Kinas førstedame in spe drosler ned

Peng Liyuan som de kinesiske seere kender hende: I fuldt militært ornat, bevæbnet med en mikrofon og syngende højstemte, operaagtige ballader, der priser fædrelandet og Kinas Kommunistparti. (CCTV)

Der er en hel verden til forskel mellem de politiske systemer i landene med verdens to største økonomier, som for knap to uger siden henholdsvis genvalgte og udpegede de mænd, som skal lede dem i de kommende år.

Amerikanernes genvalgte præsident Barack Obama kan stadig holde taler, som griber hele (den vestlige) verden.

Kinas kommende præsident derimod, den nyudpegede formand for landets enerådende kommunistparti Xi Jinping, er langt mere bundet af former – omend han er en langt større retoriker end sin notorisk meget stive forgænger.

USA har en førstedame, Michelle Obama, som er synlig, står ved sin mands side og har holdninger. Kinas kommende førstedame, Peng Liyuan, støtter ganske vist sin mands politik – hun er medlem af Partiet, og hun har i tre årtier prist sit fædreland og Kinas Kommunistparti i sang på tv – men alt tyder på, at hun med sin mands opstigen til magtens allerhøjeste top selv er på vej ind i en mere anonym rolle.

Fakta er i hvert fald, at hun har skåret drastisk ned på sin udadvendte del af arbejdet. Det har man blandt andet kunnet høre i Mette Holms indslag i P1′s Orientering i dag.

I Mette Holms indslag på P1 i dag gennemgår hun denne optræden
af Peng Liyuan til CCTV’s årlige nytårsparade. Det er en sang om
det vidunderlige fædreland, der med socialistiske særtræk ledes af
Kinas Kommunistparti, som alle vil følge.

Der er altså ikke noget, der umiddelbart tyder på, at Peng Liyuan vil fortsætte sin hidtil meget synlige karriere trods de åbenbare kvaliteter udi at promovere både fædreland og kommunistparti i sang, som hun beviseligt har.

Ikke siden Mao Zedong styrede Kina – det gjorde han fra 1949 til sin død i 1976 – har nogen af Kinas førstedamer trådt frem for at øve indflydelse på politik. Maos kone, Jiang Qing, havde politiske ambitioner og blev af Mao sat til at bestyre hans katastrofale Kulturrevolution, som på det nærmeste sendte landet i borgerkrig igen og satte landets udvikling i stå.

Jiang Qing blev efter Maos død fængslet og dømt til døden; en dom som senere blev ændret til livsvarigt fængsel. Hun blev løsladt i 1991, hvor hun begik selvmord.

Sporene skræmmer. Der er ikke tradition for, at Kinas førstedamer fører sig frem. Derfor må Peng Liyuan drosle ned. Her er hun på et af de få fotos af hende sammen med manden, Xi Jinping, som er offentliggjort.

Alle de efterfølgende førstedamer i Kina har holdt lav profil både før, under og efter, at deres mænd besteg magtens højeste trone.

Peng Liyuan er den første, som overhovedet har haft en markant offentlig profil på forhånd, men i takt med at Xi Jinping har nærmet sig landets absolutte politiske topposter, har hun droslet ned på sin offentlige optræden.

Det er endnu uvist, hvilken slags præsident Xi Jinping bliver. Han lader til at være en smule mere levende i sit udtryk, end Hu Jintao har været det, men han har mange hensyn at tage og kan ikke bare spille på sin personlighed, som en anden amerikansk præsident kan gøre det.

Skulle han komme ud i et politisk stormvejr, kunne det dog måske være, at han ville overveje at sende sin hustru ind på den politiske scene igen for at synge problemerne pist væk. Det ville i hvert fald være nyt.

Gert Holmgaard Nielsen