Kinas storhed og fald
Kejserdynastiet Qing blev ledet af manchuerne fra det, der i dag er det nordøstlige Kina, og som stadig går under navnet Manchuriet. Det var kun anden gang, at Kina blev ledet af folk udefra. Første gang var med dynastiet Yuan (1271-1368), der blev ledet af mongolerne. Qing blev det sidste kejserdynasti i en række dynastier, som endte med at spænde over 2.000 år.
De første Qing-kejsere regerede et velfungerende og velhavende rige, der toppede i 1700-tallet. I 1800 stod Kina alene for, hvad der svarede til omkring en tredjedel af verdens samlede bruttonationalprodukt. Det skete af egen kraft, for Kina var ikke interesseret i kontakt og handel med udlandet.
Det var Vesten derimod. Vestlige nationer tiltvang sig adgang til det enorme kinesiske marked, og 1800-tallet blev for Qing-dynastiet én lang nedtur med afsluttende kollaps i 1911.
1644
* Kejser Sunzhi overtager tronen som den første Qing-kejser, efter at Ming-dynastiet er blevet overvundet. Han regerer indtil 1662. Qing består af manchuer fra det, som i dag er det nordøstlige Kina, men som dengang lå uden for Kinas grænser – altså en fremmed magt på tronen ligesom med Yuan-dynastiet lige før Ming (Yuan blev ledet af mongoler). Men i stedet for at ‘manchuficere’ Kina bliver manchuerne lige så stille selv gjort kinesiske. De opsluges af den kinesiske kultur, og de glemmer hen over århundrederne deres eget sprog, både det skriftlige og det talte.
1662
* Kejser Kangxi overtager tronen efter Sunzhi. Han regerer frem til 1723, og ender med at blive den Qing-kejser, som sidder længst i embedet: 61 år.
1723
* Kejser Yongzheng overtager tronen efter Kangxi. Han regerer frem til 1736.
* Antikristne forfølgelser. Missionærer, som ikke arbejder ved hoffet, sendes til Macao.
1736
* Kejser Qianlong overtager tronen efter Yongzheng. Han regerer frem till 1796, hvor han frivilligt abdicerer i respekt for sin bedstefar, Kangxi, som regererede i 61 år. Qianglong ønsker ikke at overgå ham. Reelt regerer han dog med den efterfølgende kejser, Jiaqing, som sin marionet.
* Forbudet mod kristendommen stadfæstes. Alligevel omgiver kejser Qianlong sig med jesuitiske videnskabsmænd.
* Kejser Qianlong opfører sit sommerpalads, Yuan Ming Yuan, som senere i Vesten kommer til at kendes under navnet Det Gamle Sommerpalads.
1757
* Alle udenlandske købmænd bliver forvist til kun at kunne i den sydkinesiske by Kanton og tilmed kun via kinesiske mellemmænd. Alle andre byer i Kina er lukkede for handel med udlændinge.
1770-1771
* Oprør i Yunnan og Sichuan.
1773
* Det britiske Ostindisk Kompani sikrer sig kontrollen med opiumshandelen.
* Jesuitterordenen opløses.
1775
* En officiel folketælling når frem til, at Kinas befolkning tæller 264 millioner mennesker.
1777
* Kejser Qianlong forbyder brug af ildvåben under militære opvisninger. Han frygter, at våbnene skal blive spredt i befolkningen.
1781-1784
* Oprør blandt muslimerne i Gansu.
1787
* Vatikanet i Rom erstatter officielt jesuitterne i Kina med lazarister.
1793
* Den britiske kong George III’s gesandt, lord Macartney (George Macartney) ankommer til Kina for at indgå aftaler med kejser Qianlong om handel mellem de to lande. Stridigheder om etikette er med til at nedfryse forholdet, og Macartney må rejse hjem med uforrettet sag. Blandt andet nægter han at gøre koutou for kejseren (ned på knæ og slå panden imod gulvet). Han mener, at det er nok at knæle ned på kun ét knæ, som han gør for sin egen konge. Den 11-årige Thomas Staunton, søn af Macartneys højre hånd, sir George Staunton, lærer sig kinesisk som den første englænder og bliver siden en betydningsfuld sinolog, selvom han ikke bliver i stand til at se tingene fra den kinesiske vinkel (se 1816 og 1840).
