Ligeværd

Kvinderne bærer halvdelen af himlen

I den kommunistiske propaganda under Mao og i nogle få år efter havde kvinders ligestilling høj prioritet. Resultatet var blandet. (Plakat fra Maopost.com)

Det var Mao Zedong, som ytrede de berømte ord om, at kvinder holder halvdelen af himlen oppe. Men selvom kvinderne ganske vist blev en hel del mere ligesindede med mændene under hans styre, så var der grænser.

I den officielle propaganda så man kvinderne udstillet som revolutionære helte, som piloter, de sås bringe høsten i hus, køre traktor, deltage i militær-træning og meget andet. Men det var få kvinder, der fik rollen som leder – både på plakaterne og i det virkelige liv.

Der er ingen tvivl om, at Kinas Kommunistparti fik sat en proces i gang, som har været med til at løfte den kinesiske kvinde ud af fortidens formørkede og undertrykkende syn kvinder. Problemer er der dog fortsat nok af. Mange af dem ligner til forveksling de problemer, som kvinder herhjemme stadig slås med: Den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet, ulige løn for lige arbejde, og en skæv fordeling af kønnene på lederposter i det offentlige, i erhvervslivet og i parlamentet.

Hustruvold. Varighed: 4:59
Kvinder og mænd fik større ligestilling på arbejdsmarkedet efter etableringen af Folkerepublikken i 1949. Der er dog en grundlægende og meget traditionsbunden tro på, at manden er kvinden overlegen. Det ses ikke bare ud af konsekvenserne af etbarns-politikken og den voldsomme forvridning i forholdet mellem antal drenge og piger men også ud af, hvordan de fleste kinesiske kvinder tilsyneladende reagerer, når deres mænd slår dem: De finder sig i det.

Social- og ligestillingsminister Eva Kjær Hansen var på officielt besøg i Kina i august 2005. Her besøgte hun blandt andet en by udenfor Beijing, hvor man har givet voldsramte kvinder beskæftigelse, så deres “værdi” kan stige.
Indslaget blev bragt første gang i Morgenmagasinet den 29. august 2005.

Men derudover lurer spøgelset efter det gamle og traditionelle syn på kvinder fortsat i den moderne kineser: Mange vil stadig helst have en dreng i stedet for en pige. Det har givet særlige problemer under etbarnspolitikken.

Etbarnspolitikkens konsekvenser. Varighed: 2:15
Konsekvenserne af den kinesiske etbarnspolitik er nu ved at være så alvorlige, at de kinesiske myndigheder er tvunget til at handle. Der er nu alt for få piger i forhold til drenge i Kina. Handel med kvinder og børn medfører dødsstraf, og det bliver nu forbudt at få foretaget en abort, bare fordi man venter sig en pige.
Indslaget blev bragt første gang i Radioavisen klokken 12 den 16. juli 2004.

Netop denne problematik med etbarnspolitikken blev diskuteret meget i Vesten i 1980′erne (etbarnspolitikken begyndte for alvor og med hård hånd at blive eksekveret omkring 1980 blandt andet med tvungne aborter langt op i graviditeten), og i 1995 sendte BBC en dokumentarfilm om de såkaldte “Dødsværelser” (“The Dying Rooms”). Budskabet var, at mange forladte børn på Kinas børnehjem forsætligt blev lagt i særlige værelser, hvor de bare kunne vente på at dø.

De kinesiske myndigheder protestrede naturligvis og benægtede, at der eksisterede dødsværelser på børnehjem i Kina – og så lukkede de for BBC’s signal, så BBC lige siden ikke har kunnet ses i fjernsynet i Kina.

Men også i Vesten var der tvivl om, hvorvidt udsendelsen virkelig dokumenterede sin påstand. Nedenfor kan du se tredje del af dokumenteren ud af de fire, som den er delt op i på Youtube. Det er tydeligt, at vi befinder os i et meget fattigt samfund på børnehjem uden tilstrækkelige midler og uden uddannet personale. Det er ikke overraskende, at børnene understimuleres.

Derfra og til at påstå, at kinesisk børnehavepersonale havde en decideret politik om at lade deres børn ligge og dø alene på et dødsværelse, hvis de ikke umiddelbart kunne passe det, er der dog et stykke vej. I udsendelsen ser vi til sidst (i Youtubes fjerde del) én døende pige – det er meget ubehagelige billeder – men var det også bevis for, at sådan gjorde man i hele Kina?

Inden man fælder sin dom, må man under alle omstændigheder huske på den åbenlyse fattigdom, som lyser ud af alle billeder i dokumentaren. Og så skal det tilføjes, at i dagens Kina, som stadig er et uland, selvom det nu også er verdens næststørste økonomi, er situationen på landets børnehjem helt anderledes end i 1995.

En anonym, vestlig frivillig på et kinesisk børnehjem beskrev i 2008 sine tanker omkring pasning af børn på kinesiske børnehjem og diskuterede påstanden om dødsværelserne. Hendes synspunkter var noget mere nuancerede.

Tre fjerdedele inde i udsendelsen er vi ved at være ved sagens kerne. De
rigtigt ubehagelige billeder kommer først i del fire. Du kan også vælge at
se hele udsendelsen her.

Læs mere om kvindernes status i det moderne Kina i min bog Balancegang. Den handler om en håndfuld kinesere, som mestrer kunsten at arbejde for menneskerettighederne inden for den kinesiske lovs ikke-fastlagte rammer, så myndighederne vælger at lytte i stedet for at slå igen.

Tilbage til toppen

Tilbage til Samfund

Der er lukket for kommentarer.