet som en umage blanding af det fattige Kina under Mao Zedong og et fremtidigt science fictionagtigt Kina.
På den måde hænger fremtidshistorien fast i gamle Vestlige stereotyper om kineserne. Endnu et eksempel: Præmissen i historien er som sagt, at Kina og USA er ved at indgå en handelsaftale, som kineserne er tvunget til at indgå, selvom de nødigt gør det, fordi de bliver forfordelt. Selvom mange i Vesten i 2004 fortsat havde dette traditionelle syn på Kina som den svage part, der nødtvunget indgår ulige traktater, så var det allerede da en vildfarelse.
Men den slags detaljer er det vist ikke meningen, at man skal hænge sig i. I stedet skal man bare nyde en godt fortalt science fiction-historie.
Dominique Hé & Jacques Vivant
På eventyr i Kina
Carlsen Comics, 1980
Vi befinder os i årene omkring 1900. Den unge løsarbejder Roland Donges bliver nødt til at flygte fra sit hjemland Frankrig, efter at han har hævnet sig imod en urimelig arbejdsgiver.
Sammen med en kammerat tager han derfor hyre på et dampskib med kurs mod Kina. Men i Kina roder hans sig også hurtigt ud i ulovligheder.
Her er der dog bedre plads til den slags end hjemme i Frankrig. Kejserdømmet er svagt, landet er i kaos, og de ”hvide djævle”, imperialisterne fra Europa og USA, som har tiltvunget sig adgang til handel i Kina, kan mere eller mindre gøre, som de vil. Og det gør de, for der er gode penge at tjene – ikke kun på ærlig handel, men også på blandt andet opium- og våbensmugling.
Roland bliver involveret i våbensmugling til ”bokserne”, en gruppe, som gør oprør imod de hvide kolonisatorer i landet. Men det er ikke helt så ligetil, for der er mange forskellige interesser på spil.
Det er en indviklet historie fortalt på en historisk baggrund over kun omtrent 70 sider, så man kan skal koncentrere sig for at holde rede på den.
Li Kunwu & P. Ôtié
Et kinesisk liv, 1. Faderens tid 1950-1976
Alvilda, 2011
Dette er kinesisk tegneseriekunst, hvor billeder og historie går op i en højere enhed.
Li Kunwu fortæller i billeder råt for usødet om sin opvækst i Mao Zedongs nye Kina, som først nød godt af Maos revolutionseufori men senere i den grad kom til at lide under den.
I fantastiske billeder tegnet af den tidligere tegner af politiske propagandaplakater ser vi det Kina, som den lille Li voksede op i. Meget direkte og ærligt og i virkeligheden meget ukinesisk fortæller han med den viden, han i dag har om det moderne Kinas historie, om den forvirrede opvækst, han fik i Maos kaotiske Kina.
Gennem den lille og senere den unge Li oplever vi trygheden, iveren, spændingen, optrapningen, overraskelsen, bekymringen, ambivalensen, hadet, kærligheden, frustrationen, kaoset, svineriet, døden og ødelæggelsen. Forlaget Alvilda oplyser, at Li Kunwu bor i Kina og er medlem af Kinas Kommunistparti. Det kan undre, når han står bag en så kritisk bog som denne. Men den er naturligvis heller ikke udgivet i Kina; den er oprindeligt udgivet i Frankrig. Læs mere om bogen på min blog.
Bogen er en tegneserieroman (på engelsk en graphic novel), og den er første bind i en trilogi, som bliver fuldendt i løbet af 2012. Med andet og tredje bind føres vi videre i Kinas moderne historie op igennem Deng Xiaopings reformpolitik og videre op i nutiden (titlerne på de to bind bliver “Partiets tid” og “Pengenes tid”), og med den bramfrihed, som Li Kunwu har lagt for dagen i dette første bind bliver det utroligt interessant at se, hvordan han han vil beskrive de politiske diskussioner i 1980′erne, oprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og den fuldstændige forandring af samfundet op igennem 1990′erne.
Her er et godt sted for nye kina-entusiaster at starte for at få et overblik, som kan hjælpe med at få hold på Kinas moderne historie. Læs smagsprøve på bogen her.
Li Kunwu & P. Ôtié
Et kinesisk liv, 2. Partiets tid 1976-1980
Alvilda, 2012
Li Kunwu fortsætter sin fødte klassiker og fortæller om opbrudsårene efter Mao Zedongs død. Han fortæller fra de almindelige kineseres perspektiv, for den politik, som Deng Xiaoping fik held til at søsætte, ændrede gennem-gribende deres tilværelse (læs smagsprøve her).
