Wen Jiabao vil have ro til arbejdet
Kontrol med inflationen skal være med til at sikre den sociale stabilitet, sagde Wen Jiabao i sin tale parlamentet i dag. Beijing, 2007. (Arkivfoto: Gert Holmgaard Nielsen)
På overfladen var det “same procedure as last year”, da premierminister Wen Jiabao i nat dansk tid talte om at sikre Kinas sociale stabilitet. Det gjorde han i sin tale i det kinesiske parlament, Folkets Store Hal, der ligger lige op og ned af Den Himmelske Freds Plads.
Men i år har han haft ekstra god grund til det med den kinesiske version af den mellemøstlige Jasminrevolution huserende i flere byer landet over.
Selvom den kinesiske version på ingen måde ser ud til at have samme potentiale, som den har haft i Tunesien og Egypten eller for den sags skyld Libyen, så bliver den taget meget alvorligt af de kinesiske myndigheder. Den slags bliver under alle omstændigheder taget alvorligt i Kina, men særligt i disse dage under den årlige parlamentssamling, som har hele verdenspressens bevågenhed.
Fyordet jasmin
Wen Jiabao indrømmede i sin tale, at regeringen “endnu ikke fuldstændigt har løst en række problemer, som optager befolkningen dybt.”
Han tog ikke ordet “jasmin” i sin mund, men avisen Beijing Dagblad (Beijing Ribao, 北京日报) satte det næsten på tryk, da den analyserede premierministerens ord. ”De folk, som har til hensigt at brygge eller finde nyheder i Kina i stil med dem i Mellemøsten, vil ikke få held til det,” skriver avisen i dag.
Det er meningen, at den kinesiske Jasminrevolution skal manifistere sig på bestemte steder rundt om i landet hver søndag. Næste gang er i morgen. Billederne her er fra Beijing sidste søndag. Der er stadig ingen officielle bagmænd bag denne såkaldte revolution, ingen slogans, ingen styring på stedet. Folk møder op, og politiet må gætte sig frem til, hvem der er demonstranter og hvem, der er almindelige forbipasserende.
Noget af det, der skal være med til at sikre ro på bagsmækken i Kina er kontrol med inflationen, som lige nu ligger på 4,9 procent. Det er ikke noget nær i nærheden af den inflation, som Kina led under i 1989 forud for demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads, men det er alvorligt nok.
“Dette problem angår folks velbefindende, har betydning for de overordnede interesser og påvirker den sociale stabilitet. Derfor må vi gøre det til vores makroøkonomiske topprioritet at holde det overordnede prisniveau stabilt,” sagde han til parlamentets knap 3.000 delegerede.
Vigtig vækst
Mange almindelige mennesker finder det netop svært at få enderne til at mødes i det daglige, og regeringens mål er derfor, at få inflationen ned under fire procent. Som vanligt sætter regeringen samtidig målet for det kommende års økonomiske vækst på otte procent. Det har den gjort de sidste mange, mange år, og hver gang er den endt over de otte – ofte endda på et tocifret tal.
Også det skal være med til at sikre roen, for ender væksten under de otte procent, kan der ikke skaffes arbejdspladser nok til de millioner af nye hænder, som træder ind på arbejdsmarkedet hvert år.
De, der ikke kan finde arbejde, står udenfor i et samfund, hvor de rige får mere, og de fattige mindre. Mange af dem vil derfor senere kunne findes blandt de, der kunne finde på at demonstrere deres utilfredshed offentligt. Måske allerede i morgen ved næste “jasminsamling”.
Gert Holmgaard Nielsen
