1949–1978 Mao Zedong

Endelig fred – og så kaos igen

1949
* Nationalisterne med Chiang Kai-shek i spidsen flygter til Taiwan, hvor de viderefører Republikken Kina.
* Mao Zedong udråber Folkerepublikken Kina i Beijing den 1. oktober.

Den 21. september 1949 - mindre end to uger før han proklamerer grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina – holder formand Mao Zedong en tale for partidelegerede i Beijing. “Lad dem bare sige, at vi ikke kan klare det. Naturligvis kan vi det!”

1950
* Folkets Befrielseshær går ind i Tibet, og sikrer området som en kinesisk provins. 
* Jorden på landet fordeles til de fattige bønder.
* Kina sender soldater ind for at støtte Nordkorea mod amerikanske og sydkoreanske troppers fremmarch mod nord.

1953
* Koreakrigen sættes i bero med en våbenhvile, efter at Kina og Nordkorea har slået den amerikanske og den sydkoreanske hær tilbage til den oprindelige grænse. Kina har mistet op mod en million mand.
* Første femårsplan lancerers.

1954
*
Folkerepublikken får sin første grundlov.

1955
* Der dannes store landbrugskollektiver. Staten overtager større dele af det private erhvervsliv.

1957
* Kampagnen De Hundrede Blomster, som er en opfordring til ærlig kritik af Partiet, sættes i gang. Den stoppes, da kritikken vælter ind. I stedet lanceres anti-højre-kampagnen, hvor kritikerne degraderes, fyres, fængsles eller deporteres.

1958
* Mao Zedong søsætter sin hidtil mest ambitiøse kampagne, Det Store Spring Fremad. På landet dannes store folkekommuner for at effektivisere landbruget. Samtidig skal alle i by og på land producere stål, og der stilles ”baggårdssmelteovne” op overalt.
* I Tibet demonstreres der voldsomt mod den kinesiske overmagt.

Det Store Spring Fremad var en katastrofe, som kostede mellem 30 og 38 millioner mennesker livet. Maos kampagne fokuserede både på intensivt landbrug og intensiv stålproduktion, som alle skulle bidrage til. I Kina kaldes perioden 1959-1961 stadig officielt for de tre år med naturkatastrofe.

1959
* Udbredt fødevaremangel på grund af Det Store Spring Fremad. Mao Zedong afviser brutalt kritikken fra den eneste i Kinas Kommunistparti, som tør kritisere, Peng Dehuai. Kampagnen fortsætter.
* Liu Shaoqi overtager præsidentposten efter Mao.
* Oprør imod den kinesiske overmagt bryder ud i Tibet den 10. marts. Det eskalerer, men den kinesisk hær får overtaget, og syv dage senere flygter tibetanernes religiøse overhoved, den 23-årige Dalai Lama, til Indien, hvor han får eksil.

1960
* National hungersnød. Den mærkes helt hen i 1962. Mere end 30 millioner dør af sult.
* Forholdet til Sovjetunionen bryder sammen, og al forbindelse mellem de to lande ophører.
* Tibetanernes landflygtige overhoved, Dalai Lama, slår sig endeligt ned i Dharamsala, efter at han flygtede fra Tibet året før. Her grundlægger han et eksiltibetansk samfund og danner en eksiltibetansk regering.

Antallet af døde under hungersnøden, der fulgte Det Store Spring Fremad, er usikkert.
Der lyder bud på alt fra det officielle kinesiske tal på 32 millioner til vestlige estimater
på 45 millioner. I denne RTBF-dokumentar fra 2012 (belgisk tv), er der endda kinesiske eksperter, som sætter tallet så højt som 55 milloner ofre for Mao Zedongs kampagne.

1962
* Efter de katastrofale resultater af Det Store Spring Fremad, trækker Mao Zedong sig lidt tilbage i politik. Det giver plads til præsident Liu Shaoqi og Deng Xiaoping, der opbløder Maos dogmatiske linje for at styrke landbrugsproduktionen, som herefter øges. En smule privat dyrkning tillades.