1795
* Det såkaldte Hvide Lotus-oprør. Det fortsætter frem til 1803.
1796
* Officielt abdicerer kejser Qianlong til fordel for Jiaqing. Qianlong regerer dog fortsat reelt frem til sin død tre år senere.
1799
* Den abdicerede kejser, Qianlong, dør. Jiaqing, som allerede formelt har regeret i tre år, overtager nu også reelt magten. Han sidder frem til 1820.
1800
* Senere beregninger har fundet frem til, at Kina ved indgangen til det 19. århundrede stod for omkring en tredjedel af verdens samlede bruttonationalprodukt – men uden at være involveret i nogen nævneværdig udenrigshandel bortset fra eksport af te, silke og porcelæn til Vesten, især Storbritannien. Disse eksportvarer er imidlertid på grund af den store efterspørgsel ved at underminere den britiske økonomi. Flere har allerede fået øje på opiumssmugling som midlet til at rette op på de økonomiske skævheder, og herfra og de næste 40 år frem vokser denne ‘forretning’ kraftigt.
* Kejser Jiaqing forbyder import og brug af opium samt dyrkning af valmuer.
1807
* Uroligheder i Shanxi, Sichuan og Gansu.
1808
* Englænderne går i land i Macao og truer Amoy.
1812
* En officiel folketælling når frem til, at Kinas befolkning tæller 361 millioner mennesker.
1813
* Komplot og mordforsøg mod kejser Jiaqing.
1816
* Britiske Lord Amherst (William Pitt Amherst) leder en ambassade, som ankommer til Kina for at overtale kejser Jiaqing til at åbne op for handel, akkurat som lord Macartney forsøgte det i 1793. Den nu 34-årige Thomas Staunton, som også var med i 1793, da Macartney fejlede med sin mission på grund af, at han ikke ville gøre koutou for kejseren (ned på knæ og slå panden mod gulvet), er Amhersts højre hånd og Storbritanniens mest erfarne sinolog. Han taler oven i købet sproget. Han fastholder, at man ikke bør gøre koutou for kejseren, da det vil være en ydmygelse. Sådan bliver det, og ambassaden bliver af samme grund smidt ud af Kina samme dag, som den ankommer til Beijing.
"De 13 Faktorier" var de 13 handelshuse i Kanton, som i en lang årrække var det eneste sted i hele Kina, hvorfra udlændinge havde kejserens tilladelse til at handle med kinesere. Det danske faktori ses yderst til venstre. Maleri fra cirka 1820. (Via Wikipedia)
1820
* Kejser Daoguang overtager tronen efter Jiaqing, som dør efter at være blevet ramt af et lyn i Jehol.
1839
* Embedsmanden Lin Zexu bliver af kejser Daoguang pålagt at bekæmpe de udenlandske købmænds (særligt de britiske købmænds) opiumssmugleri, som i de foregående år er steget kraftigt. Lin konfiskerer og destruerer næsten 1.500 tons britisk opium.
1840
* Embedsmanden Lin Zexu er så effektiv i sin bekæmpelse af briternes opiumssmugleri, at briterne føler sig nødsaget til at reagere. De sætter militæret ind og starter det, der bliver kendt som Den Første Opiumskrig. Beslutningen tages blandt andet på baggrund af anbefalinger fra den erfarne sinolog, sir Thomas Staunton, som tidligere var medlem af to mislykkede ambassaders besøg hos to kinesiske kejsere i henholdsvis 1793 og 1816. Staunton, som nu er medlem af Underhuset, taler glødende for, at England går i krig mod Kina.
1842
* Briterne vinder Opiumskrigen efter to års kamp. Kejser Daoguang tvinges til at acceptere en traktat, som åbner Kina op for handel ikke bare fra den hidtil eneste havneby åben for udenlandsk handel, Kanton (siden 1757), men herefter også fra Shanghai (på det tidspunkt ikke meget mere end et fiskerleje), Amoy, Fuzhou og Ningbo, hvor briterne nu kan eksekvere deres opiumeksport. De kristne missionærer garanteres også ifølge traktaten retten til at slå sig ned i Kina og missionere. Hongkong overdrages i samme ombæring til briterne til evig arv og eje.
1843
* USA indgår traktat med Kina på omtrent samme vilkår som briternes. Der åbnes op for, at amerikanske missionærer kan operere i de nyåbnede traktathavne og opføre kirker. Amerikanske statsborgere, som begår ulovligheder i Kina, skal dømmes af amerikanere efter amerikansk lov (eksterritorialprincippet).
