Modersmålet som tankeplatform

Kaptajn Haddock på dansk. For en gangs skyld sparer han på ederne, selvom han er gået lige durk ind i en dør. (Hergé)

Hvem er du, og hvordan tænker du? For at kunne svare på det, er det ikke helt lige meget at interessere sig for, hvilket sprog du taler. Hvad er dit modersmål?

Det er budskabet i den seneste udgave af Sproglaboratoriet, som sendes hver torsdag på P1.

Det interessante ved netop denne udsendelse er, at gæsten i studiet, professor ved CBS Per Durst-Andersen, laver en lang række sammenligninger mellem kinesisk og dansk.

Per Durst-Andersen kommer blandt andet ind på selve rækkefølgen af ordene i dansk og kinesisk sætningsopbygning.

Som eksempel nævner han sætningen: “Der sad fem mennesker omkring et bord i en lille café i Moskva i 1945.” På dansk bruger vi rækkefølgen figur (fem mennesker), grund (bord, café), scene (Moskva, 1945).

I forhold til dansk vender kineserne ofte ordrækkefølgen om. “I 1945 i Moskva i en lille café omkring et bord sad fem mennesker.” Rækkefølgen er her scene, grund, figur.

Han er mere ærgerlig på kinesisk. Direkte oversat: "Bør dø! Alt er fordi hele tiden ser vores naturtalent professor. Se spøgelser!"

Et andet enkelt lille eksempel er rækkefølgen, som vi nævner verdenshjørnerne i. Vi siger automatisk nord, syd, øst, vest.

Måske starter vi med nord, fordi det er her, vi bor. Men hvorfor vælger vi syd som det næste i rækken? Per Durst-Andersens bud er, at vi tænker i modsætninger.

En kineser siger øst, syd, vest, nord. Måske starter han med øst, forde det nu engang er der han bor. Men hvorfor går han videre til syd? Måske fordi han tænker mere holistisk, i helheder, mener Per Durst-Andersen. Solen står op i øst, går videre over syd og ned i vest, videre bagom nordover og op igen i øst. Måske.

Per Durst-Andersen går længere ind i sproget. Han diskuterer, hvordan vi på dansk bygger sætninger op, og hvordan man på kinesisk bygger sætninger op, og han prøver deraf at drage slutninger. Men han indrømmer, at han ikke kan drage faste slutninger, fordi, det her med hvad et sprog gør ved vores måde at tænke på, ikke endnu ikke er undersøgt til bunds.

Men derfor er det alligevel spændende at tænke over. Find udsendelsen her.

Gert Holmgaard Nielsen

Tilbage til toppen