1963
* Forsvarsminister Lin Biao udgiver en lille håndbog i rødt plasticbind med citater af Mao Zedong. Den Lille Røde, som den bliver kaldt i Vesten, bliver starten på de følgende års voldsomme kult omkring Mao.

1964
* Den 16. oktober detonerer Kina en atombombe i ørkenområdet Lob Nur i den vestlige Xinjiang-provins, og træder dermed ind i ligaen af atommagter.

1966
*
Mao Zedong er utilfreds med tiltagende magtarrogance blandt landets kadrer. Efter nogen tids modstand i Beijing lancerer han derfor i Shanghai Kulturrevolutionen, som samtidig er hans store comeback i kinesisk politik. Han erklærer, at præsident Liu Shaoqi er den kapitalistiske fjende nummer ét, formanden for Partiets centralkomite Deng Xiaoping er fjende nummer to. Fanatiske unge tilhængere af Mao danner grupper af rødgardister, som kaster sig ud i kampen mod autoriteter – først deres egne lærere. Kulturrevolutionen kommer hurtigt ud af kontrol, og Mao-kulten udvikler sig fanatisk. Maos kone, Jiang Qing, og tre andre leder i realiteten Kulturrevolutionen. De bliver kendt som Firebanden. Det anslås, at omkring 30 milloner mennesker omkommer som en direkte og indirekte følge af Kulturrevolutionen. Den afblæses først officielt efter Mao Zedongs død i 1976, men den er særligt voldelig i de første tre år.

Under Kulturrevolutionen var formand Maos ord lov, og han sagde, at
præsident Liu Shaoqi var landets fjende nummer et. Ovenstående propagandafilm
er et eksempel på den grænseløse radikalisme, som man såede overalt i en
befolkning, som alt for let lod sig forføre.

1967
* Borgerkrigslignende tilstande med rødgardistfraktioner, som bekæmper hinanden i stridsspørgsmål om hvem, der er mest trofast mod Mao og hvem, der er hans fjender.
* Præsident Liu Shaoqi sættes i husarrest.

1968
* Kulturrevolutionens værste uro stoppes ved, at rødgardisterne sendes på landet.
Liu Shaoqi afsættes som præsident og fængsles.

Godt to minutters sort/hvid stumfilm, som giver et godt indtryk af Kulturrevolutionens mange uhyggelige sider: Hysterisk tilbedelse af Mao Zedong, forfølgelserne, torturen, nedværdigelserne, ødelæggelserne. Alle har formand Maos ‘Lille Røde’ i hånden. Maos kone, Jiang Qing, ses på tidskode 0:44, Maos da tiltænkte arvtager til magten, Lin Biao, ses blandt andet på tidskode 1:58.

1969
* Lin Biao udnævnes til nummer to efter Mao Zedong.
* Tidligere præsident Liu Shaoqi dør i fængsel.
* Væbnede konflikter langs den kinesisk-sovjetiske grænse.

Sjældent set klip med lyd af Mao Zedong. På den niende partikongres i 1969 beder han de delegerede, som kan godkende Lin Biaos netop aflagte rapport, om at række hånden i vejret. Alle hænder ryger op med Maos Lille Røde (som var redigeret af Lin Biao, der sidder med kasket på til højre for Mao). “Vedtaget,” råber Mao, og jubelen bryder løs.

1971
* Folkerepublikken Kina overtager Taiwans (Republikken Kina) plads i FN.
* I juli måned holder Henry Kissinger, sikkerhedsrådgiver for USA’s præsident Richard Nixon, hemmelige møder i to dage med premier- og udenrigsminister Zhou Enlai. Mødet gøder jorden for Nixons officielle besøg i februar året efter.
* Lin Biao dør under et mislykket formodet flugtforsøg angiveligt efter at have forsøgt at kuppe Mao Zedong.

1972
* USA’s præsident Richard Nixons officielle besøg i Kina i februar markerer en opblødning mellem de to tidligere arvefjender. Nixon møder blandt andre Mao Zedong.

Kort og godt om præsident Nixons bevæggrunde til at gøre tilnærmelser til Kina.
En af de vigtigste var at lægge pres på Sovjetunionen.