1844
* Frankrig indgår traktat med Kina på omtrent samme vilkår som USA’s året før. Også her understreges eksterritorialprincippet. En lang række andre stater indgår herefter lignende traktater med Kina.
1845
* Afgrænsning af den britiske koncession i Shanghai.
* Oprør blandt muslimerne i Yunnan.
1846
* En officiel folketælling når frem til, at Kinas befolkning tæller 421 millioner mennesker.
1850
* Kejser Xianfeng overtager tronen efter Daoguang. Han regerer frem til 1861.
1851
* Cixi ankommer som 16-årig som konkubine til kejserens hof. Hun føder i 1856 kejser Xianfeng en søn, og avancerer dermed til medhustru.
1852
* En selvbestaltet kristen prædikant, Hong Xiuquan, som tror, at han er Guds søn, har i løbet af få år samlet sig en stor og magtfuld tilhængerskare. Han sætter ind med angreb på en række byer (Taiping-oprøret). Det er blandt de største af mange oprør under Qing-styret, og det varer helt frem til 1864.
1853
* Taiping-oprøret fortsætter. Flere byer besættes af oprørerne, herunder Nanjing.
1857
* Kanton bombarderes af englænderne og franskmændene. Det trækker op til Anden Opiumskrig.
1858
* Briterne tvinger kejser Xianfeng til en ny traktat, Tianjin-traktaten, med yderligere indrømmelser; blandt andet skal yderligere seks havne åbnes for handel med udlandet. Som følge af indarbejdede klausuler i alle landes traktater med Kina, betyder det, at Storbritanniens nye privilegier automatisk samtidig skal tildeles alle andre traktatlande. Kejser Xianfeng efterlever ikke traktaten.
1859
* Storbritannien vil tvinge håndhævelsen af den nye traktat igennem med et angreb mod Qing-hæren, men slås tilbage.
1860
* Kejser Xianfengs uvilje til at følge Tianjin-traktaten fra 1858 fører til Den Anden Opiumskrig. Den britiske hær sætter kejserens sommerpalads, Yuan Ming Yuan (i Vesten kendt som Det Gamle Sommerpalads), i brand. Kejser Xianfeng flygter, og hans bror, fyrst Gong, berigtiger Tianjin-traktaten og giver en undskyldning.
* Der underskrives en ny traktat, Peking-traktaten (Beijing-traktaten), hvor blandt andet Kowloon ved Hongkong afstås til englænderne, som lægger det til deres kronkoloni.
* De vestlige magter allierer sig med Qing-styret i modstanden mod Taiping-hærene for at sikre de nyvundne privilegier.
* Russerne okkuperer en del af Manchuriet i det nordøstlige Kina.
1861
* Kejser Xianfeng dør uden myndig arving. Hans tidligere konkubine, nu medhustru, Cixi, er den eneste, som har født ham en søn, og formår derfor at overtage magten sammen med enkekejserinden, førstehustruen. I dag er det dog Cixi, som kendes under titlen ‘enkekejserinden’, for det var hende, som havde den politiske tæft. Kejserens søn, Tongzhi, skal overtage magten, når han bliver myndig i 1875, men Cixi ender reelt med at regere Kina helt frem til sin død i 1908.
1864
* Hong Xiuquan dør, og Taiping-oprøret, som startede i 1852, slås derefter helt ned af Qing-hærene i forening med de vestlige kolonihære.
1866
* Den senere stifter af Nationalistpartiet og grundlægger af Republikken Kina, Sun Yat-sen, bliver født.
1875
* Kejser Tongzhi, søn af afdøde kejser Xianfeng og enkekejserinde Cixi, dør, 19 år gammel. Cixis treårige nevø, Guangxu, udnævnes til ny regent, og Cixi regerer på hans vegne, indtil han bliver myndig.
1887
* Kejser Guangxu er 16 år og myndig, men på grund af hans unge alder beslutter enkekejserinde Cixi sig for at blive livsvarig rådgiver for ham.
1893
* Mao Zedong, senere medstifter af Kinas Kommunistparti og leder af Kinas Folkerepublik fra 1949, bliver født i en landsby ved navn Shaoshan i provinsen Hunan.
