Et retssamfund med kinesiske særtræk

Med lanceringen af Deng Xiaopings åbne dørs politik i 1978 blev døren også slået på vid gab for gennemgribende ændringer af samtlige landets love og paragraffer.

Først og fremmest kastede man sig over lovgivningen for at sikre, at udenlandske virksomheder skulle få lyst til at komme til landet og investere. Deng Xiaoping var helt klar over, at hans moderniserings-projekt ikke ville kunne lykkes uden en massiv og kontinuerlig indsprøjtning af udenlandsk kapital.

Men også andre dele af Kinas løse lovgivning er blevet strammet op i flere ombæringer. Noget af det første, som Deng Xiaoping indførte, var en opstramning af strafferetten. Der skulle slås hårdt ned på alle forbrydelser, og rammerne for, hvornår en lovovertræder kunne idømmes dødsstraf blev i begyndelsen af 1980’erne udvidet kraftigt.

Hårdt slag mod retssikkerheden
Slå-hårdt-kampagnerne (yan da, 严打) blev almindelige som våben og især som et politisk alibi over for befolkningen, som skulle overbevises om, at man trods alt prøvede at gøre noget  konkret ved problemerne med den stigende kriminalitet.

En slå-hårdt-kampagne betød, at politikerne befalede, at ordensmagten anholdt et vist antal forbrydere og dermed opklarede et vis kvote indenfor en bestemt type forbrydelser. Når de anholdte så blev sendt videre til domstolen, blev de idømt langt hårdere straffe, end de ville have fået, hvis de var blevet dømt udenfor en kampagne. Det gav staten noget at vise frem for befolkningen: ”Se, vi er i færd med at gøre noget ved problemet”. Men det var skridt yderligere væk fra det vi i Vesten forstår ved retssikkerhed.

Verdensrekord i henrettelser
Dødsstraffen er blevet diskuteret intensivt indenfor det juridiske system siden 2004/2005. Intern statistik over antallet af henrettelser slap ud i den kinesiske presse og afslørede, at Kina henretter mere end 10.000 mennesker om året. Det er flere gange mere end resten af verden tilsammen.

Tallet er aldrig blevet officielt bekræftet – men det er på den anden side heller aldrig blevet afkræftet.

I straffeloven er udspecificeret 68 forskellige typer af forbrydelser – herunder også en række ikke-voldelige – som kan give dødsstraf i Kina, og det er formentlig noget, som vil ændre sig over de kommende år. Men ikke mindst genindførelsen af den i mange år hengemte praksis med, at Højesteret skal gennemgå og godkende alle afsagte dødsdomme, ventes at give et kraftigt fald i den berygtede statistik.

Selvom Højesteret hele tiden har haft dette som sit ansvarsområde, så sneg en ny praksis sig ind i begyndelsen af 1980’erne, hvor provinsdomstolene, som selv havde afsagt dommene, også selv skulle godkende dem. Det sikrede en hurtigere sagsbehandling i tider, hvor der skulle vises resultater – men det sikrede ikke nogen retfærdig rettergang.

I dag har Kinas Højesteret igen den fulde autoritet, når det gælder godkendelser af afsagte dødsdomme. Ingen ved hvor mange færre dødsdomme, det har resulteret i. Ubekræftede tal mellem 30 og 40 procent er i omløb.

Selve den kinesiske grundlov har også været genstand for ændringer, som skulle . Blandt andet blev menneskerettighederne skrevet ind i 2004 sammen med den private ejendomsrets ukrænkelighed.

GHN 2011

Moderniseringens pris. Varighed: 9:16
Noget af det, som de fleste turister gerne vil se, når de rejser til Kinas hovedstad, er Beijings traditionelle, grå, firelængede familiehuse i ét plan. De ældste i byens centrum kan stamme så langt tilbage som fra Ming-dynastiet – og altså være mere end 400 år gamle. De fleste af de gamle huse stammer dog fra Qing-dynastiet, som sluttede med afsættelsen af Den Sidste Kejser i 1911.

Men Kinas millionbyer forandrer sig fra dag til dag under den kinesiske økonomis lynhurtige vækst. Beijing har forvandlet sig til ukendelighed de seneste 15 år, og med OL-værtskabet i 2008 i sigte er tempoet sat op. De seneste ti år er halvanden million borgere i byen blevet eksproprieret ud af deres hjem, og flere endnu skal ud. Husene – også mange af de gamle, historiske – skal rives ned og give plads for moderniseringen. Og det giver hyppigt anledning til problemer, for enten ønsker beboerne ikke at flytte, eller også er de utilfredse med den tilkendte erstatning.
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 1. oktober 2005.