1973
* Deng Xiaoping og andre ledere, som blev detroniserede under Kulturrevolutionen, vender tilbage til deres poster.
* Udenrigsminister K.B. Andersen (S) på officielt besøg i Kina. Der underskrives en luftfartsaftale.

1974
*
Statsminister Poul Hartling (V) på officielt besøg i Kina. Han mødes blandt andre med en nu meget svagelig Mao Zedong, og chokeres over Maos skødesløse tanker om en tredje verdenskrig. Han tager dem meget alvorligt, men nævner dog ikke noget over for pressen, som kun får beskeden, at han har haft samtaler med Mao på et ‘højt intellektuelt niveau.’

1975
* Chiang Kai-shek dør i Taiwan.

"Forvandl sorg til styrke og arbejd for formand Maos ufærdige projekt: Før den proletariske revolution helt til ende." Propagandaplakat, september 1976.

1976
* Zhou Enlai, folkekær premierminister siden 1949 og en vigtig politisk buffer overfor Mao Zedongs ujævne politik, dør i januar. Mindedemonstrationer for ham på Den Himmelske Freds Plads slås ned.
* Zhu De, Mao Zedongs øverste general i borgerkrigen mod nationalisterne, dør.
* Hua Guofeng bliver premierminister.
* Deng Xiaoping afsættes af Firebanden, som beskylder ham for at stå bag demonstrationerne i kølvandet på Zhou Enlais død.
* Mao Zedong dør den 9. september.
* Kort efter Mao Zedongs død erklæres hans politiske kampagne, Kulturrevolutionen, officielt for afsluttet. Op mod 30 millioner mennesker er døde som en direkte eller indirekte følge af kampagnen, som var særligt voldelig i de første tre år fra 1966 og frem. En hel generation af unge kinesere har mistet muligheden for en uddannelse, fordi skoler og universiteter har været lukket flere år, og et stor antal uerstattelige kulturskatte er for evigt gået tabt på grund af omfattende politisk hærværk, som også for størstedelens vedkommende foregik i de første tre år af kampagnen.
* Hua Guofeng bliver formand for Kinas Kommunistparti som et kompromis mellem de stridende parter. Politisk har han ikke noget på hjerte udover, at man skal fortsætte Maos politik, og han ender som en overgangsfigur før Deng Xiaoping.

* Firebanden, herunder også Mao Zedongs enke Jiang Qing, arresteres i oktober på Hua Guofengs ordre.

1977
* Deng Xiaoping atter tilbage i kinesisk politik.

1978
* Debatindlæg blandt almindelige borgere om det fremtidige styre klæbes på en mur i Beijing. Den bliver kendt som Demokratimuren. Debatten hjælper Deng Xiaoping til magten i december, og han lancerer sine reformplaner, den åbne dørs politik. Debatindlæggene pilles ned, og demokratimuren væltes, efter at blandt andre en elektriker fra Beijing Zoo Wei Jingsheng argumenterer for indførelsen af demokrati (“den femte modernisering”).
* Hua Guofeng køres i de følgende år ud på et sidespor, udadtil uden dramatik. Deng Xiaoping gør herefter i realiteten stille og roligt op med Mao Zedongs kaotiske styre under paroler om overgang til en ‘socialistisk markedsøkonomi’.
* Deng Xiaoping gør fire byer til særlige økonomiske zoner, hvor der kan eksperimenteres med at åbne landet for udenriggshandel og udenlandske investeringer (zonerne var Shenzhen, Zhuhai og Shantou i Guangdong-provinsen samt Xiamen i Fujian-provinsen).

Siden Wei Jingsheng gik i eksil i USA, har han arbejdet for, at sikre menneske-rettighederne i Kina. Han har kun begrænset succes, og som det fremgår af Youtube-indslaget ovenfor, er han også en smule desillusioneret. Hans manglende gennemslags-kraft kan skyldes hans radikalisme (f.eks. sammenligningen mellem Kina i dag og Tyskland i 1930′erne), men generelt har kinesiske eksil-dissidenter svært ved at slå igennem. Indslaget er fra 2008.

Tilbage til toppen

Tilbage til Kultur

Der er lukket for kommentarer.