1894
* Den første sino-japanske krig indledes. Krigen handlede om kontrol over Korea.
1895
* Kina taber den sino-japanske krig, der begyndte året før. Japan okkuperer Korea, og ødelægger den kinesiske flåde. Taiwan afstås til Japan.
* Et kup ledet af Sun Yat-sen mislykkes, og han går i eksil.
1898
* Storbritannien tiltvinger sig en lejekontrakt med Kina, og lejer De Nye Territorier omkring Hongkong i 99 år.
* Kejser Guanxu beslutter sig for reformer med Tyskland og Japan som forbilleder. Efter omtrent 100 dage (reformforsøget kaldes efterfølgende De 100 Dage) sættes han i husarrest i Sommerpaladset af enkekejserinde Cixi, som anklager ham for at ville fjerne hende fra magten.
1900
* Boxeropstanden mod vestlig, herunder kristen, indflydelse på kinesisk kultur bryder ud. Den støttes af enkekejserinde Cixi. Opstanden slås ned af en sammenslutning af udenlandske hære. Kejserdømmet idømmes en kæmpe bod af de udenlandske magter.
* Rusland okkuperer Manchuriet i det nordøstlige Kina.
Boxeropstanden mod vestlig kolonisering og indflydelse i 1900 kostede Kina
dyrt. Indslaget her består af en efterfølgende dramatisering, men muligvis er der
også dokumentarbilleder imellem
1902
* I et sidste desperat forsøg på at få greb om det stadigt tiltagende kaos i landet begynder enkekejserinde Cixi at indføre visse reformer. Blandt andet forbydes traditionen med at indsnøre kvinders fødder.
1904
* Krig mellem Japan og Rusland om blandt andet Manchuriet.
* Deng Xiaoping bliver født i Sichuan-provinsen. Det bliver i 1978 ham, som overtager et udpint Kina efter Mao Zedongs død to år tidligere, og lader landet slå ind på en ny politik, hvor der åbnes op mod omverdenen.
1905
* Krigen mellem Japan og Rusland ender med, at Japan overtager de russiske koncessioner i det nordøstlige Kina, Manchuriet, samt havnebyen Lüshunkou (Port Arthur).
* Sun Yat-sen opretter i Japan en revolutionær liga til omstyrtelse af Qing-dynastiets manchu-styre og efterfølgende oprettelse af en republik. Dette er forløberen for Nationalistpartiet (Guomindang).
* Rundt om i Kina opstår der nu og i de følgende fem år stadig flere oprør imod Qing-styret, som fortsat forsøger med reformer. Blandt andet afskaffer man nu det årtusindgamle eksamenssystem.
Puyis kroning som spillefilm. Da Bernardo Bertolucci lavede sin film
“Den Sidste Kejser” i 1986, havde han fået tilladelse til at filme i kejserpaladset
i Beijing. Alle scener, som foregik i kejserpaladset, er derfor også optaget der.
1907
* Norske Henrik Ibsens værker introduceres i Kina. Især teaterstykket “Et Dukkehjem” får stor betydning i de radikale, intellektuelle kredse, hvor også kvinders rettigheder har høj prioritet.
1908
* Kinas formelle hersker, kejser Guanxu dør i november. Han bliver formentlig forgivet på enkekejserinde Cixis bafaling.
* Samme dag som kejser Guanxu dør, indsætter enkekejserinde Cixi den treårige Puyi som ny kejser. Han ender med at blive den sidste kejser i et mere end 2.000 år langt historisk forløb med kejserdømme i Kina.
* Enkekejserinde Cixi dør 73 år gammel dagen efter, at kejser Guanxu er afgået ved døden.
1911
* Den 10. oktober bryder der et oprør løs i Wuchang. Det er planlagt, men det sættes i virkeligheden i gang for tidligt efter en utilsigtet eksplosion i oprørernes våbenlager. Herefter udvikler det sig til en landsdækkende revolution, som i sidste ende fører til, at Kinas sidste kejserdynasti, Qing, bryder sammen. Mere end 2.000 års fortløbende kæde af kejserdynastier er dermed brudt
* Den nu seksårige barnekejser Puyi får lov at blive boende i Kejserpaladset (i dag kendt som Den Forbudte By).
* Efter at Qing-styret er væltet, vender Sun Yat-sen tilbage til Kina fra USA for at grundlægge Republikken Kina.