Dødsdømt i Kina. Varighed: 4:56
Mandag udkom Amnesty Internationals årlige rapport om antallet af henrettelser verden over. Igen indtog Kina førstepladsen – denne gang med 3.400 bekræftede eksekveringer i løbet af 2004. Meget tyder dog på, at der henrettes flere end 10.000 kinesere om året. Den positive side af historien er, at de kinesiske myndigheder alvorligt overvejer, hvordan man kan skære antallet af dødsdomme ned.
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 7. april 2005.

Tilbage til toppen

Anti-løsrivelsesloven – dagen derpå. Varighed: 5:17
I dag afslutter Frankrigs præsident, Jacques Chirac, et officielt besøg i Japan. Han har forsøgt at overbevise den japanske premierminister om, at det ikke vil true freden i Asien, hvis EU’s våben-embargo mod Kina ophæves. Men japanerne er ikke overbeviste. De mener, at freden i Taiwan er afgørende for freden i Asien. Og taiwanerne er netop dybt urolige for, at kineserne skal få adgang til europæisk våbenteknologi nu, hvor de lige har vedtaget en lov, som giver dem lov til at angribe Taiwan, hvis taiwanerne erklærer sig uafhængige af Folkerepublikken.
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 29. marts 2005.

Anti-løsrivelsesoven vedtaget. Varighed: 2:20
Kinas parlament, Folkekongressen, vedtog i dag en anti-løsrivelseslov, som forbyder Taiwan at erklære eller arbejde hen imod selvstændighed. Den kinesiske premier-minister, Wen Jiabao sagde bagefter, at loven ikke er en krigslov, men at Kina på den anden side heller ikke er bange for krig.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 12 den 14. marts 2005.

Verdensmestre i dødsstraf. Varighed: 1:54
I Kina henrettes der 10.000 mennesker eller flere om året. Det er mindst fem gange så mange som i den øvrige verden tilsammen. Lederen af den kinesiske højesteret forsikrede dog i dag, at man er i gang med initiativer, som formentlig vil bringe antallet af henrettelser betragteligt ned.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 17 den 9. marts 2005.

Tilbage til toppen

Kinas udfordringer i 2005. Varighed: 6:11
Kina er kommet godt igennem 2004. Økonomien udvikler sig fortsat med rekordfart, inflationen lader til at være under kontrol akkurat som de tusindvis af lokale oprør – større og mindre – der i årets løb er brudt ud og slået ned rundt om i landet. Kinas præsident, Hu Jintao, blev forud for sin tiltræden for nu snart to år siden af flere vestlige analytikere på forhånd udråbt til at være en reformpræsident, der var villig til at løsne på sin forgængers stramme styreform. Men hvordan går det så med reformerne? Hvordan går det med menneskerettighederne i Kina?
Indslaget blev sendt første gang i Refleks den 18. december 2004.

Kinas egen debat om dødsstraf. Varighed: 5:43
I Kina bliver der hvert år henrettet mere end 10.000 mennesker – omkring seks gange flere end i resten af verden tilsammen. Men der er formentlig håb om,  at tallet i de kommende år vil blive reduceret kraftigt, for i juridiske og politiske kredse er der en intens diskussion om en ændring i praksis, som kan reduceret tallet med så meget som en tredjedel.
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 22. oktober 2004.

Ny grundlov vedtaget. Varighed: 1:50
Kinas parlament sluttede i dag sin årlige samling med at godkende en ændring af grundloven. Det betyder, at menneskerettighederne og den private ejendomsrets ukrænkelighed nu – i hvert fald på papiret – er sikret for alle landets 1,3 milliarder kinesere.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 18.30 den 14. marts 2004.

Tilbage til toppen

Kinas grundlov II. Varighed: 2:48
Den kinesiske regering har lagt op til flere ændringer af grundloven, og i dag blev ændringerne så præsenteret i detaljer. Blandt andet har sidste års sars-krise medført, at der tilføjes en paragraf om indførelse af undtagelsestilstand. Menneskerettighederne bliver skrevet ind med en enkelt sætning, og det samme gør i øvrigt den kinesiske nationalsang.
Indslaget blev sendt i Radioavisen klokken 18.30 den 8. marts 2004.

Menneskerettigheder i Kina II: Varighed: 4:43
For fem år siden fik det danske Institut for Menneskerettigheder kraftig kritik for at samarbejde med de kinesiske myndigheder om forbedring af menneskerettighederne på retsområdet. Men instituttet har fortsat samarbejdet på flere fronter, og det lader til, at det nu er ved at få synlige resultater.
Indslaget blev sendt første gang i Morgenmagasinet den 10. oktober 2003.

Tilbage til toppen

Tilbage til Samfund