Gao Xingjian har lagt Kina helt bag sig
Gao Xingjian betragter nationalitet som irrelevant. Han er ikke kineser, og Kina betyder ikke noget for ham mere. "Hvad skal jeg i et land, hvor mine værker er forbudte?" København, 2011. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)
“Jeg er ikke kineser, ikke engang franskmand. Jeg føler mig mere som verdensborger.”
Sådan siger 71-årige Gao Xingjian i dag. I 2000 modtog han Nobels Litteraturpris, hovedsageligt for værket Det Hellige Bjerg (灵山, Soul Mountain, endnu ikke oversat til dansk), og i disse dage er han på besøg i København.
Den litteratur, som han var kendt for dengang, havde stadig rødder i hans kinesiske baggrund, men i dag ser det helt anderledes ud. Gao Xingjian har for længst lagt Kina bag sig, det Kina, som alligevel ikke vil kendes ved ham.
Gensidig frastødelse
Han har boet i Paris i 25 år, og det har naturligvis bidraget til, at han ikke længere føler nogen tilknytning til Kina. Over hovedet ingen. Der er ingen sentimentalitet at spore hos ham på den baggrund. I dag skriver han ofte sine værker på fransk i stedet for på sit modersmål kinesisk. Men når han i alle årene ikke har haft nogen intentioner om at vende tilbage til Kina, er der en anden og helt fundamental årsag:
“Jeg har ikke lyst til at tage til et land, hvor mine værker er forbudte. Nu er det så sådan, at det lige præcis er i Kina, at de er forbudte,” konstaterer han tørt.
Gao Xingjian forklarer, hvordan nobelprisen påvirkede hans liv. Han fortæller
også, hvorfor han ikke ønsker at sætte sin fod i Kina igen, og hvorfor han ikke interesserer sig for den såkaldte Jasminrevolution. Interview på kinesisk, ikke tekstet. (Kamera og interview: Gert Holmgaard Nielsen)
Da Gao blev tildelt Nobels Litteraturpris, var han den første forfatter, der skrev på kinesisk, som fik prisen. Man kan ikke sige, at han var den første kineser, som fik prisen, for han var blevet fransk statsborger to år tidligere. Det har samtidig formentlig været en trøst for de kinesiske myndigheder, som fortsat gør alt, hvad der er muligt, for at undgå at omtale Gao og hans Nobelpris.
Maria Stenz (i baggrunden) håber at kunne opføre Gao Xingjians værk Ballade Nocturne i Danmark. Det er endnu uvist, hvornår det kan realiseres. København, 2011. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)
Videre i teksten
I dag i Poesiens Hus læste han en smule op af sit værk Ballade Nocturne, som Maria Stenz efterfølgende reciterede et længere uddrag af på dansk. Maria Stenz håber, at det er muligt senere at opføre hele værket på dansk på Teatret ved Sorte Hest, som hun er leder af. Værket er i sin færdige form en kombination af recitation og dans.
I morgen eftermiddag holder Gao Xingjian en forelæsning på Nordisk Institut for Asienstudier, NIAS. Det er et lukket arrangement. Men mandag aften er der mulighed for at se og høre ham i LitteraturHaus, Møllegade 7 på Nørrebro. Her vil han fortælle om, hvad der formede ham i Kina, og hvorfor han i sidste ende valgte at forlade sit fædreland for evigt.
På tirsdag tager verdensborgeren flyet hjem til Paris, hjem for at arbejde videre med den kunst, som han ikke ville have kunnet arbejde med, hvis han var blevet i Kina. “Jeg er sikker på, at jeg ville sidde i fængsel i dag, hvis jeg ikke var rejst,” siger han.
Han gør sig ikke store overvejelser om forholdene for de af hans kinesiske kunstnerkolleger, som i dag slås med myndighedernes nærværende kampagne i kølvandet på Jasminrevolutionen. “Jeg ved jo ikke, hvad der foregår. Det er så længe siden, jeg har været der. Jeg følger heller ikke med, og det er langt væk. Jeg ville alligevel ikke kunne stille noget op,” siger han.
Gert Holmgaard Nielsen
