Store politistyrker udkommanderet
og udenlandske journalister advares
Formanden for den Politiske Konsultative Konference, CPPCC, Jia Qinglin, talte i går om at "politisk udvikling med kinesiske særtræk ad den socialistiske vej er den korrekte og eneste vej." Beijing, 2006. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)
Den kinesiske version af Mellemøstens jasminrevolution så i første omgang ud til at være faldet helt helt til jorden. Men den lever endnu.
Det er så meget desto mere uheldigt for de kinesiske myndigheder, da den årlige samling i parlamentet netop er skudt i gang. Den startede i går som vanligt med samlingen af Den Konsultative Konference, CPPCC, der altid samles et par dage før selve parlamentet træder sammen, hvilket sker i morgen.
Det er naturligvis et tidspunkt, hvor de kinesiske myndigheder er ekstra oppe på dupperne med hensyn til sikkerhed, og derfor slås der hurtigt og kontant ned på alt, hvad der kan tænkes at føre til uroligheder. Alle de kendte dissidenter er allerede kørt langt væk fra Beijing, sat i husarrest eller har på anden måde fået lukket munden. Men så kom Jasminrevolutionen.
En alvorlig ikke-begivenhed
Intet tyder rigtigt på, at denne Jasminrevolution fører nogen vegne. Der er ingen central styring, der er ingen slogans, der er ingen, som fører an, og næppe heller nogen, som følger. Men den fortsætter, og den bekymrer myndighederne stærkt.
Det er musens leg med katten, og det kan være meget sjovt at se på og at skrive om, men som det ser ud nu, så er det næppe noget, der vil sætte sig varige spor. Intet tyder på, at vi står med et nyt og moderne 1989 foran os.
Myndighederne tager dog ingen chancer. Mens store politistyrker er på pletten overalt, hvor der kunne tænkes at ville ske noget, så er der denne gang ekstra alvorligt bud efter de udenlandske journalister. De kan normalt rapportere mere frit, end deres kinesiske kolleger kan, men i dette tilfælde skrues bissen på.
Mobiltelefonvideo fra Jasminrevolutionen den 20. februar. Det er svært at finde demonstranter mellem opbudet af uniformeret og civilklædt politi samt journalister. En civilklædt betjent prøver at anholde en ung mand, der samler en hvid jasmin op foran McDonald’s, men hoben af journalister får ham til at opgive. “Jeg kom bare forbi og samlede en smuk blomst op, og så ville de anholde mig,” siger manden bagefter. Den kinesiske folkesang, Jasmin, høres blandt andet i en version, hvor præsident Hu Jintao dirigerer. Kilde ukendt, men den er formentlig taiwansk.
Udenlandske journalister trues med at få annuleret deres visa og arbejdstilladelser, hvis de ikke holder sig væk fra de områder, som der over diverse mikroblogs indkaldes til møder på. Der har oven i købet været rapporter om udenlandske journalister, som er blevet fysisk mishandlet af civilklædt kinesisk politi. Adskillige er blevet kaldt til videofilmede forhør og har fået indprentet de regler, som de skal arbejde efter.
I modsætning til førhen skal udenlandske journalister nu have tilladelse til at foretage interviews i Beijing. Det er i modstrid med kinesiske regler, som blev indført før OL i Beijing i 2008, og som siden blev gjort permanente, men myndighederne benægter, at der skulle være tale om en nyfortolkning af reglerne.
På et pressemøde i Kinas udenrigsministerium i går kom det til noget, som nærmest lignede en verbal konfrontation mellem talsmanden og den fremmødte presse.
Gert Holmgaard Nielsen
