Kina sænker forventningerne til den
økonomiske vækst med et lille nøk
For første gang i en længere årrække sætter den kinesiske regering ikke målet for det kommende år til otte procent. Denne gang sættes det en tak lavere, nemlig til 7,5 procent.
Eksperter forventer dog stadig, at målet vil blive mere end indfriet, akkurat som det er blevet det i de foregående mange år, hvor målet nærmest rutinemæssigt er blevet sat til en vækst på otte procent. Den reelle vækst er hvert år endt på omkring de ti.
Væksten har dog været faldende på det seneste. Den endte sidste år på 9,2 procent, mens den i 2010 blev på 10,4.
“Vi stiler mod at fremme en stabil og forholdsvis hurtig økonomisk udvikling, at holde priserne stabile og sikre os imod finansielle risici ved at holde det samlede penge- og kreditniveau på at passende niveau,” sagde Wen Jiabao i sin tale til det kinesiske parlaments næsten 3.000 delegerede.
Det er nu blevet mere presserende en tidligere for den kinesiske regering at få styrket den indenlandske efterspørgsel, eftersom den udenlandske er faldende og dermed ikke kan holde dampen oppe på det kinesiske væksteventyr.
Men selvom øget indenlandsk efterspørgsel har været et politisk mål i mange år, så holder den menige kineser stadig på sine penge og gemmer til dårlige tider.
Mere til militæret
Inflationen endte sidste år på 5,4 procent. Den kinesiske premierminister håber, at den i 2012 kan holdes under fire procent. Militærudgifterne får lov til at stige med 11,2 procent i det kommende år.
Udgifterne til den offentlige sikkerhed får også et ordentligt nøk opad: 11,5 procent. Det kan ses i sammenhæng dels med de til tider voldsomme og vedvarende uroligheder i de to provinser Tibet og Xinjiang, dels med det faktum at den politiske ledelse i Kina står overfor en magtoverdragelse.
Til efteråret afgiver præsident Hu Jintao nemlig præsidentposten til Xi Jinping, og til næste års parlamentssamling dannes den nye regering med Li Keqiang som ny premierminister – og måske Bo Xilai som medlem af den esklusive politiske klub, den stående komite (se foregående blogindlæg).
Gert Holmgaard Nielsen