Sidste chance for “11 Flowers”

Se Wang Xiaoshuais film om at vokse
op under Maos Kulturrevolution

Wang Han i midten med to af sine tre bedste kammerater. De vokser op og leger, mens de er vidner til et kaotisk Kina med mord, voldtægt, bandeslagsmål og offentlige henrettelser som baggrund.

Her er en film, som du skal se, hvis du interesserer dig blot en smule for Kina. Den er en sjældenhed blandt de mange kinesiske filmperler, som vi efterhånden er blevet oversået med de seneste godt og vel 20 år.

Sidste chance for at se den i biografen er i morgen søndag i Dagmar i København, hvor den har været vist to gange tidligere som en del af aktuelle filmfestival CPH PIX. Tjek Dagmars hjemmeside ud og
bestil billetter her.

På vej mod en kaotisk fremtid
Hvis du læser videre, vil du nok synes, at den lyder barsk, men dens perspektiv er hele tiden det, som dens 11-årige hovedperson ser, hører og oplever.

Året er 1975, det sidste år af den voldelige og kaotiske Kulturrevolution, som Mao Zedong lancerede ni år tidligere. 11-årige Wang Han leger, slås, skændes og griner med sine kammerater, men den sorgløse barndom lakker mod enden. Det, som fremtiden kan byde på, virker ikke umiddelbart tillokkende.

Den unge dreng begynder nemlig så småt at ane, at de voksne er bange, og at der foregår mange hemmelige og dybt alvorlige – dødsensalvorlige – ting bag hverdagens overflade ude i periferien af hans og kammeraternes verden af leg.

Leg og dyb alvor
Det begynder med, at en mand findes druknet i floden, som løber igennem den lille by. Det viser sig at være hr. Chen, leder at en stor lokal fabrik. Så mister han sin nye hvide skjorte, som hans mor har brugt en hel nat til at sy til ham af stof købt for et års forbrug af rationeringsmærker.

Skjorten bliver stjålet af Junhongs storebror, som er på flugt, mistænkt for mordet på hr. Chen. Junhong er en pige, som går i parallelklasse til Wang Hans klasse, og hun er blevet dybt deprimeret. Hendes far er desperat. Han er en af millioner af deporterede intellektuelle, som af Mao blev sendt i eksil inde i landet, og han kan ikke vænne sig til det nye liv. Konen er død, og nu falder familien helt fra hinanden.

Trailer til filmen “11 Flowers”, som over de kommende måneder fortsat har
premiere rundt om i verden. Men det er en forholdsvist smal film, som vi nok ikke
skal regne med at se igen her i Danmark. Så du skal ind at se den i morgen!

Wang Han ser det hele ske, mens han leger videre med sine kammerater og kæmper for at holde på dem. For alt viser sig at være en kamp – for Wang Han, for hans far og hans mor, for rødgardistfraktionerne, som stadig ind imellem ryger i totterne på hinanden og for alle de, som bare prøver at leve et fredeligt liv uden for alle de politiske intriger og forviklinger.

Personlig baggrund
Vi ser et Kina i dyb krise og en splittet og illusionsløs kinesisk befolkning, der er slidt op af ti års kaos. Det eneste, som der er tilbage at tro på, er familien. Set igennem 11-årige Wang Hans øjne bliver det både morsomt, tankevækkende og trist.

Wang Xiaoshuais film er én af få modige kinesiske film om Kulturrevolutionen, som myndighederne fortsat ikke ønsker rippet for meget op i. Der er for mange skeletter i for mange skabe, og så vidt jeg ved, er filmen da også forbudt i Wangs hjemland.

Det er i øvrigt interessant at bemærke sig, at Wang Xiaoshuai foruden at dele efternavn med filmens hovedperson også var 11 år i 1975 – året før, at Mao Zedongs død satte hele Kina fri.

Gert Holmgaard Nielsen

Tilbage til toppen

Om Gert Holmgaard Nielsen

Jeg er uddannet journalist samt exam.art. i østasiatiske studier. I dag underviser jeg i kinesisk på gymnasieniveau. I årene fra 2003 til 2009 var jeg korrespondent i Beijing for bl.a. DR Nyheder. Fra 1994 til 1996 studerede jeg kinesisk i Beijing, samtidig med at jeg arbejdede som freelancejournalist. Læs mere under menuerne "Kontakt og CV" samt "Om Kinakontoret" ovenfor til højre.
Dette indlæg blev udgivet i Kunst og kultur. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.