Det er en meget personlig og meget rørende historie. Her får vi syn for, hvordan Maos kaos havde nedbrudt menigmand i Kina, og vi følger det svære arbejde med at menneskeliggøre samfundet igen.
Særligt rørende er Li Kunwus fars hjemkomst til sin hustru efter at have været i internt eksil i ti år. Ordene er få, de onde tider taler man helst ikke om. Hun har forberedt et godt måltid mad til de to med de beskedne midler, den splittede familie råder over.
I nærbillede ser vi på en enkelt side, hvordan hendes hånd med pindene prøver at lægge et kyllingelår over i hans skål. Hans hånd parerer, fanger det med pindene og vil lægge det i hendes skål. Hun parerer, og de kæmper med pinde i hånd for at give hinanden det bedste. Til sidst ligger pindene med kyllingelåret i skålen. Det var alligevel ikke det, det handlede om.
Li Kunwu selv kæmper for at komme ind i Kinas Kommunistparti, en ære, som dengang ellers kun tilfaldt omkring to procent af befolkningen – heriblandt hans far og hans lillesøster. Vejen ind er ikke nem, og den unge Li kæmper og lider afsavn for at nå sit mål og ikke skuffe sin far.
Han oplever også kærligheden. Flere gange den ulykkelige. Men han ender med at finde sammen med en lægestuderende, Fengfeng, da optimismen endelig har indfundet sig i Kina igen. Sammen følger de voksenundervisningskurser for at lære om den verden udenfor, som de ellers altid har været afskåret fra. Kina er udmarvet og isoleret. Men nu skal der ske noget nyt!
Her lærer de for første gang, at Hongkong er fuldstændig dækket af skyskrabere. De lærer, at selvom Japan tabte krigen, så er landet ved at blive et af de højest udviklede i verden. Og de lærer, at det allerede er over ti år siden, at mennesket gik på månen.
Læreren beretter begejstret: “Unge kammerater! Vi har ingen tid at spilde! Studér og arbejd med stor flid! Så vil I se, at vi kinesere også en dag får en flot bolig hver! Ja, selv en bil! Og hvad månen angår, så kommer vi også til at sende mennesker derop!”
Det var Kina anno 1980. Her i Vesten kunne vi dengang kun le overbærende af den slags kinesiske feberdrømme. Men som man siger: Den, der ler sidst …
Morris & Goscinny
Riskrigen … og andre historier med Lucky Luke
Interpresse, 1978
Denne bog er en særudgivelse i tilknytning til rækken af albums, der findes med Lucky Luke i hovedrollen. Her kan man læse et udvalg af korte historier om den skarptskydende helt fra Det Vilde Vest.
I to historier kommer Luke i kontakt med kinesere, der trods deres tilsyneladende tilbageholdenhed bliver meget dominerende. I en tredje historie møder han kort vaskeriejeren Ming Li Foo, som også optræder i et af de ordinære albums.
I den første historie, titelhistorien, træffer vi og Lucky Luke den driftige Tshong Yen Li (hvis navn er skrevet med en noget uortodoks og i historien i øvrigt varierende transskription). Han slår sig ned i Nothing Gulch, hvor han åbner en restaurant. Men da en landsmand, Sung Poo Yang, åbner en konkurrerende restaurant lige på den anden side af gaden, udbryder der en bitter krig udkæmpet med brede smil, dybe buk og høflig smiger, mens knive og økser flyver gennem luften. Lucky Luke må tage affære.
Tshong Yen Li har sparet op til restauranten efter at have tilbragt mange år med at bygge jernbaner i USA – akkurat som mange kinesere gjorde det i det virkelige liv i anden halvdel af 1800-tallet. Der kom så mange kinesere til USA for at finde arbejde, at det hvide flertal blev bange og talte om “den gule fare” og derefter indførte regler, som skulle holde “de gule” ude af landet.
Som oftest har Morris & Goscinnys historier om Lucky Luke afsæt i virkeligheden – og således også historierne med kineserne, som stikker uden for alle vestlige normer i Det Vilde Vest. Det var ikke nemt at være gul blandt de hvide. Men derudover er historierne naturligvis ren skæg og ballade.
