Jo flere hjul, desto flere rettigheder
"Fodgængere følger trafiklyset, bilister holder tilbage ved fodgænger-overgangen". Plakat i Beijing, 2008
Kina er siden begyndelsen af det nye årtusinde blevet oversvømmet af private biler. I midten af 1990’erne var private biler endnu en forholdsvis sjælden ting. De få, som kunne sætte sig bag rattet, kørte i biler stillet til rådighed af deres arbejdsplads.
I dag, derimod, er bilen indenfor den hastigt voksende middelklasses økonomiske råderum, og da den kinesiske regering kraftigt opfordrer til et større hjemligt forbrug for blandt andet at støtte egen bilindustri, oversvømmes forbrugeren af lækre tv-reklamer, der nærer den universale drøm om friheden bag eget rat.
Alle bilisters utopi
Problemet er, at virkelighedens verden er helt anderledes end reklamens. I tv-reklamerne ræser den lykkelige bilejer ud i den smukke natur af en uendelig, nyasfalteret landevej, der er fuldstændig fri for al anden trafik. I Beijing – som i så mange andre af Kinas millionbyer – skal man sjældent køre meget mere end et par minutter, før man ryger ind i en uløselig trafikprop.
Problemet har flere sider. Det kan som i Beijings tilfælde blandt andet hænge sammen med en mindre heldig byplanlægning, hvor både turistmål, regeringsadministrationer, kontorer og butikker ligger i centrum. Alle skal altså i samme retning på samme tidspunkter i løbet af døgnet.
Beijing er ikke cyklisternes by mere. De er trængt af den tunge biltraffik, og bilisterne regner med, at cyklisterne holder tilbage. Beijing, 2007. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)
En anden side af problemet er trafikvaner. Den moderne trafik har oversvømmet Kina på så kort tid, at normerne for, hvordan man opfører sig i trafikken, ikke har kunnet følge med. Ganske vist kører mange kinesere nu fysisk i dyre Hyundaier, Toyotaer, Mercedes eller store firehjulstrækkere, men mentalt ager de fleste stadig med æselkærrer.
Det betyder, at trafikken mildest talt er kaotisk. Enhver kører, som han umiddelbart kan se sin egen fordel i. Det vil sige, at hvis en bilist kommer hurtigere frem ved at køre imod køreretningen på cykelstien, så gør han det – og dytter uden at skamme sig over det af de cyklister, som kommer i vejen. Ingen tager hensyn til, om trafikken som sådan glider.
Fodgængerne er jaget vildt
I kinesisk trafik gælder i øvrigt den regel, at man gerne må svinge til højre, selvom der er rødt lys. Det betyder, at fodgængerne aldrig er fredede, for selv når de har grønt lys for at krydse vejen, må de vige for bilister, som kommer fra deres venstre side.
Jeg har set gamle damer og unge mødre med spædbørn på armen blive fanget midt på en stærkt trafikeret vej, fordi ingen holdt tilbage. Realiteten er, at en bilist kun bruger bremsen som den allersidste nødløsning. Han vil hellere sætte farten lidt op, for at sikre, at fodgængeren forude ikke skal nå at komme ind foran ham, så han dermed bliver tvunget til at sætte farten ned.
Kineserne er dygtige i disciplinen 'alternativ parkering'. Men der er også grænser. Shanghai, 2007. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)
I Kina holder man i det hele taget nødigt tilbage for nogen som helst. Det betyder blandt andet, at de fleste trafikanter kaster sig ud i trafikken uden at se sig til venstre, når de for eksempel skal fra en sidevej og ud på en hovedfærdselsåre. På den måde tvinger man trafikken dér til at give plads. Her ligger nok en god del af forklaringen på, at Kina har mere end 100.000 dødsfald i trafikken hvert år.
En anden del af forklaringen på det høje tal (i forhold til antallet af biler) er, at den almindelige men også den professionelle chauffør som regel tydeligvis har en dårlig fornemmelse både for rumligheden af eget køretøj, for afstand og for bremselængder.
Måske spiller konfuzianismen også ind – det med at man helt underordner sig den, som ligger over én i hierarkiet. Er man bilist, er det fordi, at man har penge til at have bil, og dermed er kan den kinesiske bilist sagtens tænkes at føle sig højt hævet over den almindelige cyklist eller fodgænger. Det er i hvert fald sådan, han opfører sig.
På YouTube er der masser af eksempler på kamikaze-trafik, som nærmer
sig det komiske, hvis det ikke var så farligt. Kinesisk tv bringer ofte indslag
optaget med overvågningskameraer ude i trafikken, og det er ikke sjældent
indslag, hvor de implicerede får en krank skæbne. Historien melder intet
om, hvad der siden hændte denne meget klodsede scooter-fører.
Og endelig kan man få den fornemmelse, at det simpelthen handler om, at den enkelte kineser er fuldstændig ligeglad med sin næste, når det drejer sig om personer, som han ikke kender.
Forklaringen er ikke entydig. Den er formentlig et ulige mix af alle ovenstående gæt. Under alle omstændigheder har kineserne fået råd til at købe deres egne biler, men de har ikke haft tid til at lære færdselsloven ordentligt at kende. Udviklingen er gået for stærkt. Kinas første færdselslov blev i øvrigt først vedtaget i 2005. Den kunne heller ikke følge med.
(GHN, april 2007)
Beijing er blevet erklæret for den by i verden, der har den værste forurening fra biler. Og det til trods for, at de lokale myndigheder hævder, at luften er blevet meget renere de seneste seks-syv år. Under alle omstændigheder er det et problem for den kinesiske centralregering, der skal være vært for OL i Beijing i 2008. Ét af de helt centrale slogans for det OL handler nemlig om, at Beijing skal være en grøn by, ikke grå.
Indslaget blev bragt i Morgenmagasinet på P1 den 4. november 2005.
Vejen til mere økonomisk vækst er blandt andet flere biler til den kinesiske middelklasse. Det er et af den kinesiske regerings bedste bud på, hvordan man sikrer fortsat økonomisk vækst i fremtiden. Væksten skal gøres mere uafhængig af eksport, og det indenlandske forbrug skal samtidig øges, for det sikrer nye arbejdspladser.
Indslaget blev bragt i Radioavisen klokken 18.30 den 6. marts 2004.
Antallet af biler er stærkt stigende i Kina. Cyklisterne er nederst i hierarkiet. Beijing, 2006. (Foto: Gert Holmgaard Nielsen)
Trafikpropper. Varighed: 6:12
Beijing er et eldorado af et marked for bilproducenter verden over, og vejene i de kinesiske byer er ved at drukne i biler. Trafikpropperne bliver hyppigere, de varer længere, og fænomenet diskuteres i medierne, for hvad skal man gøre for at løse problemet, når løsningen ikke hedder at lade bilerne stå?
Indslaget blev bragt i Refleks på P1 den 31. januar 2004.
Privatbilister. Varighed: 5:07
Stærk og vedvarende økonomisk vækst er for Kinas Kommunistparti én af de helt afgørende forudsætninger for at kunne være sikker på opbakning i befolkningen. Kineserne skal hele tiden kunne se og føle fremskridtet, og her spiller drømmen om egen bil en stor rolle. Flere og flere kinesere får fåd til at realisere denne drøm – som i sit væsen ikke er stort anderledes, end de fleste af os kender den her i Vesten.
Indslaget blev bragt i Morgenmagasinet på P1 den 18. november 2003.
Jo, der er stadig cyklister tilbage i Kina – og åbenbart flere i Shanghai end i Beijing. Et sådant “cykelhav”, som kineserne kalder det, har jeg ikke set i den kinesiske hovedstad siden midt i 90′erne. Klippet stammer fra sommeren 2007.