Silverio Pisu & Milo Manera
Abekongen
Fantask, 1986
“Abekongen” er en fortælling, som er næsten et halvt årtusinde gammel. Wu Cheng’en skrev fablen “Rejsen mod Vest” engang i sidste halvdel af 1500-tallet, og han byggede den på den virkelige historie om den buddhistiske munk Xuan Zang, som bliver sendt til Indien for at hente hellige skrifter hjem til Kina.
I Wu Cheng’ens fabel får Xuan Zang følgeskab af en anden munk, en gris og en abe – og aben ved navn Sun Wukong gør i virkeligheden sig selv til hovedperson.
Han er nemlig en utroligt selvcentreret abe, som ikke finder, at han skulle behøve at respektere gudernes love. Han bliver konge over aberne på Blomster- og Frugtbjerget, studerer udødelighed og får til sidst så meget magt, at Jadekejseren får nok af alle de forstyrrelser, det hele tiden forårsager (han bliver aldrig forstyrret i andet end sine evindelige sexorgier).
Pisu og Manera viser os en Abekonge, som kineserne aldrig selv har set. Ganske vist hører historien til blandt de fire store klassikere, den er udkommet i adskillige udgaver og også som både tegneserie og tegnefilm for børn, men næppe nogensinde i en så vovet form som denne.
Måske er det faktisk denne version, som kommer nærmest Abekongens egengtlige karakter. Både han og Jadekejseren beskrives som grænseløst grådige, liderlige og egocentriske, og som man er vant til i Manaras historier, så er det ikke noget, der forsøges skjult i tegningerne. Men al promiskuiteten giver mening i denne historie.
Der er en række bevidste anakronismer i historien. Abekongens folk, der oprindeligt er aber, er her blomsterbørn, som naivt følger ham og bare ønsker at leve et liv i nydelse uden tanke for andet. I det hele taget er der en mængde hentydninger til tiden midt i 1970′erne, hvor denne tegneserieversion oprindeligt blev til. Men på en eller anden måde passer det hele fint sammen.
Sven Otto S.
Ling og de små djævle
Gyldendal, 1984
I begyndelsen af 1980′erne var Svend Otto S. på en rejse i Kina, hvilket der kom et par børnebøger ud af.
Denne, som er den ene, er en historie, som det kommunistiske Kina har elsket at fortælle videre til den danske gæst – en historie om hvordan en lille dreng samler de øvrige børn i en fattig bjerglandsby for at bekæmpe den japanske besættelsesmagt.
En rigtig de-svage-gode-narrer-de-stærke-dumme-og-onde-historie. Men den er godt fortalt for de mindste.
Det sker ikke mindst ved hjælp af Svend Ottos fantastiske tegninger. Han var som illustrator i en klasse helt for sig selv. Selvom han skildrer et fremmed land og en fremmed kultur og endda i gamle dage, så rammer han miljøet, menneskene og tiden meget præcist. Imponerende.
Jeg har desværre ikke kunnet finde ud af, hvad han tog til Kina for, og hvad han mere præcist oplevede under sin tur. Mon ikke der findes flere tegninger fra hans hånd efter den tur? Dem ville jeg gerne se.
Svend Otto S.
Børnene ved Yangtze Kiang
Gyldendal, 1982
Da Svend Otto S. var i Kina allerførst i 1980′erne, var det det sydlige Kina, han besøgte. Han var forbi en landsby ved Yangtze-floden (Yangtze Kiang), som kort tid forinden havde været ramt af en voldsom oversvømmelse, hvor vandet steg med 31 meter på få dage.
I landsbyen traf han de mennesker, hvis hjem kort tid forinden var blevet ødelagt af oversvømmelserne. Han fik historien fra dem selv, og det blev siden til denne børnebog om drengen Chang og pigen Meimei.
Her får vi historien om, hvordan Chang og Meimeis stille og trygge hverdag pludselig bryder sammen, hvordan de sammen med deres familier og resten af landsbyens beboere pludselig må kæmpe for at redde, hvad de kan, inden vandet tager resten – især er det vigtigt at redde husdyrene. Med til historien hører naturligvis også, hvordan de derefter får deres trygge hverdag igen.
Svend Otto S. er blandt de bedste illustratorer, vi har haft i Danmark, og han rammer sikkert og præcist med sin pen, når han tegner det kinesiske landsbymiljø. Det er fantastisk at se. Og så er historien rigtig god med afmålt drama til den aldersgruppe, som den henvender sig til.
